Et nyt skoleår står for døren, og i de nye 3. klasser på Præstemarkskolen i Søften, der står der lærerne klar til at modtage elever. Der starter i et nyt hus og i en ny klasse, og skal lære at klasseundervisningen nu skal fungere på en anderledes måde, end de har været vant til fra de mindre klasser.
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Der er stadig meget stille på skolens område, da jeg bevæger mig ned til Bakkehuset på Præstemarkskolen i Søften. Det er sidste dag inden skoleferien er slut, og fra på mandag vil området igen være fyldt med elever og lærere, der starter på et nyt skoleår.
Lærerne har allerede været i gang hele ugen med at forberede sig til det kommende skoleår, og i et af klasselokalerne finder jeg Rikke Hausgaard Lyngs, Jesper Kimose Laursen og Nicoline Husted, som sammen er i gang med at forberede de sidste detaljer, inden de skal møde de nye tredjeklasser.
På Præstemarkskolen er skolen delt op i tre huse, Kærhuset til indskolingen 0. – 2. klasse, Bakkehuset til mellemskolingen 3. til 6. klasse og Tofthuset 7. – 9. klasse. Derfor er det også nye ansigter, som både elever og lærere skal lære at kende, når skoledagen starter efter sommerferien, men lærerne har forberedt sig godt.
“Det bliver rigtigt spændende, at vi skal tage i mod nye nye børn og skabe nye klasser. Der kommer helt sikkert nye elever, der har lyst til læring og prøve noget nyt, efter at have gået i aldersblandede klasser i indskolingen,” siger Jesper inden Rikke tager over:
“Det er rigtigt vigtigt, at vi får lavet en rigtig god klassedannelse i de to tredjeklasser fra starten af. Så vi får skabt et godt klassesammenhold internt i klassen, og eleverne bliver rystet godt sammen i det nye fællesskab på årgangen,” siger Rikke.
Hvilke udfordringer tror I, at eleverne kommer til at stå overfor?
“De nye børn kender mest de andre elever, som de har gået i aldersblandede grupper med i Kærhuset (På præstemarkskolen i Søften, går eleverne i aldersblandede grupper i indskolingen, red.). For enkelte bliver det svært at skulle indgå i nye klasser med nye venskaber. De går fra at være de ældste på årgangen til nu at skulle være de yngste, og hvor der er nye rammer, nye regler og en ny verden i 3. klasse,” siger Nicoline.
Jesper forklarer, at lærerne er meget opmærksomme på skiftet fra det ene hus til det andet, og at det kan være et stort skifte for mange:
“Det kan være et kulturchok for nogle, den tryghed de kender fra de rammer, de havde i Kærhuset, bliver brudt. Både de fysiske rammer, men også de sociale fra de lærere og pædagoger de kender, til de nye lærere og elever, som de møder i Bakkehuset,” siger Jesper.
Derfor gør de også meget ud af, at skiftet bliver så nemt for eleverne så muligt.
Bytte-børn dag
I Kærhuset kender eleverne, at de hver især har prøvet at være makker for en yngre elev, I Bakkehuset er det lidt anderledes, hvor hele klassen har fjerdeklasserne som makker årgang.
“De nye elever kender eleverne fra fjerdeklasserne, og kan føle sig trygge ved, at spørge de til råds og lege med dem i frikvarterne i begyndelsen, indtil de lærer de nye rammer at kende. Internt på skolen gør vi også meget ud af overleveringen af elever fra det ene hus til det andet, ved, blandt andet, at have en Bytte-børn dag i foråret inden sommerferien,” siger Rikke.
Nicoline fortæller at Bytte-børn dagen foregår på den måde, at de ældste elever tager i Kærhuset og leger med de yngre børn, hvor de ældste fra Kærhuset kommer til undervisning i Bakkehuset.
“Eleverne kommer ind i deres nye klasseværelse, for at se lokalerne, møde de nye lærere og de bliver præsenteret for nogle opgaver, som de kommer til at møde i 3. klasse. Det er ikke fuldstændigt anderledes, fra hvad de kender, men det er en måde at vise dem, hvordan det foregår i 3. klasse, og hvad de kommer til at lære at kende efter sommerferien,” siger Nicoline.
