Af Morten Bang – medlem af byrådet i Favrskov – står uden for partierne
I denne uge er årets budget for Favrskov Kommune sendt i høring. Som byrådsmedlem og formand for Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) er jeg glad for at kunne stå bag et budget, der afspejler vores fælles ambitioner om at sikre en stabil og driftssikker kommune – Til gavn for alle i hele kommunen.
Mange gode politiske forslag er kommet med i årets budget – Et lille udpluk:
- En naturplan på baggrund af ”Den grønne trepart” foreslået af SF-C-S.
- Udviklingen af ”Fremtidens Lilleåpark” foreslået af C, der kan gøre parken til et attraktivt område, når der skal klimasikres.
- Øget brug af ”Kunstig intelligens” foreslået af LA, der skal øge kommunens brug af nye metoder og følge udviklingen tæt.
- Fritagelse af grundskyld for vores efterskoler, ”foreslået” af SF.
Der er det budget, som vi nu sender i høring, præget af ansvarlighed og en fast hånd på rattet. Det indeholder mange gode og nødvendige tiltag, der kommer alle aldersgrupper til gode. Der er sat midler af til både børn og skole, de ældre og vores lokale foreninger. Og som et tydeligt grønt aftryk på budgettet, har vi igen prioriteret initiativer, der fremmer en mere klimavenlig udvikling i Favrskov.
Vi giver også vores skoler et økonomisk løft, der skal være med til at sikre endnu bedre rammer for læring, trivsel, fællesskab og udvikling.
Jeg er særligt glad for, at vi i år har kunnet imødekomme nogle af ønskerne fra foreningslivet. Det er derfor meget glædeligt at se, at flere af de initiativer, som foreningerne har efterspurgt, nu er inkluderet.
Jeg er også meget tilfreds med at byrådet har afsat midler til mit forslag om en facilitetsstrategi. Det skal være vores fælles ambition, at vi skal udvikle og investere i vores faciliteter til fritids- og idrætslivet. Før vi kan tage de næste skridt, er det essentielt, at vi får skabt et samlet overblik over, hvordan det står til med vores faciliteter rundt om i kommunen. Den indsats ser jeg frem til at følge tæt og arbejde videre med.
Nu ser jeg frem til at læse høringssvarene og de politiske drøftelser, der følger. Jeg er overbevist om, at det samlede budget vil blive endnu bedre af den konstruktive dialog, vi kommer til at have i de kommende uger. Det er netop i fællesskab, at vi sikrer, at Favrskov fortsat kan være en kommune, hvor der er balance mellem drift, udvikling og ansvarlig økonomisk styring.
Tak for samarbejdet til hele byrådet og forvaltningen.
Annonce – Vi støtter Søften Nyt
Se og læs flere artikler fra Søften Nyt
Om et år er der valg til byrådet i Favrskov Kommune, og det betyder også, at borgerne i Favrskov så småt vil opleve, at den…
Den 18. november 2025 skal vi sammen sætte retningen for Favrskov Kommune. Som borgmesterkandidat for Venstre er det vigtigt for mig at lytte til borgerne,…
Onsdag den 20. november er det national lungedag, og derfor holder Favrskov Kommune et lungedagsarrangement i Inside i Hammel fra 14 – 17, hvor alle…
Om præcis et år skal vi igen til stemmeurnerne ved kommunalvalget i Favrskov. Det bliver spændende, for næste års valg vil få karakter af et…
Hver torsdag formiddag fyldes hal 1 i Søften Kultur og Idrætscenter med mennesker, der kommer for at dyrke idræt sammen i en time og spille…
Sociale medier for ofte skældud for, at det er en tidsrøver, at der ikke sker noget vigtigt, og hvorfor skal folk vise billeder af den…