Daniel er ny præst i Søften og Foldby sogne

Daniel Henoch Rasmussen har været igennem en lang rejse i sit liv inden han blev præst. Nu åbner der sig et nyt kapitel, når han starter som ny sognepræst i Søften og Foldby kirker den 1. februar 2023, som afløser for John Løvschal, der gik på pension i efteråret 2022.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Der dufter af kaffe, da Daniel Henoch Rasmussen åbner døren for mig i hans hjem i Gjern, hvor han bor med sin kone, Maria, og sin syvårige datter, Annika.

“Velkommen til,” siger Daniel, da han inviterer mig indenfor for at tale med ham om hans nye embede som Præst i Søften og Foldby sogne fra den 1. februar 2023.

Vi sætter os ved spisebordet i det hyggelige hjem, hvor der i den ene ende står en bogreol og i den anden ende står et elorgel, som Daniel fortæller mig at datteren spiller på.

“Jeg har gået til klaver engang, men jeg fik aldrig øvet mig nok, så nu er det datteren, der spiller og øver sig. Selv om jeg ikke er meget musikalsk, og slet ikke øvede mig nok på klaveret som barn, så er jeg glad for musik – især rytmisk musik fra min ungdom, og nye og gamle salmer, som jeg gerne vil sætte fokus på,” siger Daniel, mens han skænker kaffe op til mig.

Jeg spørger Daniel om, hvorfor han gerne ville være præst, men inden han fortæller mig det, så tager han mig med tilbage til hans barndom i først Hillerød, og derefter i Fjellerup på Djursland, hvor han gik på gymnasiet i Grenaa. Hans far, der også er præst, havde fået embede i Fjellerup, og derfor flyttede hele familien, far og mor og fem børn, til Norddjursland.

“Jeg er vokset op i et strengt Luthersk missions hjem, hvor der ikke rigtigt var plads til anden tro end biblens tekster, derfor var det en stor øjenåbner for mig i gymnasiet, at livet var andet end, hvad biblen fortalte mig. Gymnasiet gjorde mig i tvivl om det hele. Jeg var og er ellers virkelig glad for min kristne opdragelse, men som ung stod verden lige pludselig åben for mig,” siger Daniel.

Han forklarer, at det egentlig var forventet af ham, at han skulle læse teologi, men det var han ikke klar på efter gymnasiet.

“Da internettet virkeligt blev udbredt, da kunne jeg bruge nettet til at få berøring med andre siger af min tro og mig selv, og jeg fik svar på mange af mine spørgsmål. Jeg gik i dybden med min tro, jeg faldt til ro og fandt ud af, hvor jeg selv stod. Samtidigt var jeg splittet mellem højrefløjen i kirken og de spørgsmål, jeg selv stillede til kristendommen, derfor valgte jeg statskundskab i første omgang, i stedet for teologi, da jeg skulle studere,” fortæller Daniel.

Fra Statskundskab til Teologi

Daniel var glad for studiet, men han fik aldrig skrevet sit speciale færdigt, da en af hans meget nære venner døde i Tsunamien i Thailand i 2004.

“Det tog virkeligt hårdt på mig og slog mig ud af kurs, så i stedet for at skrive specialet færdigt, så kom jeg ud og undervise en efterskole,” siger Daniel.

Den ene efterskole tog den anden, og undervejs i sin ansættelse på Sommersted Efterskole i Sønderjylland, der var han blevet så selvbevidst om sin tro og kristendommen, og med vejledning fra sin far, at det nu var tid til at læse teologi i Aarhus.

“Teologi studiet blev en fantastisk rejse for mig, hvor jeg også mødte min kone, mens jeg læste. Hun læste ikke teologi, men var færdig med sit studie. Året efter vi var blevet kærester, så blev vi gift og flyttede sammen, og efter mit studie endte vi med at flytte til Gjern, da Maria havde fået job som lærer på gymnasiet i Silkeborg,” siger Daniel.

Jeg prøver lige igen, hvorfor ville du gerne være præst, Daniel?

“Det ville jeg, fordi den rejse jeg har været på, den har givet mig en ballast til, at jeg kan hjælpe andre i deres hverdag og livssituation. Det være gennem mine prædikener, samtaler, sjælesorg og på andre måder, hvor jeg kan hjælpe mine medmennesker. Det er vigtigt for mig, at kunne være noget for andre,” forklarer Daniel.

Hvad tænker du om, at du skal være præst i Søften og Foldby sogne?

“Jeg er meget taknemmelig for, at jeg er blevet peget på. Til mit besøg og samtale, der oplevede jeg menighedsrådet og medarbejderne, som nogle meget venlige mennesker, og jeg glæder mig til at være på en større arbejdsplads, hvor der er flere at sparre med. Jeg har i mine tidligere embeder siddet meget alene eller med en enkelt medarbejder i mindre sogne. Det er der ikke noget galt med, men jeg fungerer bedre med flere mennesker omkring mig, og som jeg kan sparre med,” siger Daniel.

Vi taler om, hvad Daniel gerne vil bidrage med til sognene, og foruden fællessang af nye og gamle salmer, så vil han på et tidspunkt også gerne være med til at lave gudstjenestegrupper.

“Jeg kunne godt tænke mig at samle nogle mennesker om fx tirsdagen, hvor vi taler om den kommende søndags tekst, og alle giver input til prædiken. Ikke fordi, at prædiken skal skrives for mig, men at flere har mulighed for at komme med ideer, men også at vi får talt om søndagens tekst inden gudstjeneste. Det er en idé, som jeg også gerne vil bringe med ind i arbejdet, selvom jeg den første lange tid skal lære sognene, mine præstekolleger og medarbejderen godt at kende, inden jeg bringer nye ting ind i arbejdet,” siger Daniel.

Kristendom og tro

Som præst skal Daniel forkynde biblens ord i kirken og i menigheden, derfor vil jeg også gerne høre ham om, hvad det vigtigste budskab er for ham i Kristendommen:

“At vi alle er elsket og tilgivet af Gud, det er ikke noget vi først skal opnå på et tidspunkt i vores liv, og at vi med vores gerninger, gør det for vores næstes skyld,” siger Daniel, hvorefter jeg spørger ham om, hvad hans tro betyder for ham:

“Troen på Gud har fulgt mig igennem hele min opvækst og mit liv. Jeg har aldrig haft Kristendommen på afstand, men som vi har talt om, så har jeg tvivlet undervejs. Kristus har heldigvis altid holdt fast i mig og mit liv, og det er jeg meget taknemmelig for i dag, og så glæder jeg mig rigtigt meget til at starte som præst i Søften og Foldby sogne,” siger Daniel.

På vej gennem stuen kunne jeg se, at der stod mange interessante titler i bogreolen, så inden jeg siger farvel og tak for i dag, så spørger jeg Daniel, hvad han laver, når han ikke er præst:

“Jeg spiller bridge og brætspil, og så er jeg rigtigt glad for sport. Jeg havde et afsnit med om fodbold i min prøveprædiken, så det ser jeg også meget af på TV. Jeg dyrker ikke selv sport, men går mange ture her i området, og så læser jeg meget, både faglitteratur og anden litteratur. Som menneske og præst, der er jeg meget reflekteret og venlig person, jeg har svært ved praktiske opgaver i længere tid, men så kan jeg heldigvis så meget andet,” siger Daniel med et smil, mens jeg giver ham hånden og siger farvel.