Den aldrende danske Hollywood stjerne kom forbi Hadsten Biograf og uddelte autografer, stillede op til selfies, og talte i næsten en halv time om sin rolle og medvirken i Ridley Scotts – Gladiator – foran tilhører i alle aldre, der var kommet for at opleve skuespilleren.
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Søften Nyt havde flyttet sig lidt væk fra postnummer 8382 søndag den 15. august om eftermiddagen. Turen gik til Hadsten Bio, hvor publikum skulle nyde Ridley Scotts – Gladiator – fra år 2000. Normalt er det ikke ret tit, at publikum valfarter til en film, der havde premiere for mere end 20 år siden, og grunden til at Hadsten Bio viste filmen, var også hvad der havde trukket mig selv fra Søften til Hadsten søndag eftermiddag.
Jeg havde endda tage mine to drenge med, den ene på 16 kendte godt filmen, mens den anden på otte var noget bekymret over, at det hele var på engelsk, og om han kunne nå at læse underteksterne.
Selvom jeg nævnte grunden til, at vi var der, så anede de ikke noget om det, for ingen af dem havde hørt om Sven-Ole Thorsen før. De var ikke de eneste. Jeg talte med flere fra publikum, der nævnte, at selvom de selv kendte ham, så var der ingen i deres familier, der er født efter midtfirserne, der ved hvem han er.
Det er selvfølgelig heller ikke sikkert, at læserne af disse ord har nogen anelse om, hvem Sven-Ole Thorsen er, så her kommer en kort intro. Sven-Ole er fra Danmark, men kom ind i bodybuilder miljøet, rejste til USA, mødte Arnold Schwarzenegger (ham må du have hørte om?), og blev via ham trukket ind i ret mange roller i store og små film i Hollywood og enkelte i Danmark.
Den største rolle, og den som Sven-Ole i følge ham selv er mest stolt over, er den han spiller i “Gladiator”, nemlig rollen som Tigris, gladiatoren som ingen nogensinde har vundet over lige indtil at Russel Crowes, Maximus, kommer forbi.
Så besøget denne søndag eftermiddag i Hadsten, det var lige så meget for at se og opleve den nu ældre skuespiller, og høre lidt omkring, hvordan det var at få rollen, bruge fire uger på Kreta i 40 graders varme og indspille storfilmen “Gladiator”, som at se selve filmen. Selvom det også var stort, begge drenge havde undervejs fingrene i ørene et par gange, så høj var lyden.
Hvorfor lige i Hadsten?
I foyeren, mens Sven-Ole Thorsen, hans kone og agent Birgitta og hans to sønner, gør klar til, at der kan sælges kendisting (jaa, jeg købte også selv en bog med en autograf), så talte jeg med Tommy Prang Vonsyld, som i flere år har været med til at arrangere ´smalle film´ i Hadsten Bio, og selv er meget optaget af filmediet.
“Jeg har arbejdet meget med film, og interesseret mig for film længere end jeg kan huske tilbage, og da jeg flyttede fra København til Jylland, så skulle der ske lidt, jeg var blevet en kende rastløs. Så fandt Jacob Krogsøe og jeg ud af, at vi skulle lave et arrangement med “Jaws” her i Hadsten, og de sidste fem år har det udviklet sig. Vi har fået oprettet ´smalle film´ konceptet (Filmforevisninger i Hadsten Bio, som normalt ikke ville være at finde i en provinsbiograf, red.), og så har jeg haft et hav af mere eller mindre prominente og kendte mennesker til de forskellige filmfremvisninger her i biografen,” siger Tommy Prang Vonsyld, inden jeg spørger ham om, hvordan det så lige er lykkedes at få Sven-Ole Thorsen til at komme forbi.
“I 2018 skulle Sven-Ole til Sci-fi-con i Randers, og der havde Jacob Krogsøe og jeg talt om, at få ham til biografen og præsentere “Conan the Barbarian”, som er Jacobs yndlingsfilm, og det lykkedes sørme at få ham til at komme. Vi spurgte hans kone, Birgitta, om det ikke var noget for ham. Hun sagde ja med det samme, og som vi fandt ud af, så gav det også hende mulighed for at komme retur til Hadsten, hvor hun selv har boet engang. Derfra var der ikke langt til at spørge, om han ville komme forbi biografen igen, og denne gang tale om “Gladiator”. En film vi begge ved, at han var glad for at være med i, og Birgitta og Sven-Ole sagde begge ja til at komme igen i dag. Det har vi glædet os til, og vi er sikre på, at publikum også får en god oplevelse,” siger Tommy Prang Vonsyld, inden han forsvinder ind i salens mørke, for at vente på oplægget til filmen fra Jacob Krogsøe.
