I tre dage i sommerferien har det lydt med besværgelser og trylleformularer i Søften. Der har været flyvende lys, koste og tryllestave, og mere end 20 børn og voksne har været i sommerskole på Hogwarts i Harry Potter universet. Det hele er foregået i sognegården i Søften, og har været en del af årets sommerkirke, som er et samarbejde mellem Kirken i Hinnerup og Søften og Foldby sogne.
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Solen skinner og der er et vældigt liv uden for sognegården i Søften. Der er en hel del børn, der er i gang udenfor på pladsen foran sognegården. Der ligger grene og buske i en bunke tæt på vinduerne, og et andet sted på pladsen kan det ses, at grene og buske er sat sammen på kreative måder, så de er kommet til at ligne koste. Ikke en fejekost, men koste som hekse og troldmænd bruger. En gruppe af børnene er i gang med at lære at flyve på kostene.
Et andet sted på pladsen, er en anden gruppe børn i gang. De leger ikke, men de er i gang med at koge vand over et primitivt bål, for de skal bruge kogende vand til at at få æg til at kravle ned i en flaske.
Det lyder skørt, men der er en mening med galskaben. Foran mig står Professor Bruhn, som hjælper børnene med bål, æg og vand, og hun styrer også slagets gang ved den næste gruppe børn, som er igang med trylleformularer, for at få, hvad der ser ud til at være rødder, til at være levende igen og skyde med blade og blomster.
Professor Bruhn hedder rigtigt Karen Damsgaard Bruhn, og hun er kirke- og kulturmedarbejder i Søften og Foldby kirker.
Det er hende, der er primus motor til sommerkirke i sognegården i Søften, og med hjælp fra mange andre frivillige og ansatte, har de omdannet sognegården til sommerskole på Hogwarts.
“Jeg har længe gerne villet lavet et sommerarrangement for børnene i området, ikke kun i Søften og Foldby, men for alle, der har lyst til at være med. Jeg har også gerne villet indrage Harry Potter universet, og da jeg nævnte ideen for de andre, der er med til at arrangere arrangementet, var de med på det med det samme,” siger Karen.
Hvordan kombinerer I Harry Potter universet og kristendommen?
“Der er mange muligheder, for der er så mange ligheder, som du måske ikke lige tænker over umiddelbart, men fællesskabet er et af de vigtigste. I Harry Potter universet følger vi Harry, Hermione og Ron, samt alle de andre på Hogwarts. I løbet af historien finder de ud af, at selvom de kan meget alene, og de har forskellige evner hver for sig, så kan de meget mere, når de er sammen i et fælleskab,” siger Karen.
Hun afbryder talestrømmen for at hjælpe nogle børn med den helt rigtige trylleformular, for at få rødderne til at skyde og blive til blomster igen.
“Sig efter mig…Florarum Gigantium…og husk at bevæge jeres tryllestav henover roden, når I siger det. Prøv igen…Florarum Gigantium…”
Børnene prøver igen, og venter bagefter på, at der skal ske noget. Og sørme ja, stille og roligt begynder rødderne at skyde, og der kommer blade frem. Hemmeligheden er, at det er en Jeriko rose og varmt vand, der gør, at roden skyder med blade igen, men for børn og barnlige sjæle, er det trylleformularen ´Florarum Gigantium´, der får roden til at skyde igen.
“For at vende tilbage til lighederne mellem de to universer, så er fællesskabet meget vigtigt i kristendommen. For sammen kan vi mere, end når vi er alene. Kristendommen viser os også, at der altid er en med os, både når det går os godt, men også når det går os knap så godt. Gud er med hele vejen,” fortæller Karen, inden hun skal videre med at hjælpe den anden gruppe børn, som er i gang med at få nogle kogte æg til at kravle ned i en flaske.
Fadervor og trylleformular
I et andet rum er Professor Fanø i gang, hun viser de mange ting frem, som eleverne kan se på skolen, blandt andet de flyvende lys i spisesalen, og fordelingshatten, som børnene er blevet fordelt i de forskellige kollegier udfra.
