117 badminton spillere havde fundet til hallerne i SKIC i Søften lørdag den 21. januar 2023, hvor der blev kæmpet i single og double i ungdomsrækkerne. Der var smil, sved, pokaler, forældrehjælp og en hel masse frivillige for at få det hele til at hænge sammen.
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Der var en summen af mennesker, da jeg åbnede døren indtil foyeren i SKIC (Søften Kultur og Idrætscenter, red.) lørdag den 21. januar. Spillere, forældre og trænere gik frem og tilbage mellem de to haller, og der var gang i kiosken, så der kunne blive tanket lidt op mellem de badmintonkampe i de to haller.
264 kampe lyder af meget, når de skal afvikles på 10 timer i to haller i Søften, derfor finder jeg også næstformanden for Søften GF´s Badmintonafdeling, Kennet Herløv Nørager, for at høre fra ham, hvordan klubben kan styre al den logistik der kræves, for at holde turneringen i gang.
Kennet sidder ved dommerbordet i den ene hal, og er med til at styre slagets gang, og han skal have sat de næste kampe i gang førend han har tid til at tale med mig.
Kennet, hvordan styrer du 264 kampe over en hel dag?
“Det er heller ikke helt nemt, og heldigvis har jeg også hjælp til planlægningen af stævnet, og alle fra bestyrelsen hjælper til i dag. Vi har prøvet det en hel del gange nu, men vi får det til at lykkes, selvom vi kun har 12 baner til rådighed. Så alle spiller, mere eller mindre, på det tidspunkt, som vi har planlagt det til,” siger Kennet, mens han rækker den næste kampseddel og badmintonfjerbold ud til de næste spillere.
Kennet forklarer, at der er afsat 25 minutter til hver kamp, så der kan hurtigt opstå problemer med tidsplanen, hvis kampene trækker længere ud.
“Vi er heldigvis foran i planen her klokken 11, men der skal ikke ret meget til, for at det kan ændre sig. I starten af dagen, der er det de helt unge spillere, der ikke bruger så meget tid på en kamp, hvorimod det senere på dagen bliver ældre og stærkere spillere, der kan bruge længere tid. Men mon ikke at vi kommer til at ramme planen nogenlunde, når vi er færdige i aften,” siger Kennet.
Dagens første pokal
Mens jeg taler med Kennet bliver det tid for klubben at overrække dagens første pokal. Det er Lotte Led Frederiksen, der er Ungdomsformand i klubben, der overrækker pokalen til 13-årige Miclas fra Hadsten.
“Jeg er rigtigt glad for at vinde i dag. Jeg har spillet badminton i tre år nu, og jeg har fået en stor kærlighed til spillet. Derfor føles det også dejligt at vinde, nu hvor jeg har arbejdet så hårdt for det,” siger Miclas, mens hans mor, Bianca Kolding-Sørensen, står bagved og er klar til at tage et billede af Miclas med pokalen i hånden.
Jeg spørger hende, om hvordan det er, at skulle med Micklas ud og se ham spille?
“Nu kommer vi fra en badminton familie, hvor Miclas´ to brødre også spiller, så vi er ofte afsted. Praktisk talt hver weekend. Det er dejligt at se, at de brænder for noget, og vi har altid haft det sådan derhjemme, at de skal dyrke en sport. Valget er faldet på badminton, og stiller vi også op, når de skal ud til stævne og kampe,” siger Bianca.
Lotte er gået tilbage til dommerbordet, hun sidder og hjælper med at dele kampsedler og fjerbolde ud, og laver andet praktisk i løbet af dagen, når forældre eller spillere kommer og spørger.
Lotte, hvorfor er du her i dag?
“Jeg er ungdomsformand i bestyrelsen, og da vi ikke er så mange for tiden, så hjælper vi alle sammen hinanden, hvor vi kan. Jeg står normalt for trænerkontakten i klubben, og træder også indimellem til, hvis vi mangler en træner. Lige nu sidder jeg også og deler kaffe og kage billetter ud til forældrene, når de er færdige med at hjælpe,” siger Lotte.
Hvad hjælper forældrene med?
“Ved hver bane, der sidder en tæller og holder styr på, hvad der står i kampene. Vi kan ikke selv skaffe alle de frivillige, som der er behov for til den opgave, så forældre, spillere og andre i hallen tager opgaven på sig. Det gør jeg også selv, når jeg er ude til stævne eller kampe med min egen søn, der også spiller badminton. Vi er alle gode til at hjælpe hinanden i badmintonfamilien,” siger Lotte.
