I Søften GF har badmintonafdelingen stor succes. Fortsat succes kræver dog, at der er frivillige og trænere nok til de mange børn og unge, når de træner mandag og onsdag. En af trænerne, Henning Horn Lauritsen, fik en god idé med at inddrage forældrene. De sidder alligevel og kigger på, når deres børn træner badminton.
Af Anders Godtfred-Rasmussen
I hal to i Søften Kultur- og Idrætscenter er alle seks badminton baner i gang, og der er mange unge spillere på hver bane, samt hjælpetrænere og forældre på banerne. De spiller og træner mod hinanden denne onsdag, hvor Søften Nyt kom forbi for at følge træningen.
Hovedansvaret for træningen har Henning Horn Lauritsen, der er en af de to trænere, der har ungdomsafdelingen i Søften GF Badminton. Denne onsdag har han følgeskab af to hjælpetrænere, et bestyrelsesmedlem og flere forældre, der også hjælper til.
I den ene ende af hallen spiller forældre mod seks børn, i midten af hallen har hjælpetrænerne gang i nogle øvelser og i den anden ende er Henning i gang med at få klubbens boldmaskine i gang, så spillerne på skift kan øve korte og lange slag på banen.
Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.
Da maskinen kommer i gang, og Henning stiller sig ud på sidelinjen, der spørger jeg ham om, hvordan det er at træne så mange spillere på en gang.
“Det er rigtigt sjovt, men også meget krævende. Som du kan se, så er der rigtigt mange spillere, men der er heldigvis god hjælpe fra hjælpetrænerne. Jeg har en af mine døtre med, Emilie, som hjælpetræner, og Vitus er den anden, som hjælper til i dag. Jeg ville ikke kunne klare det selv, når der er så mange spillere på en gang,” siger Henning.
Hvorfor er forældrene med til træningen?
“Mange forældre sidder og kigger på, mens deres børn træner, og så tænkte jeg, at det måtte jeg kunne udnytte til alles fordel, og spurgte om de ikke ville være med til træningen, og det er der flere, der har sagt ja til. De nyder også at være med på banen, i stedet for at sidde og kigge på en skærm på sidelinjen. Forældrene skal ikke træne børnene, de skal være med på banen og lave øvelserne sammen med dem, og deltage i træningen på den måde, også selvom de måske ikke har haft en ketcher i hånden før.” siger Henning.
Hvorfor er du træner i badmintonafdelingen i Søften?
“Jeg har været træner før, dog ikke i Søften, og jeg har også selv spillet meget badminton. Vores tre børn spiller også her i klubben, og da de manglende en ny træner om onsdagen, så sagde jeg ja. Jeg er til daglig teammanager hos BEUMER, så det er noget helt andet at komme i hallen og arbejde med en masse unger. At forældrene også er med, det synes ungerne faktisk også er ret sjovt,” siger Henning.
Læs mere om Søften GF Badminton her: Badminton fyldte hallerne i Søften
Vitus, Emilie, Lotte og Peter
Vitus på 14 er i gang med at fylde fjerbolde i boldmaskinen, så de to piger på den anden side af nettet hele tiden kan holdes i gang med at øve sig. Da det er tid til, at de næste spillere skal prøve kræfter med boldmaskinen, så får Vitus to minutters pause.
Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.
Jeg spørger ham om, hvordan det er at være hjælpetræner.
“Det er hyggeligt at være med til at træne de yngre spillere, selvom de ikke altid er lige gode til at høre efter, men vi får det til at lykkes. Jeg begyndte selv, da jeg var i samme alder, og jeg vil gerne hjælpe dem til at blive bedre til at spille badminton. Jeg har været hjælpetræner i to år nu, men jeg har også hjulpet før. Min mor, Lotte, er med i bestyrelsen, så det ligger til familien og hjælpe til,” siger Vitus, mens jeg går videre en til den næste bane, hvor Emilie er i gang.
Emilie, hvorfor har du lyst til at bruge dine onsdag eftermiddagen i hallen som hjælpetræner?
“Det gør jeg, fordi det er hyggeligt. Jeg har selv spillet i fire år, og jeg blev slæbt med i hallen, fra jeg var helt lille. Så da min far, Henning, spurgte om jeg ville være hjælpetræner, så sagde jeg ja med det samme. Det er nødvendigt at være flere om opgaven, når der er så mange spillere,” siger Emilie.
På sidelinjen står Lotte Led Frederiksen, som både er bestyrelsesmedlem i klubben og hjælper til på de forskellige hold, når der mangler en træner.
“Jeg er ikke badmintontræner, men jeg hjælper til efter behov, også om mandagen, de gange Victor ikke kan være der,” siger Lotte.
Læs mere om Victor her og hvorfor han er træner og frivillig i Søften GF Badminton
Har I spillere nok i klubben?
“På begynderholdet er der 30 spillere og en venteliste, men når de bliver lidt ældre, bliver de sværere at fastholde. På vores U15 hold, hvor Emilie og Vitus også spiller, der har vi kun seks spillere. Vi har et begynderhold, et U11 og U13 hold, og derudover har vi sammensat et hold, hvor de ældste U13-spiller med U15 og vores ene U17-spiller, så de også kan få en god træning. Så vi har mange spillere, de er bare ujævnt fordelt,” forklarer Lotte.
Hvordan er træner situationen i klubben?
“På ungdomssiden har vi Victor om mandagen og Henning om onsdagen. Til den nye sæson er vi ikke sikre på, om Victor fortsætter endnu, det kommer an på hans planer for eventuel uddannelse, men Henning fortsætter om onsdagen, så vi mangler at finde en løsning om mandagen. Vi lønner vores trænere, men Henning har sagt nej. Han gør det gratis. I seniorafdelingen, der har vi haft den samme træner i rigtigt mange år,” siger Lotte, der skal i gang med at hjælpe igen, da Henning er ved at sætte en ny øvelse i gang.
Derfor går jeg videre til en af forældrene, Peter Delgado Grove. Han har været i gang med at spille med børnene, siden jeg dukkede op til træningen.
Hvorfor træner du med, Peter?
“Det er fordi, at jeg gerne vil hjælpe Henning, og så har jeg en datter på holdet. Det er super at være med, og Henning er virkelig god til at få både børn og de voksne engageret. Jeg er rigtigt glad for at kunne hjælpe og være med i træningen samtidigt,” siger Peter, lige inden det bliver hans tur til at slå til fjerbolden. Der bliver spillet rundt om banen, så det gælder om at være opmærksom.
Jeg skal også selv være opmærksom, for der er et par gange, hvor det er ved at gå galt, da jeg tager billeder. Jeg er blandt andet ved at blive ramt af en ketcher, da jeg står for tæt på.
“Pas nu på, Anders,” siger Henning og fortsætter: “Jeg vil godt lige have med, at det ikke kun er mig, der står og træner i dag. Som du har hørt fra de andre, så kræver det meget, at holde klubben kørende hver dag. Jeg er en lille brik, sammen med de andre trænere, hjælpetrænere, bestyrelsesmedlemmer og frivillige,” siger han.
“Uden dem, så var der ingen badminton klub i Søften. Jeg er glad for, at mine børn også spiller og hjælper til, det er vigtigt, at vi giver dem mulighed for at hjælpe til og viser dem, at det er vigtigt, at vi alle hjælper til, ellers har vi ikke et foreningsliv, der fungerer,” siger Henning, inden han skal hjælpe den næste spiller med at blive bedre til at slå til fjerbolden.