Professor Fanø hedder rigtigt Jane Vig Fanø, og er sognepræst i Søften og Foldby sogne. Hun er en af de voksne, der bruger tre dage på at undervise og hjælpe børnene på sommerskolen i Hogwarts. Vi går ind på hendes normale kontor, fordi der er lidt larm, og hun har brug for at fortælle lidt mere om lighederne mellem Harry Potter universet og kristendommen.
“Tit hører vi om hekse og troldmænd, når samtalen falder på Harry Potter. Med hekse og troldmænd følger også trylleformularer, som de bruger for at beskytte sig. I kristendommen har vi ikke en trylleformular, men vi har noget andet, der kan hjælpe os, når vi står overfor noget ondt eller noget svært. Det er Fadervor, som kan hjælpe os i alle livets situationer. Det er en bøn som vi har til fælles med alle andre kristne, og som enhver af os må bede som vores egen, og som viser os, at vi aldrig er alene,” siger Jane.
Det er ikke den eneste sammenligning, som hun vil fortælle om, for hun viser mig, at hun er i gang med at skrive en tekst, hvor fadervor og dåben bliver brugt til at vise de fælles ting, der er mellem Harry Potter universet og kristendommen.
“Harry Potter har et mærke i panden, som er der for at beskytte ham. Mærket er et lyn, og er tegn på, at han som spæd overvandt ondskaben. Han overlevede, da hans forældre blev slået ihjel, så mærket er der for at beskytte ham. I kristendommen giver vi også døbte et mærke. Dåben er det mærke, som skal beskytte os mod det onde, og byde os velkommen i kristendommens fællesskab,” forklarer Jane, inden jeg går ud fra kontoret og bevæger mig mod spisesalen på Hogwarts.
Fællesskab og flere venner
I spisesalen står de tre piger, Ella, Astrid og Silke. De har alle tre været meget begejstrede for at være med på Hogwarts sommerskole.
“Der sker hele tiden noget udfordrende og nyt, og vi glædede os alle sammen til at se, hvilket kollegie vi skulle på, da fordelingshatten kom frem den første dag. Jeg kom på Hufflepuff, mens de andre endte på et af de andre. Det er meget spændende, og jeg håber, at de laver Hogwarts sommerskole igen,” siger Ella på 11 år.
Astrid på 10 begynder at tale inden Ella er færdig, det handler om spådomme, som de lærte om på andendagen.
“Vi skulle op i kirketårnet, og stå helt tæt ved klokkerne. Heldigvis begyndte de ikke at bimle og bamle mens vi var der, så vi kunne koncentrere os om at lave spådomme. En af dem var om en Dementor (tre meter højt ondt væsen fra Harry Potter universet, red.) og ikke langt tid efter kom der faktisk en dementor, det var lidt skræmmende. Vi har også skulle brygge eliksirer,” fortæller Astrid.
Silke på 10 kommer fra Søften, og hun står op hopper lidt, mens Astrid er i gang, for hun vil også gerne fortælle om hendes oplevelser.
“Det har bare været de bedste dage i sommerferien at være på Hogwarts sommerskole. Jeg har mødt så mange nye børn, og selvom min bedste veninde også har været med, så kom vi slet ikke i sammen kollegie, da vi blev fordelt af fordelingshatten. Det gjorde nu ikke noget, for de andre har været gode at være sammen med. Når vi har flyvning, så har jeg øvet mig meget i at skulle være ´søger´ i Quidditch (et boldspil i Harry Potter universet, der involverer flere bolde, mål og flyvende spillere, red. – se mere om spillet her). Jeg håber så meget på, at der er sommerskole igen næste år,” siger en tydeligt glad og inspireret Silke fra Søften.
Inde ved siden af får Rektor og Professor Fink et pusterum i dagens arbejde, han tager sit store hvide skæg og hatten af, og indeunder finder vi sognepræst Jakob Fink, som normalt bruger halvdelen af sin tid i Kirken i Hinnerup og den anden halvdel i Søften og Foldby sogne.
