Af Anders Godtfred-Rasmussen
Husker du tiden før MitID, NemID, E-boks, e-reolen, Facebook og Tik Tok? Det kan være svært at huske, fordi vores liv i dag er filtret ind i den digitale verden. Jeg er 50 år gammel, og i mine børns øjne er jeg indimellem en digital dinosaur, selvom jeg også skal bruges som ´techsupport`, når der er et eller andet på deres digitale dingenoter, der ikke fungerer.
Jeg synes selv, at jeg er rimeligt godt med på den digitale bølge, men det går godt nok stærkt indimellem. Billedet, der er valgt til klummen i dag, er af et fysisk NemID kort, som vi alle fik tilsendt, da staten synes, at vi alle skulle bruge en digital løsning til at logge ind i alle de systemer, som kunne og kan bruges i dag.
NemID blev indført den 1. juli 2010, for snart 14 år siden. Siden dengang er der sket rigtigt meget, og selv mine egne forældre på 84 og 80 har nu endelig valgt ikke længere at få deres post fra det offentlige i fysisk form, men kun digitalt.
Det har dog krævet meget af dem, at komme så langt, ligesom det har krævet meget af alle os andre til at lære at bruge systemerne. Jeg er dog meget glad for, at jeg ikke længere skal bruge et fysisk kort for at kunne logge på borger.dk eller banken, men at det er en app via min telefon, der skal logge mig ind.
Min far har også først for nyligt fundet ud af at bruge sin Facebook konto, for han har haft svært ved at navigere i det, men da det først lykkedes gik der ikke mange dage, inden han fik talt med en gammel ven i Uganda, som han ikke har set og været i kontakt med i 20 år.
Jeg bruger selv messenger mange gange dagligt, for at holde kontakten med venner og bekendte, og så har vi internt i familien også en messenger gruppe, så vi kan skrive til hinanden. Vores kalender findes også kun digitalt, hvor alt bliver skrevet ind, og som vi alle kan se på vores telefoner (vi har dog en stor oversigtkalender hængende i køkkenet, hvor alle fødselsdage osv. skrives ind, og som vi kan se på, hvis ikke liiiige vi har en telefon i nærheden).
Den digitale verden har også gjort, at mine børn praktisk talt aldrig ser flow-tv længere, og det samme gælder mig. Jeg bruger stremingtjenester, hvis jeg skal se noget, når jeg vil, og specielt DR´s app på telefon og fjernsyn bliver brugt, når jeg skal se noget fra deres store bagkatalog af programmer, som interesserer mig.
Mine forældre har fået installeret en chromecast på det ene fjernsyn, så de ikke længere behøver at finde de gamle videobånd frem med Matador eller Huset på Christianshavn, og min far er glad for, at når han stopper midt i en udsendelse, så fortsætter den samme sted fra, når han begynder at se den igen.
Den digitale verden har også gjort, at jeg læser en hel del bøger mere nu end jeg gjorde for få år siden, specielt e-bøger, som jeg kan låne fra e-reolen (Bibliotekernes online portal, hvor der kan lånes e-bøger, lydbøger og podcast) og fra saxo.dk, hvor jeg har abonnement på deres streamingtjeneste. Bøger som jeg ikke selv vil købe, men gerne vil læse.
Heldigvis har jeg også genopdaget de fysiske bøger, og den glæde, det giver at åbne en bog, og sidde og læse i den. Det samme med fysiske brætspil, som vi tager frem i familien flere gange om ugen. Det giver en glæde at kunne spille mod og med hinanden, og have noget fysisk at røre ved og dele med andre.
Den digitale verden er og kan være svær, og mange har svært ved at bruge de mange redskaber, som det kræves af os som borgere, for at deltage i både den offentlige samtale, men også for at kunne komme i kontakt med kommunen eller banken.
Den digitale verden giver også problemer, når de digitale redskaber ikke virker, som tirsdag den 5. marts sidste på eftermiddagen, da der ikke var adgang Facebook, Messenger og Instagram for mange i Danmark og udlandet. Eller når hackere får adgang til systemer, som de bestemt ikke har noget at gøre i, eller når borgere får stjålet deres digitale identitet, ofte fordi de bruger kodeord, som er meget nemme at gætte, og så er jeg slet ikke kommet ind på al den data, som vi overfører til techselskaberne om vores færden på de digitale medier, og om hvordan de bruger dataene til at målrette annoncer (det kommer jeg ind på en anden gang).
I dag kan vi næsten ikke forestille os en verden uden en mobiltelefon, computer, tablet eller wifi, og det har også gjort kommunikationen med andre nemmere, samt at mange opgaver med det offentlige og banker kan klares hjemmefra. Ofte bruges telefonen slet ikke til at tale med hinanden længere, vi skriver beskeder i stedet for.
Postvæsenets funktion er også lavet om, nu hvor du ikke længere kan købe et frimærke og sætte på et brev og lægge i en postkasse, som vi ellers har gjort i flere hundrede år, men at du i stedet for skal sende dit brev som en pakke og indlevere i et supermarked eller kiosk måske langt fra, hvor du bor, men igen, hvornår har du sidst skrevet et fysisk brev og sendt til en du kender?
For mit eget vedkommende vil det være svært ikke at skulle have og bruge en smartphone i det daglige, men det kunne være, at jeg skulle blive bedre til at lægge den væk, ikke kigge på den så ofte, og tage en tech- og digitalpause fra hverdagen.
Hvad med dig, hvor meget tid bruger du på din telefon eller tablet, som du kunne have brugt sammen med andre i den fysiske verden?
