Ludvig Holbergs 299 år gamle komedie om Rasmus Berg, der bliver til Erasmus Montanus, er genopstået på Aarhus Teater frem til den 24. september 2022. Du kan stadig nå at sikre dig en billet, da det at opleve komedien på Aarhus Teater er en af de ting, som du bør give dig selv af oplevelser i 2022, også hvis du har set den før.
Af Sarah Godtfred-Rasmussen og Anders Godtfred-Rasmussen
Det begyndte allerede på vej i bilen ind til Aarhus, det kriblede lidt i maven over, hvad det var vi skulle ind og se på Aarhus Teater. Vi vidste at stykket hedder Erasmus Montanus, vi kendte begge historien, men ingen af os havde set stykket opført live foran en fuld sal med forskellige mennesker. Så vi vidste ikke, hvad det var, vi gik ind til. Anders havde snydt lidt, og havde fået lov til at opleve pressemødet på forestillingen, men der fik journalisterne slet, slet ikke den oplevelse, som skuespillerne gav os til premieren.
For en oplevelse var det, det var en kæmpe oplevelse, at se og høre skuespillerne opføre Holbergs komedie tilført et nutidigt snit i både sprog og detaljer på scenen. At Erasmus talte direkte til publikum flere gange undervejs, og at tilskuerne tilsidst også skulle være en del af opførelsen, det vidste vi heller ikke forinden, og ville heller ikke have været det foruden.
Det var spændende at se scenografien udført todimensionelt i gråtoner, kun brudt af meget spøjse indslag undervejs, som vi ikke vil afsløre her, men som gav farve til forestillingen. Skuespillerne talte ikke med hinanden, men til hinanden, og det var kun Erasmus Montanus i skikkelse af skuespilleren Emil Prenter, som hele tiden kunne interagere med publikum og hans medspillere på scenen. Scenografien er udført af David Gehrt og Ida Grarup, og alt er tænkt ned i den mindste detalje, selv Puch Maxien med kassen på bagagebæreren, som har en lille rolle i stykket.
Erasmus fra ende til anden
Der var ingen pauser undervejs i den 1 time og cirka 45 minutter, som forestillingen varer, og alle var på scenen fra begyndelsen for at sætte scenen i landsbyen, hvor Per Degn umiddelbart er den mest belæste. Ifølge ham selv, for ingen andre end ham forstår de gloser, han siger på andre sprog, mens publikum griner af de oversættelser han giver til ord vi alle kender, og vi derved forstår, at Per Degn er mere eller mindre ligeså oppustet som Erasmus, som vi kort tid efter skal møde.
Rasmus Berg kommer hjem forklædt som Erasmus Montanus og begynder straks at svine sin bror til. Erasmus vil ikke lade ham kalde sig sin bror længere, derefter går det ud over forældrene, og alle og enhver, der mere eller mindre kommer i vejen for Erasmus´ belæste hoved. Han har helt selv glemt, hvor han kommer fra, og hvad det er, som betaler for hans eksamener i staden. Et af temaerne i stykket er forholdet mellem land og by, og hvordan vi ser hinanden som mennesker, som kommer fra forskellige egne og forskellige verdener. Instruktøren Christian Lollike forklarer det her meget bedre end journalisten kan, da Anders interviewede ham:
“Land og by temaet er igen meget aktuelt, og som Inger Støjberg har været med til at bringe frem. De københavnske saloner, her i stykket vist som universitetet, og før det var det udkantsdanmarks retorikken, så der er noget i det tema med at komme hjem til sin fødeby og opleve den som lille, og opleve beboerne som om, at byen og indbyggerne har stået stille. Det er en evig tematik. Vi tør også i stykket tage temaet ind omkring, hvem de fremmede er og det med at føle sig udfordret på, hvad du selv tror på, det er også en bærende ting i forestillingen,” forklarede Christian på pressemødet halvanden uge inden premieren.
Hvem de fremmede er, og hvad det er som indbyggerne føler sig truede på, det skal du selv opleve, ved at se forestillingen på Aarhus Teater, det skal ikke fortælles her.