Jesper pointerer også, at i overleveringen fra hus til hus på Præstemarkskolen, der bliver der gjort meget ud af, at eleverne har mødt de nye lærere inden de starter.
“Jeg har selv deltaget i idrætsundervisningen med de ældste i det seneste skoleår, så de har lært mig at kende inden de skal have mig som lærer i andre fag,” forklarer Jesper.
Samarbejde med forældrene og kolleger
Her træder Jacob Svith Pedersen ind i klasseværelset i Bakkehuset, han er i et par dage endnu leder for mellemskolingen i bakkehuset (Jakob er fra det nye skoleår blevet ny leder for udskolingen i Tofthuset, men hjælper til i Bakkehuset indtil den nye leder er kommet på plads), og forklarer her, hvad skolen gør for at overleveringen sker så godt som muligt:
“Vi er fra ledelsens side meget opmærksomme på, at der er tre forskellige huse på den her skole. Der er tre forskellige lærerværelser og tre forskellige børnegrupper, som der bliver arbejdet med. Der bliver afsat meget tid internt til at underviserne kan erfaringsudveksle, så den viden, der er opsamlet, ikke bliver tabt på vej over græsplænen,” siger Jacob.
Han forklarer, at det både for eleverne op forældrene er en frisk start, at skulle begynde i et nyt hus.
“Eleverne kommer også til at se sig selv med nye øjne, når de starter i henholdsvis, Kær-, Bakke- og Tofthus. De kommer til at få nye roller i klassen og i frikvartererne. Vi gør alt, hvad vi kan for at få skabt en ny og god klassestruktur fra starten af. Både for eleverne, men også for forældrene, så de er med på, hvad der kommer til at ske i de nye klasser,” siger Jacob.
For forældrene er også en del af de nye klasser. Det er ikke kun eleverne, der skal møde nyt, når de starter i 3. klasse, forældrene er også indover, så de også er rustet til, at deres barn starter i en ny klasse og en undervisning, der er mere klasse og årgangsbaseret, end hvad elever og forældre er vant til fra indskolingen.
“Vi har et forældremøde inden sommerferien, hvor vi fortæller om, hvad der kommer til at ske, og så holder vi et nyt forældremøde to uger inde i det nye skoleår, hvor vi fortæller mere om de nye rammer, og hvordan den første tid er gået,” siger Rikke.
Gør det det sværere for jer som undervisere, at eleverne kommer fra den aldersblandede undervisning i indskolingen?
“Det er den præmis vi har, men heldigvis fungerer overleveringen rigtigt godt. Vi har et rigtigt godt team i Bakkehuset, og det er nemt at række ud til de andre kolleger i de andre hus, hvis vi har brug for hjælp. Vi står aldrig alene med tingene, vi står sammen og der er hjælp at hente, både fra kolleger og ledelsen, hvis behovet opstår,” siger Jesper.
Dejligt at være skolelærer
Rikke og Nicoline nikker begge to til Jespers ord om det kollegiale samvær, og de har også et par ord tilsidst om betydningen af, at have det godt med at være lærer på Præstemarkskolen:
“Vi er så privilegerede på denne skole, med det fællesskab vi har, og de fantastiske omgivelser, som vi underviser i. Det gør også, at vi som lærere føler, at vi kan gøre en forskel. At kunne være der for eleverne, når de har brug for det, at hjælpe dem. Vi er ikke bare dansk-, matematik- eller idrætslærere. Vi er her for at skulle hjælpe eleverne med at forme dem som mennesker og deres vej i livet, og jeg bliver meget rørt over det, når eleverne selv oplever, at undervisningen gavner dem og de lærer noget,” siger Rikke, inden Nicoline tager over:
“Når vi kan se på en elev, at han eller hun opdager, at det her kunne jeg ikke for to måneder siden, men det har jeg lært nu. Det er fantastisk. At få lov til at opleve den glæde, at se udviklingen sammen med børnene, det synes jeg er spændende, og er helt afgørende for, at jeg synes, at det er dejligt at være skolelærer,” forklarer Nicoline.