“Det har været en fantastisk oplevelse, at være med til sommerkirke. Jeg kan mærke, at det betyder meget for børene, og jeg tror, at hvis jeg selv havde været med som barn, så havde jeg lært meget og hygget mig endnu mere,” siger Jakob, mens han tænker lidt over det næste spørgsmål.
Har du været ude af din komfortzone som præst?
“Helt sikkert, det er en helt anden vinkel at arbejde til daglig som præst, men det har været super skønt at være med til at spille lidt skuespil og gå ind i nogle historier. Det er også det, vi gør i kristendommen som præster. Der dykker vi ind i en historie fra Israel for mange år siden. I sommerkirken dykker vi ind i et andet univers end det vi kender til daglig. Her kan vi blive klogere på os selv og være i nogle andre roller. Det gælder voksne og børn, her på ´Hogwarts sommerskole´ har børnene fået lov til at indgå i nogle forskellige kollegier, og de har skullet finde ud af om de skulle være gode eller onde troldmænd eller hekse, og om det skulle være gode eller onde tricks, de skulle lave,” siger Jakob, mens han overvejer det næste han vil fortælle om.
“Børnene har lært at samarbejde bedre med hinanden i de roller, de har spillet, og samtidigt har de lært sig selv bedre at kende i deres egen rolle, de har spillet. Jeg har selv haft forskellige roller i løbet af ugen. Jeg har været rektor, dyrepasser og andet, og det har også udvidet min verden,” siger Jakob.
Han fortæller meget om, de oplevelser som han har set børnene have, og hvad det har lært ham om samarbejdet mellem deltagerne i sommerkirken og mellem kirken i Hinnerup og Søften og Foldby sogne.
“På nogen måder er det her en unik måde, at skabe denne forbindelse mellem mennesker, som kirken virkelig kan. Ikke kun lokalt, men også mellem flere sogne og kirker i området. Vi har gang i et projekt, hvor vi skal nå længere ud blandt børnefamilierne i Søften/Foldby og Kirken i Hinnerup. Sommerkirken har gjort, at vi lærer børnene bedre at kende, og vi får lov til at tænke fælleskabet ind og samtidigt bruge vores fantasi sammen, ung som gammel. Det har virkeligt været en stor fornøjelse,” siger Jakob eftertænksomt inden han skal have sit rektor og Professor Fink tøj og skæg på igen.
Æg i flasken
Ude på pladsen foran står Professor Bruhn stadig og hjælper de mange børn med trylleformularer, æg og det varme vand.
“Husk nu at bruge ´Kunfumdum´ besværgelsen, vi skal have æggene lokket til at kravle ned i flasken, min kære elever, vi skal bilde æggene ind, at de kan komme derned,” siger Professor Bruhn, eller Karen, som hun retteligt hedder til de omkring stående elever på Hogwarts sommerskole.
De prøver alle sammen med besværgelsen, og langsomt begynder æggene at komme ned i flasken.
Karen har stillet sig lidt væk, og ser på at børnene er opslugt af aktiviteten, og vi snakker om, hvad det egentlig er, som børn kan og som de voksne ikke er så gode til længere.
“Prøv at kigge på børnene, de er helt vilde med det her. De har en alder, hvor de stadig er rigtigt gode til at leve sig ind i en fantasiverden. De leger ikke, at de er hekse og troldmænd, de ER hekse og troldmænd,” siger Karen, mens hun hjælper et barn med at slukke den ild, de brugte til at koge vand med.
“Det har været fantastisk at se, hvor godt børnene har kunnet sammen, også selvom de fleste ikke har kendt hinanden ret godt i forvejen. Samtidigt er det dejligt, at der har været så mange voksne til at hjælpe til, for at det hele har kunnet lykkedes. Både frivillige og personale, så der er overskud hos alle til at være der for børnene undervejs, så de får en god sommerkirke oplevelse,” siger Karen, inden vi siger farvel ude foran sognegården i Søften, hvor hekse, troldmænd, dementorer, uhygge, hygge og fællesskab har varet i tre dage i sommerferien i 2021.
