Med 22 værelser og 400 familier igennem Trygfondens Familiehus om året, så er der brug for mange frivillige. I det følgende kan du møde Merethe, Lise, Anne Grethe, Doris, Jytte og Ejgild, som bruger en hel del frivillige timer på at hjælpe med stort og småt i Trygfondens Familiehus ved siden af Aarhus Universitetshospital i Skejby.
Af Anders Godtfred-Rasmussen
I de 10 år som Trygfondens Familiehus har eksisteret, der har der været flere tusind familier indlogeret i de 22 værelser, som det er muligt for pårørende at bruge, der har et langtidsindlagt barn på Aarhus Universitetshospital i Skejby.
Huset er privatfinansieret, og med kun fire ansatte, så kræver det rigtigt mange frivillige til at lave aktiviteter, bage, lave mad, tømme opvaskemaskiner, ordne have og legepladser, så familierne kan få et pusterum i hverdagen fra sygehuset.
Søften Nyt har mødt seks af de frivillige til en snak om, hvorfor de har valgt at bruge en del af deres fritid på at være frivillig i huset, og hvorfor det er vigtigt, at steder som Trygfondens Familiehus eksisterer.
Da jeg nærmer mig det ene køkken i familiehuset, der kan jeg høre glade og travle stemmer. Der dufter godt af madlavning, og da jeg drejer om hjørnet, er jeg ved at støde ind i Lise Jensen, der kommer bærende på en bradepande, som snart skal ind i en af de tre ovne, der er i køkkenet.
“Pas nu på, du der, vi skal have sat maden i ovnen, inden vi kan sætte os ned og drikke kaffe og snakke med dig,” siger Lise med et smil, inden hun præsenterer mig for de andre tre damer, som står i køkkenet denne dag. Doris Veje Rasmussen, Merethe Filthurth og Anne Grethe Kirk Ovesen. Alle fire laver mad i Trygfondens Familiehus hver tredje uge, så beboerne har nem aftensmad samme aften, og ikke selv skal tænke på at lave den.
Veninder i og uden for huset
De fire kvinder har kendt hinanden i lang tid, og de har alle lært hinanden at kende, mens de har været frivillige i Familiehuset:
“Anne Grethe og jeg har haft børn i samme skole. Vi boede ikke langt fra hinanden i Søften, men det er først, da vi lærte hinanden at kende herinde, at vi blev veninder. Vi har begge været her fra starten for 10 år siden, og så er Merthe og Lise kommet til for fem år siden,” siger Doris, da vi alle har sat os ned ved bordet for at snakke sammen.
“Jeg var den første, af os fire, som startede herinde, det var vist den fjerde maj 2012, dagen efter at huset var åbnet. Jeg havde set en annonce i avisen, og jeg ringede til Vinni (Vinni Stenholt, daglig leder af Trygfondens Familiehus, red.) og sagde jeg gerne ville hjælpe, og det har jeg bestemt ikke fortrudt,” siger Anne Grethe, inden Merethe tager over.
“Du binder dig ikke til noget som frivillig, du kan komme, når du har lyst, og vores lille gruppe har fundet godt sammen, vi betror os til hinanden og vi mødes også uden for huset, når vi holder fri, da vi bor i Søften, Hinnerup, Norring og Lading,” siger Merethe.
Lise nævner, at hun som pensionist gerne vil fylde tilværelsen med noget andet, da arbejdslivet var slut:
“Det gælder om at holde sig i gang, når du stopper med at arbejde. Vi fire er alle i 70´erne, og vi skal holde os i gang. Derfor er det også godt at kunne bruge sine kræfter i familiehuset, og at jeg så samtidigt har fået tre andre rigtigt gode veninder, det er jeg meget glad for,” siger Lise, inden kvinderne sender mig på vej, da jeg skal nå at tale med endnu et par frivillige, mens jeg er i huset.
Jytte og Ejgild
I familiehusets anden køkken er Jytte Møller i gang, de har problemer med en ovn, der ikke rigtigt vil lukke, og hun har været ved at skaffe en til at hjælpe dem. Jeg kan se, at det ikke er noget, som jeg kan fikse, men så kan jeg i stedet tale med Jytte, mens hun venter på hjælp.
Hvorfor er du frivillig i Trygfondens Familiehus, Jytte?
“Jeg har for meget krudt i røven til at sidde stille, og efter at være stoppet på arbejdsmarkedet, så skulle der ske noget andet. Jeg savnede kolleger. Min datter kom og spurgte mig, om det ikke var noget for mig at starte som frivillig her i huset. Derhjemme var min mand bange for, at jeg ville tage arbejdet fra ham, så jeg er glad for at være her som frivillig,” siger Jytte.
Hvad laver du som frivillig her i huset?
“Jeg tømmer opvaskemaskinerne og laver andet forefaldende arbejde, er barnepige og så taler jeg meget med familierne. Vi hører de sørgelige og de gode historier, som vi skal huske at tage med os. Flere af familierne bor her længe, så det er vigtigt, at vi frivillige sørger for, at de har det godt, mens de er her, at de får en rigtig god oplevelse, selvom baggrunden for at de er her er hård,” siger Jytte, inden hun skal videre med dagens arbejde, hjælpen til ovnen er ikke kommet endnu, men Ejgild Kuntz venter på mig ude på legepladsen, hvor han er i gang med at feje, da jeg møder ham.
“Hej Anders, velkommen til og du skal lige med her om at se, hvad jeg og mine kolleger har plantet, til gavn og glæde for os alle sammen,” siger Ejgild mens han trækker mig med rundt til et bed på den anden side af huset.
“For seks år siden, da jeg startede med at hjælpe med haven her i familiehuset, da var der meget ukrudt. I starten var det kun mig om arbejdet, men siden er Flemming og Jørgen kommet til, så vi deles om opgaven hver uge, både vinter og sommer. Vi har plantet mange blomster i bedene, så familierne har noget kønt at se på, når de er udenfor,” siger Ejgild, inden jeg spørger ham om, hvorfor han har lyst til at bruge sin tid på at andre skal se på noget kønt.
“Jeg er pensionist, og jeg vil gerne gøre et stykke socialt arbejde for andre. Familierne har nok andet at tænke på, mens de er her, og derfor er det godt, at jeg og min kolleger kan hjælpe med at holde udenomsarealerne fine og velplejede. Det giver mig en glæde, at gøre noget for andre, som måske står i en eksistenskrise. At de her i huset har et pusterum, mens de bor her og børne og voksne har nogle rare steder at være både inde og ude,” forklarer Ejgild, inden jeg siger farvel til ham på legepladsen.
Jeg har aftalt med Vinni Stenholt, at vi skal tale sammen om, hvorfor de frivillige er så vigtige for Trygfondens Familiehus, og da jeg finder hende på kontoret, så har hun kun lovord til overs for de mange mennesker, som hver dag ligger frivillige kræfter i huset:
“Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte med at sige tak til de mennesker, som kommer her og bruger så meget tid på at skabe ro og hjertevarme for de mange familier, som bor i huset henover året. Du kan mærke roen i huset, og det er fordi, der er så mange frivillige til at lave de mange opgaver, som er nødvendige, for at huset kan fungere. Uden de frivillige, så kunne vi ikke eksistere, så jeg er meget, meget taknemmelig for de mange mennesker, som stiller deres tid til rådighed for huset og de mange beboere,” fortæller Vinni.
