Af Anders Godtfred-Rasmussen
Hvad tænker du på, når du ser ordet Historie? For mig er er historie noget, der er sket og som giver en fortælling om områder, som interesserer mig. Det minder mig om den historieundervisning, jeg havde i skolen om de områder, lande, personer og begivenheder, som andre mennesker havde valgt, at jeg skulle lære noget om. Jeg har aldrig rigtigt spekuleret i, at den historiefortælling jeg får præsenteret, den er der andre, som har valgt for mig.
Det er et af de mange emner, som Poul Duedahl, der har skrevet denne måneds Tænkepause fra Aarhus Universitetsforlag, forklarer om i den 60 sider korte bog.
Det er ikke historien i sig selv, der er omdrejningspunktet i bogen, den bliver også omtalt, men mere omkring, hvordan historier bliver fortalt af sejrherrer, diktatorer og om, hvordan vi opfatter historier.
At kartoflen og rabarberen, som vi i Danmark nyder specielt om sommeren, slet ikke stammer herfra, men kom fra henholdsvis Sydamerika og Kina for flere hundrede år siden. At historie også handler om, hvad det er vi tager til os som vores eget, og bruger i vores egen historiefortælling.
At historie ikke kun er en fortælling om det skete, men at det er vores fælles erfaring alt efter, hvordan den er fortalt.
At der rejses mindesmærker, for at vi kan fastholde en fælles referenceramme om det skete, og minde os om, hvem vi er og hvad vi har gjort. Fx kender de fleste danskere historien om Christian IV, fordi han som konge er blevet udødeliggjort på malerier, i skrifter og fordi han satte gang i et omfattende byggeri i København, med Rundetårn og Børsen.
At vi ser historien ud fra vores egen næsetip, og forfatteren nævner hermed også Guldfiskeloven, som den svenske-ungarske mikrobiolog George Klein formulerede. At vi betragter verden fra der, hvor vi er. Søften Nyt skriver om lokale forhold, Tv2 Østjylland fortæller om…Østylland, og Politiken er primært en Københavneravis.
De tre medier fortæller om lokale forhold, med meget få afstikkere til andre steder i Danmark og verden.
Forfatteren gør også en del ud af at forklare om, at vi ofte ser historien med nostalgiske øjne, fordi vi ofte husker den alt efter hvilke øjne vi ser på den. Anden Verdenskrig blev vundet af de gode og onde tabte, det er erindringen og nostalgien omkring den krig, mens vi måske glemmer, alle de forfærdeligheder, som både de allierede og aksemagterne foretog sig, mens krigen stod på.
Det viser også, hvordan historien bruges, at det ofte er vinderne, der skriver historien, og at vi i vesten i rigtigt mange år har ladet vores historiefortælling være den rigtige. Fx at det ikke var tyskeren Johan Gutenberg, der opfandt bogtrykkerkunsten, det havde kineserne gjort i mere end 500 år på det tidspunkt.
Historien har ofte også været skrevet af mænd, og dermed er mange kvinder glemt i tidens løb, de er måske gået i glemmebogen, som forfatteren bruger et afsnit på at skrive om, og at vi så sent i udgivelsen af ´En Danmarkshistorie` fra 2021, der var de nævnte personer i bogen 89% mænd og kun 11% kvinder. Derfor bliver historiebøger også skrevet om, når der kommer nye oplysninger frem, og at nyd kilder skal med, og meget gerne mange flere kvindelige kilder.
Husker vi at lære af historien, når vi kaster os i krig, eller når der opstår en epidemi, eller gør vi, som vi altid har gjort? Vi skal huske, at kigge på historien for at lære, for vi kender ikke fremtiden.
Månedens Tænkepause: Historie er 60 letlæste sider, som giver et rigtigt godt indblik i, hvad historie er og kan være, og kan klart anbefales.
Faktaboks På Aarhus Universitetsforlags hjemmeside skriver de, ´Tænkepauser er små bøger med store tanker. På kun 60 sider formidler forskere deres viden om netop det, de ved mest om. Tag en pause og bliv klogere på alt fra tro, håb og kærlighed til myrer, monstre og skurke.` Tænkepauser udkommer 10 gange om året og kan købes som abonnement eller enkelt bøger fra forlagets hjemmeside. Søften Nyt køber selv bøgerne og anmelder dem her på hjemmesiden. |