Længe har filmstudierne lavet film baseret på videospil, og nu er turen kommet til Super Mario Bros. Som er kendt og elsket af de fleste børn/unge/ældre som på et eller andet tidspunkt i deres liv har spllet på en Nintendo maskine. Her kan du læse en anmeldelse af filmen uden alt for mange spoilers.
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Da fruen derhjemme foreslog at vi tog i biffen for at se den nye Super Mario Bros. film, der var jeg lidt lunken ved det. Jeg har altid selv været vild med Super Mario universet, og spillet det så rigeligt på de forskellige maskiner, som Nintendo har udgivet gennem min opvækst, og selvfølgelig også sammen med mine børn på Nintendo 64, Nintendo Wii og senest på Nintendo Switch, som den niårige herhjemme spiller mest på.
Men en Super Mario film? Holder den, og hvad kan plottet være? Jeg havde bevidst intet læst eller hørt om filmen inden vi skulle se den, men hele familien ville gerne se den, selv den ældste søn på 18, han ville bare ikke med os til Hadsten Bio, han ville se den med original engelsk tale i en anden biograf.
Derfor var vi fem, der drog mod Hadsten for at se filmen. Fruen havde i forvejen købt billetterne, fem sæder på bagerste række, så det var kun popcorn, snolder og sodavand vi manglede, da vi kom frem. Vi tager som familie ofte til Hadsten for at se film i biografen, fordi det er tæt på, der er gratis parkering, og priser på billetter og det obligatoriske tilbehør er rimeligt.
Læs her om Tommy viser filmens magi i Hadsten
Men tilbage til filmen, som sagt kendte jeg til Mario Bros. Universet, men intet til filmen, og jeg tænkte mit, da jeg så den første scene, for hvad er det her for noget, lige indtil det gik op for mig, at jeg skulle relatere filmen til spillets univers. Da det var på plads, og vi kort tid efter mødte Brødrene Luigi og Mario i New York, ja så kunne den vilde jagt begynde.
For selvfølgelig roder de to brødre sig ind i ting, som de ikke skal, og kommer ind i en anden dimension, hvor verdenen skal reddes fra den onde Bowser, som samtidigt gerne vil giftes med prinsessen.
Det hele er krydret med musik fra min ungdom, Beastie Boys med “No Sleep to Brooklyn”, A-ha med “Take On Me” og AC/DC med Thunderstruck som underlægningsmusik for de to brødres vej gennem filmen, eller spillet, som det reelt er. For filmen bliver bygget op som spillene er, at du skal igennem forskellige verdener, slå Bowser inden det hele bliver godt tilslut, men heldigvis har folkene bag filmen sat hele fortællingen godt sammen.
Se trailer fra filmen:
Vi møder Donkey Kong, hvis du kan huske ham fra de orange bip bip spil fra 1980´erne med dobbeltskærm, og senere på forskellige platformsspil, hvor Mario skal hoppe over tønder på en byggeplads og redde prinsessen. Vi møder i filmen også forskellige spiluniverser, som du helt sikker vil kende, hvis du kender til universet, og hvis du ikke gør, så kan du nyde, hvordan filmen er sat sammen.
Er filmen så for alle og enhver, ja du kan nyde den, hvis du ikke kender til Mario, Luigi og alle de andre figurer fra Super Mario universet, men du får ikke alle de samme referencer til de gamle og nye spil, som er lagt ind i filmen hele tiden, hvis du ikke har prøvet spillene.
Det er en hyggelig og sjov film, jeg nød de halvanden time den tog og se, og på vej hjem i bilen synes familien også, at det var en skøn film med masser af referencer til de mange spil og mange forskellige baner, som vi har spillet hjemme foran fjernsynet de sidste mange år. Det gav mig da også lyst til at finde spillene frem derhjemme igen.
Tommel op til filmen herfra, og husk at film skal ses i biografen.
Læs her da Sven Ole Thorsen besøgte Hadsten Bio til en specialvisning af ´Gladiator`