Oplevelsen
Når en fjorten årig og en niogfyrre årig går i teatret sammen, så er det helt sikkert, at oplevelsen vil være forskellig. Den ældre ser detaljer, som den yngre ikke får med, og omvendt. Der er dog ting, som den yngre gerne ville have været foruden, og hvor hun vrider sig lidt i sædet. Der skal ikke afsløres for meget her, men hovedrolleindehaveren står ikke kun verbalt afklædt til allersidst, han står også uden en trevl på kroppen, og det blev lige lovlig for meget for den yngre anmelder.
“Den scene havde jeg ikke behøvet at se, det kunne have været gjort anderledes, også da Lisbeth prøver at slå sig selv ihjel. Det var også lige overgjort nok, men ellers var det sjovt at se, hvordan de gik fejl af hinanden bevidst og så var det ret godt fundet på med tomaterne til sidst,” fortæller Sarah på vej hjem i bilen, hvor vi har fået oplevelsen af teaterstykket lidt på afstand, og er færdig med at grine af de mange sjove indslag undervejs.
Vi taler om, at det er sært, hvor nemt det er for mennesker at gå fejl af hinanden, og at der nok desværre altid vil være mennesker, der ikke vil høre på andre. Hvor nemt det er, at blive vrede på hinanden med ord, i stedet for at bruge ordene til at forklare hinanden, hvordan det hænger sammen.
Tilbage i salen er der ikke lang tid igen. Erasmus fortæller publikum, hvordan verden hænger sammen, og bag ham ser vi hans forlovede begå alskens overgreb på sig selv, mens Erasmus bliver ved med at nægte det verdensbillede, som landsbyen vil give ham. Forinden har han mere eller mindre ødelagt alt omkring sig og nedgjort den verden som indbyggerne i landsbyen kender.
Erasmus prøver at åbne deres øjne for en anden verden, men de forstår ikke ham og hans latinske gloser, og det er først til allersidst, da han er helt nedbrudt og bliver trukket rundt foran os, og de tvinger ham til sige:
- Sig jorden er flad
- Sig Danmark bygger på kristne værdier
- Sig at Danmark er et fladt og kristent land
At han giver sig, at han bliver gift med Lisbeth og skuespillerne synger “Kæmp for alt hvad du har kært” og det hele slutter. En slutning som ikke kunne være anderledes, og giver publikum rigtigt meget med hjem, som vi selv kan bruge i vores hverdag, og tænke over når vi møder nye mennesker og nye impulser, og hvad det gør ved os.
Erasmus Montanus er et teaterstykke, som i denne her opførelse ikke kan undgå at rykke rundt i tankegangen hos de fleste, der ser stykket, og hvis det stadig er muligt at få billet, så skynd dig at købe en til dig selv og din nabo.
Her er en lille forsmag på, hvad du kan opleve på teatret i Aarhus frem til den 24. september 2022:
| Faktaboks Indtil den 24. september 2022 har du mulighed for at opleve eller genopleve Ludvig Holbergs udødelige historie om Rasmus Berg, der på universitet i staden bliver til Erasmus Montanus og vender hjem til sin fødeby, hvor han føler at alle er ham underlegen. Han prøver at rokke ved de hjemlige idealer, uden megen held, og finder ud af tilsidst, at han selv bliver nødt til at overgive sig, for ikke selv at skulle gøre noget, han ikke har lyst til. I den her opsætning, der har instruktør Christian Lollike i samarbejde med andre formået at bringe sprog og virkemidler op til nutiden, med hjælp af scenografien og skuespillerne, og vise hvor let det er at tale hen over hovedet på hinanden, og hvordan land og by ind i mellem ikke kan finde fælles fodslag. Erasmus Montanus på Aarhus Teater er en genopsætning fra 2017, og det spiller nu for at hylde Dansk Teaters 300-års jubilæum, som i hele 2022 bliver fejret landet over. Erasmus Montanus var også det første teaterstykke på Aarhus Teater, da teatret åbnede for 122 år siden. Du kan læse meget mere om teaterstykket og de fremragende skuespillere, der er med i stykket via det her link, og hvor du også kan købe billetter til forestillingen. Søften Nyt har modtaget to billetter til premieren på Erasmus Montanus for at kunne beskrive og anmelde oplevelsen af teaterstykket for vores læsere. Forsidebilledet med Puch Maxi, broderen og Erasmus er taget af Emilia Therese fra Aarhus teater, samt enkelte billeder i galleriet herunder. |