Jacob Krogsøe, der er Cand.mag. i filmvidenskab, og er ved at skrive en fagbog omkring actionhelte og actionfilm, er igang med at få en autograf af Sven-Ole Thorsen. Men det er ikke på et almindeligt stykke papir, nej Jacob har taget VHS omslaget ud fra kassetten til filmen “Conan the Barbarian”, og fået Sven-Ole Thorsen til at sætte sit kontrafej på papiret, jeg står lidt derfra og kigger med. Det er ikke hver dag, at jeg ser et gammelt VHS bånd blive trukket frem fra gemmerne, og blive brugt til at skrive på, men autografen kommer i hus, og sammen går vi ind i salen for at tale lidt inden arrangementet skal igang.
Hvordan er det at skulle lave et oplæg om og med Sven-Ole Thorsen og “Gladiator”?
“Ja, du kunne også have spurgt om, hvordan jeg skal stille spørgsmål til et af mine store idoler? Det er ikke nemt, men jeg har gjort det nogle gange efterhånden, så jeg er lidt trænet,” siger Jacob Krogsøe grinende, og forsætter med:
“Det fede ved Sven-Ole er, at han har så meget humor, som du også kommer til at høre fra ham om lidt, og så er han et menneske som alle os andre. Så det er rent ud sagt en fornøjelse, og være sammen med ham og tale om film med ham. Samtidigt er mange af de film, han har været med i, nogle som jeg er vokset op med, så det er lidt specielt at være i sammen rum som Sven-Ole, men lur mig om vi ikke får lavet et godt oplæg sammen til de mange tilhører, der er kommet i dag,” siger Jacob Krogsøe, lige inden jeg selv og mine to sønner skal finde sig til rette på syvende række ude i siden.
Tigris fra Danmark
Sven-Ole Thorsen er bestemt ikke nogen årsunge længere, og det kan også ses på ham. Manden er fra 1944, så han holder sig godt, og det er tydeligt at mærke at han er helt tryg ved at skulle tale med Jacob Krogsøe og publikum om sine oplevelser fra “Gladiator”. Oplevelser som jeg kun kan gengive få af her, men som publikum nød og grinede med og af i den halve time, som seancen tog.
Jacob Krogsøe byder os alle velkommen og starter med at tage os alle med til premieren på “Gladiator”, som han nød på det store lærred i Imperial i København:
“Der sad en fuld svensker foran mig, men det kunne ikke ødelægge den store oplevelse, som jeg fik i biografen den dag for mere end 20 år siden. Det var og er en monster film, som Ridley Scott har lavet, og jeg var pavestolt over, at der var en dansker med (Der var faktisk to, Connie Nielsen har en stor rolle i filmen, red.) i rollen som Tigris, og her 21 år senere, da er jeg lige så spændt på at se filmen igen,” ligger Jacob Krogsøe ud med, inden Sven-Ole Thorsen tager over og taler om den gang, der gik rygter i Hollywood om, at der skulle laves en storfilm igen, med masser af statister, rekvisitter, levende dyr og gladiatorer.
“Jeg sendte mit CV rundt til alle og enhver, som havde med filmen at gøre, både i USA og mange andre lande, men jeg hørte intet, og en dag jeg var i mit normale træningscenter, så fik jeg at vide, at rollen var gået til en anden bodybuilder. Det var jeg træt af, rollen som Tigris lå lige til mig,” fortæller Sven-Ole Thorsen med et smil på læben, en dag fik han nemlig en opringning fra filmsettet.
“Sven-Ole, du skal komme til Malta, vi er i gang med at lave filmen, og vi har brug for dig” får jeg at vide i telefonen, men der var lige lidt kontraktdetaljer, der skulle på plads inden jeg tog afsted. Det var ret vigtigt, for det er ikke kun selve beløbet for filmen vi skuespillere lever af, vi får også et beløb, når filmen vises i et andet land eller på TV, og det nægtede de mig til at begynde med, men efter jeg selv havde talt med Russel Crowe, så fik jeg dem overtalt til, at det også gjaldt for mig,” siger Sven-Ole Thorsen fra den hvide lænestol lige under det store lærred i Hadsten Bio.
Han fortæller en anekdote om det ekstra beløb, som skuespillerne kan tjene. En dag modtog han en check på 15.000 dollars fra filmen “Twins” med Arnold Schwarzenegger og Danny Devito. Sven-Ole har en lille rolle, men det gav ham alligevel et for ham et fint beløb. Han fortæller det til Arnold Schwarzenegger, en dag han er forbi til kaffe, og Arnold kigger forbløffet på ham, og fortæller at det sidste beløb han havde modtaget, det var på 15.000.000 dollars, så Sven-Ole blev hurtigt enig med sig selv om, at det snakkede han ikke mere om.
“Nå, men så kommer jeg til Malta, på vej ud til filmsettet kører jeg forbi elefanter, giraffer og oplever en stor aktivitet. Det er tydeligt, at det her er en stor film, som jeg skal være en del af. Jeg bliver kaldt til møde med Ridley Scott, og selvom jeg har rejst i 16 timer og er godt smadret, så går mødet godt, og jeg kan tage tilbage til hotellet, hvor min kontrakt og de 38 sider af manuskriptet, som jeg skal være med i, ligger klar. Jeg læser, og ser til min skræk alle de fysiske ting, min rolle kræver. Det havde jeg ikke regnet med, men når jeg har sagt A bliver jeg også nødt til at sige B…jeg trænede med Russel Crowes stunt double i fire uger, og jeg var fuldstædigt smadret hver dag, når jeg kom tilbage til hotellet,” forklarer Sven-Ole Thorsen. Han er nu kommet godt i gang med beretningen fra hans oplevelser på filmoptagelserne, og nu træder Russel Crowe ind på scenen.
“Russel Crowe og jeg kommer i gang med scenerne, men han mener, at jeg gør det helt forkert, selvom jeg havde indøvet alle detaljer, men han ville have, at det skulle laves om for de fem minutter, jeg er med i filmen. Måske var det sådan, at han var lidt bange for mig i virkeligheden, for han sagde ofte under optagelserne “Slap lige af Sven, det er nok nu…,” siger Sven-Ole Thorsen, publikum griner, mens vi forestiller os situationen i vores hovedet.
We who are about to die – SALUTE YOU!
Det var ikke kun elefanter, giraffer og slanger, der var med, der var også tigre, og flere af dem.
“De havde fået 3 amerikanske tigre og 3 franske. De amerikanske var søde og opfostret på kiks og kildevand, og uden kløer. De franske havde fået pisk og var ikke til at komme i nærheden af, så på alle nærbilleder, der er det de amerikanske tigre, der er tæt på mig, ellers var det de franske tigre, der blev brugt. Da jeg kom hjem efter optagelserne, der fandt jeg ud af, at jeg havde fået tre rifter fra en af tigrene, så tæt på havde den alligevel været, men jeg var ligeglad, det var en stor oplevelse at være med i filmen,” fortæller Sven-Ole Thorsen, inden han kommer videre til den meget berømte sætning fra filmen:
We who are about to die – SALUTE YOU!
“De her ord har været meget vigtige for mig siden filmen dengang. Tænk på, hvis man levede dengang, som filmen skulle forestille, og ens liv bare var en omgang underholdning. At de som gladiator er skulle give deres liv for kejseren, om de kunne lide det eller ej. Kig på vores eget liv i dag, vi er her engang, og vi skal give alt det vi har, og en skønne dag så er det slut. Så det gælder om at få noget ud af livet, mens vi er her,” siger Sven-Ole eftertænksomt foran det spændte publikum, han giver den lige nogle sekunder inden han fortsætter:
“Det lærte den linje filmen mig, og jeg bruger sætningen som titel på den bog, jeg er ved at skrive. Sætningen er en anerkendelse af livet, og at du som menneske er klar til at tage afsted. Der er ingen fortrydelser, nu er jeg klar og nu er det forbi. Som menneske tror vi aldrig, at det rammer en selv. Det gælder kun andre…det er naboen der dør eller bliver syg, aldrig en selv. De ord og den film fik mig til at TÆNKE, for jeg har aldrig troet, at jeg ville blive 20 år, 30 år, 40 år, 60 år og nu bliver jeg snart 80 år…jeg har aldrig forestillet mig, at jeg kunne blive 80 og det gør, at jeg måske kan blive 100 år gammel. Her på tredje række sidder Bente, hende har jeg lige mødt, hun er 84 og ligner en ung dame…Alder er kun et tal, det er måden vi tænker og lever på, der betyder noget”, siger Sven-Ole Thorsen til publikum og Bente. Indlægget fra den aldrende skuespiller og stuntmand er ved at være slut, men Jacob Krogsøe vil gerne vide, hvad filmen egentlig betyder for Sven-Ole?
“Nu var jeg en lille del af det store cirkus som et filmhold er, og det var ikke kun på Malta at der blev filmet. Der var også gang i den i Tyskland, Marokko og England, men det betød meget for mig, at der stod 5000 statister og hujede på mig under indspilningerne. Statisterne kendte ikke historien, så de troede, at det var mig, der var helten…og samtidigt med at Russel Crowe bad om nåde her eneste dag (her griner salen mens Sven-Ole griner smørret), så gav det mig et kæmpe skud adrenalin, og en fantastisk oplevelse når jeg stod på scenen i den bagende sol,” siger Sven-Ole, mens han efterfølgende får en hånd til at komme op fra stolen i biografen. Der er andre fans, der venter på at møde ham til SciFiCon i Randers, forinden modtager Sven-Ole og Jacob Krogsøe et stort bifald fra de fremmødte i salen.
Jeg går med ud og siger farvel. Arrangør Tommy Prang Vonsyld er med og står og siger farvel til Sven-Ole Thorsen og takker ham for at komme forbi. Jeg sniger mig til et foto, af dem begge, og bagefter giver Sven-Ole hånd, kigger mig i øjnene og takker mig for at komme forbi og se filmen og møde ham. Jeg siger farvel og går tilbage til salen, nu er det tid til del to af oplevelsen. At se “Gladiator” på en stor skærm med et ordentligt lydanlæg, og med en så høj lyd, at mine to drenge indimellem tager fingrene i ørerne.
