Den 24. marts 2024 holder Hinnerup og Omegns Jagtforening duelighedsprøve i Jagthorn. Forinden besøgte Søften Nyt Jagthornsblæserne til en øveaften på Rønbækskolen i Hinnerup for at blive lidt klogere på, hvorfor nogle vælger at gå til Jagthorn.
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Jagthornsblæsning, hvad er der sjov ved det, tænkte jeg, da jeg blev kontaktet af Arne Pilgaard fra Hinnerup og Omegns Jagtforening (HOJ). Jeg har selv oplevet det, når jeg har været på jagt, men det har været til at starte og slutte jagten og ikke rigtigt meget andet, men jeg skulle blive meget klogere, da jeg besøgte HOJ jagthornsundervisning en aften i marts 2024.
Arne Pilgaard fra HOJ byder mig velkommen, da jeg træder ind ad døren på Rønbækskolen.
“Anders, du skal i første omgang følge vores letøvede jagthornsblæsere, og så kommer du over til mig og de andre bagefter, for at høre lidt mere om Jagthorn og historien omkring det her i jagtforeningen,” siger Arne Pilgaard, mens han sender mig ind i musiklokalet på skolen.
Her er 8 jagthornsblæsere, og deres instruktør, Jens Ole Nielsen, i gang med at stille op, og flere af dem går og blæser i deres mundstykke for at varme op.
De går ret hurtigt i gang med at spille, og for en udenforstående journalist, der oftest kun hører jagthorn, når jeg er på jagt, så lyder det ret godt. Jeg er her for at høre, hvorfor de går til jagthorn, så jeg spørger nogle af deltagerne, hvorfor det lige er jagthorn, som de har som hobby.
“Jeg går på jagt, og jeg synes, at det at kunne blæse jagthorn, det giver en ekstra dimension til jagten. Så du ikke kun er med som skytte, men også give noget til fællesskabet, og slutte jagten af på en fin måde. Så er der selvfølgelig også noget socialt i det, både når vi øver at blæse i jagthorn, men også når vi går på jagt,” siger Thomas Skifter, som har været med på holdet siden januar 2023.
Den næste i rækken er Carina Ryming, hun er den eneste kvinde på holdet, men det holder hende ikke tilbage fra at give mændene igen, hvis de driller, kan jeg høre.
“Jeg er opvokset med at min morfar gik på jagt og blæste i jagthorn, så det har altid været en stor del af mit liv. Jeg fik det bare aldrig lært, og da min kæreste og jeg begyndte at gå på jagt sammen, så var det at kunne blæse i jagthorn, det der manglede for at fuldende jagtoplevelsen,” siger Carina.
Per Dollerup er foruden jagthornsinstruktøren, Jens Ole, en af dem, der har spillet jagthorn i mange år.
“Det som jeg gerne vil give videre til nye jagthornsblæsere, det er, at de lærer at have følelsen med i jagten. Fx når du står over for en parade med 12 eller 14 dyr, så får du en følelse af, at du har fået lov til at skyde det her dyr, at du spiller for at ærer og respekterer dyret. At det har givet dig mad på bordet. Det er det, som er vigtigt, når du spiller jagthorn, at du lægger dine følelser i det, og viser respekt for dyret,” siger Per.
Jens Ole løfter hånden, for nu skal de fremmødte til at i gang med at blæse igen, men inden de går i gang siger han:
“Vi øver også hver torsdag til duelighedsprøven under Danmarks Jægerforbund. Prøven kommer til at foregå til kredsmesterskabet i jagthorn. I år er det Hinnerup og Omegns Jagtforening, der står for det, og vi skal øve til bronzeprøven,” siger Jens Ole.
Guldgruppen og soloblæserne
I et andet rum på Rønbækskolen er en anden gruppe jagthornsblæsere i gang, og jeg kan godt høre, at den lyd, de får igennem hornene er på et højere niveau, end det jeg lige har hørt.
Her er det Torben Overgaard der dirigerer og instruerer jagthornsblæserne, og de er lige færdige med at spille sammen inden to jagthornsblæsere, der skal spille solo til kredsmesterskabet går i gang.
De to solister er Claus og Magnus Mikkelsen, far og søn, og i en pause får jeg mulighed for at tale med Claus.
Claus, hvor mange år har du spillet jagthorn?
“Det er fire år siden jeg startede, og som andre nye var det først duelighedsprøven, hvor det først er bronzemærket vi blæste efter, så sølv og nu guld. Ligesom mange andre, så begyndte jeg til jagthorn, fordi jeg var på flere og flere jagter, hvor det ikke blev brugt, og ingen kunne blæse i et, og det ville jeg gerne lavet om på. Nu er min søn med, og vi glæder os begge til Kredsmesterskabet den 24. marts, hvor vi begge skal blæse med om guldmærket,” siger Claus.
Torben Overgaard står lidt derfra og lytter med, og da jeg er færdig med at tale med Claus, så taler jeg med ham om at være dirigent og instruktør for jagthornsblæserne.
Hvorfor er det dig der står for det her hold, Torben?
“Det var tilfældigt, fordi nogen skulle være det, og så blev jeg spurgt, fordi de manglede en til det. Jeg havde selv startet med jagthorn her i foreningen, og havde egentlig holdt pause, men da jeg så blev pensionist, så var der tid til det igen, og det har jeg ikke fortrudt, nu skal vi bare have øvet noget mere frem mod Kredsmesterskabet,” siger Torben.
Arne Pilgaard har været med fra starten
I pausen fortæller en af de garvede jagthornsblæsere i HOJ Arne Pilgaard, at det var tilbage i 1991, at foreningen fik jagthornsundervisningen i gang.
“Siden er det gået slag i slag, og vi har fået flere og flere interesserede i at være med. Vi havde en professionel instruktør i Aarhus til at undervise, og det har så udviklet sig til de tre hold, vi har i dag. Vi har senest startet et helt nyt hold i januar 2024,” siger Arne.
Hvor kommer motivationen til at blive ved med at spille på jagthorn?
“Fordi vi bruger jagthornet, når vi går på jagt, og så giver det et godt socialt fællesskab, at have noget at gå til. Vi er også nogle i foreningen, som deltager i konkurrencer, som den vi afholder den 24. marts, og så optræder vi også til forskellige aktiviteter,” forklarer Arne.
Han nævner selv Hinnerup Badets 30-års jubilæum og Ældresagens vildtaften på Brogården i Hinnerup, og jeg fortæller, at jeg så og hørte dem blæse, da jeg var til bisættelse i Søften kirke og de også var med og spille.
“Ja, vi kommer ud til meget, men det er meget specielt at spille til en bisættelse, hvor en af vores egne jagtkammerater er død og vi så giver ham den sidste ære ved at spille for ham,” siger Arne.
Men nu gælder det at øve frem mod konkurrencen forklarer han, mens den sidste kaffe bliver drukket.
“Det kan jo være, at vi går hen og vinder guld, og så skal vi til Forbundsmesterskabet i jagthorn. Det kunne være sjovt, og så er der endnu en grund til at øve endnu mere. Anders, husk nu at komme den 24. marts, der er åbent for alle og vi starter klokken 9. med flaghejsning uden for Rønbækskolen, og der kommer 117 jagthornsblæsere fra Østjylland og Fyn,” siger Arne lige inden Torben står klar til at sætte dem alle i gang med at blæse i jagthornet igen.