Hvor mange spillere har i med fra egen klub i Søften i dag, Lotte?
“Vi har selv 26 spillere med i dag ud af de 117, der stiller på. For flere er det første gang, at de er med til et stævne. Denne gang har klubben, med støtte fra SGFs venner, valgt at tilmelde egne spillere gratis til turneringen og det har helt sikkert været med til at øge interessen for at deltage og ikke mindst prøve at spille turnering,” siger Lotte, siger Lotte, inden en ny forældre kommer forbi og spørger efter hjælp.
Sammensatte puljer
For at kunne få nogle rækker til at gå op, og at alle spillerne kan få nok kampe, så må arrangørerne af stævnet gerne lægge enkelte rækker sammen. Det har Kennet også gjort til stævnet i SKIC.
“Indimellem er der ikke nok spillere til en række, som fx U17/19B rækken, så den række har vi lagt sammen med U15A rækken i dag. Det må vi gerne, så længe de ikke kommer til at møde de allerbedste ældre spillere, derfor skal det være B-rækken i den ældre række. Det betyder også, at en 13-årig faktisk kan komme til at møde en 18-årig, men det sker ikke så tit. Spillerne er egentlig glade for det, for det betyder, at de kan få flere kampe,” siger Kennet, da jeg spørger ham om, hvordan han får det til at gå op.
Han sender mig ned til den nederste bane i hallen, hvor en double kamp lige er blevet færdig. Her har Laura på 16 og Michelle på 15 spillet sammen mod et andet double par.
Hvordan er det for jer, at spille på tværs af årgange?
“Det fungerer faktisk fint, for hvis det betyder, at vi kan få flere kampe i løbet af en dag, så er det rigtigt godt. Vi er her for at spille så meget som muligt, og så bliver du også udfordret ekstra, hvis du møder en, der er ældre,” siger Laura, inden Michelle tager over.
“Vi skal spille fire doubler sammen i dag, og bagefter har vi også tre singler hver, så det er mange timer her i hallen i dag. Det gør ikke noget, vi er her for at spille badminton og vinde kampe,” siger Michelle, som selv er fra Silkeborg, men spiller sammen med Laura, der er fra Søften. De går begge to på efterskole i Rønde, hvor de har lært hinanden at kende og nu spiller double sammen.
Jeg siger tak til Laura og Michelle, der allerede skal spille deres næste kamp, der er ikke megen pause mellem kampene, men det er også et presset program, når 117 spillere skal nå at spille flere kampe i løbet af en lang lørdag.
Jeg siger farvel til Kennet og Lotte, men lover at komme forbi senere på dagen, for at se om tidsplanen for det 264 kampe kunne holdes, og se om humøret stadig er højt, når de allersidste kampe skal spilles.
30 minutter bagefter
Jeg dukker op i hallen i SKIC igen klokken 19:45, det er syv timer siden jeg var her sidst, og der er stadig gang i kampene på to baner i den ene hal. Der er to single kampe i gang, hvor drenge spillere kæmper mod hinanden. Der er få forældre tilbage i hallen, og ellers er der kun enkelte hjælpere og hele badminton bestyrelsen der kigger på de sidste kampe.
Der står tre pokaler tilbage på bordet, og jeg spørger Kennet om, hvor mange de har skullet dele ud i løbet af dagen?
“44 pokaler har vi i dag til at dele ud, så vi mangler lige de tre, når de sidste to kampe er færdige om lidt,” siger Kennet.
Hvordan er tidsplanen gået for jer i dag?
“Vi havde programsat at de sidste kampe skulle starte klokken 19, og det blev først 19:30. Det synes jeg er godt klaret. Dagen i dag er gået rigtigt godt. Vi har allerede søgt om at få to stævner til Søften igen. Et i oktober og et til januar næste år. Så det er ikke sidste gang, vi holder badmintonstævner her i i SKIC,” siger Kennet.
De sidste to kampe er slut, klokken er blevet 20:00, og der gøres klar til de den sidste præmie overrækkelse, hvor Emil, Carl og Ferdinand blev nummer 1, 2 og 3 efter en lang dag hvor bestyrelsen og hjælperne nu kun mangler at rydde og, så de også kan komme hjem efter at have været frivillige i hallerne i SKIC i 12 timer.
Stemningsvideo fra stævnet:
