Kom og mød svinene i Uhresalen i Hinnerup

Påsken står for døren, og det betyder også at den lokale kunstnergruppe PRIMUS holder deres påskeudstilling i Uhresalen i Hinnerup Kultur & Bibliotek. Dette års tema er SVIN, og de 11 udstillende kunstnere har virkeligt fået sat deres aftryk på årets tema med mange forskellige udtryk i deres kunstværker. Udstillingen kan ses i Uhresalen fra den 17. april klokken 14 (fernisering) og til og med den 30. maj.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Der er en lyd af grise, da jeg nærmer mig Uhresalen. Jo tættere jeg kommer på, jo mere larmer det. Det viser sig, at der står to højtalere på forhøjningen over døren til salen, hvor der indimellem kommer griselyde. Dog også kombineret med små talestykker fra Donald Trump.

De tilstedeværende kunstnere smiler, da de ser mig og opfanger, at jeg har lagt mærke til griselydene. Der er syv ud af de 11 kunsterne, der udstiller på årets Primus udstilling, tilstede, og de er i fuld gang med at få de sidste værker hængt på væggen.

Allan Stochholm fra Hinnerup byder mig velkommen og tager mig med det samme over til tre af de 8 malerier, han har med på udstillingen. De tre værker hænger ved siden af hinanden. Det ene viser Tesla logoet, men hvor Allan har ændret lidt i det, det andet er en afart af det amerikanske flag, hvor en gris er afbilledet i forgrunden, mens skyggen af en anden kendt person hviler bagved, og det tredje er et helt andet motiv, andet vil jeg ikke afsløre her, men du kan kigge på det her billede og få en idé om, hvad det er Allan har lavet:

Allan tager mig ved videre hen til fire sorte billeder, han har malet og hængt ved siden af hinanden. Der er det samme menneske afbildet på alle fire malerier, og på hver enkelt er der en mink, en lørdagskylling, en fisk og en gris afbildet.

Hvad vil du vise med det her værk, Allan?

“Jeg havde lidt svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle kalde det. Jeg prøvede at finde et ord for, når det er mennesket, der er en parasit, men det har ikke været muligt for mig. Hvad kalder vi det, når det er mennesket, der snylter på andre? Vi er så gode til det her på jorden, at udnytte andre, og det vil jeg gerne vise med værket,” siger Allan.

Fedtemøg fra Kalø

Ved siden af Allans værker står tre beholdere. Normalt bliver disse beholdere brugt til saftevand, juice eller drinks til en havefest, men indholdet i de tre beholdere har du ikke lyst til at drikke af. I den ene står der “Fedtemøg” fra Kaløvig, i den anden er det vand blandet med mikroplast og i den tredje er det iltfattigt vand fra Vejlefjord, fortæller Hanne Stochholm Exe mig.

“Mennesket er det største svin, det kan du også se på de tre beholdere. Det startede for mig, da jeg hørte, at det vil tage ret mange år, før der igen er fisk i de danske fjorde. Det fik mig til at hente vand til de tre beholdere, og nej du kan ikke smage på det, fordi alle tre beholdere er blevet plomberet, så der ikke kommer noget ud,” siger Hanne.

Over beholdere hænger der en ramme med rigtigt mange døde fisk i og øverst er det brugte skuresvampe, der er limet ind i en ramme.

“De der fisk, de lugter rigtigt meget, du kan lugte det gennem glasset. Jeg har købt dem i en forretning, der sælger hundefoder og derefter limet dem op. Øverst er det skuresvampe, som skaber megen af den mikroplast, som vi leder ud i vandløbene og som ender op i fisk og andre dyr, og som vi derefter spiser,” siger Hanne.

Hun nævner for mig, at årets ord i 2024 var “Fedtemøg”, og det er også derfor, at hun bruger det i sit værk, fordi vi skal tænke os om og værne om, hvordan vi behandler jorden og alt det som bebor den.

Som svin i en tønde

På den ene væg hænger der mere end 10 store stykker papir ovenover hinanden. Der er grisetæer på dem alle sammen, og det er Susan Ogstrup, der står bag værket.

“Jeg kalder det for grisefabrikken. Jeg fik ideen til værket, da jeg så billeder og video fra en kinesisk grisefabrik, hvor de dyrker svin i etager, hvor dyrene virkeligt ikke har det særligt godt. Det er skrækkeligt. Det her er min kommentar til, at vi ikke behandler grisene ordentligt, for at omskrive et ordsprog, så står de som svin i en tønde,” siger Susan.

Hvordan har du lavet dit værk?

“Jeg har klippet nogle zinkplader til, så de ligner grisetæer. Jeg har lavet ni i alt, som går igen og igen på hele værket. Nogle er trykt i to lag, andre i tre lag, det er forskelligt, men jeg har ikke tal på, hvor mange tryk, jeg har lavet på de mange stykker papir. Det må du gerne selv gå i gang med at tælle,” siger Susan med et smil, mens hun sender mig videre til det næste værk.

Det er Gitte Jensen, der står bag værket. Hun har lavet tre værker, hvor der i bunden står nogle tal, det er bredde og længdegrader, hvor Gitte har været og samle ind til sit værk.

“Jeg har samlet ind på tre forskellige strande i Jammerbugten, og det tog mig ikke lang tid for at samle affaldet ind. Jeg har malet det, fordi i vandet bliver det til noget usynligt. Det bliver mindre og mindre jo mere det bliver nedbrudt. Det vil stadig være der, bare i meget mindre stykker, det forsvinder ikke,” siger Gitte.

Hun fortæller mig, at hun fik ideen til det, fordi vi som art ikke er særligt gode til at passe på vores klode.

“Fiskerne taber fiskenet i havet, vi smider affald, plastic, dåser og alt muligt andet fra os på stranden og i havet, og er ligeglade med, hvordan det påvirker kloden. Vi er nogle svin,” siger Gitte, inden hun skal hjælpe en af de andre kunstnere med ophængningen.

Griserier på væggene

I et hjørne hænger tre værker, som Niels Frank har med på udstillingen, han kalder dem for ´Grisefællesskab`, ´Det sidste øf` og `Drømmeløs Søvn`.

“Det er fællesskabet i grisestien, i nummer to snævrer det sig ind og her får de et skud i panden, og til sidst er de væk og døde. Jeg tænker nogle gange over, hvornår mon det går op får de her svin, hvad det er, der skal til at ske lige inden de får en boltpistol i hovedet? Hvad tænker du selv? Hvad er det, vi gør ved svinet og hvorfor?,” spørger Niels mig, uden at jeg kan svare på det, men i stedet går over til indgangen.

Her er Lis Reinhardt Jensen ved at rette på nogle af de mange værker, hun har med på udstillingen. 

“Det her er malet med blodpølse, for det skulle prøves, nu hvor temaet er svin, så derfor synes jeg det er sjovt, at afprøve forskellige materialer. Her har jeg malet kontraster over for det sarte. Det er mere former og atmosfære end noget figurativt,” siger Lis om værkerne på den ene væg.

På en anden væg har hun hængt en collage op af forskellige dele af grisen:
 

“Hvad gør du, når du står og kigger på alt det fra grisen, den søde nuttede gris, går du så ind og spiser en flæskesteg bagefter? Jeg prøver ikke at pege fingre ad nogen, men jeg vil gerne have mennesker til at tænke over deres valg,” siger Lis til mig.

Hun viser mig sit sidste værk, som hun har med på udstillingen, det hænger på væggen, når du er på vej ud af Uhresalen:

“Make Pigs Great again, ja det siger vel næsten sig selv. Her peger jeg måske fingre ad nogen, men når vi snakker gris, så kommer tanke også hen på Kammerat Napoleon af George Orwell (Se mere om bogen her, red.), og om andre emner, og for mig er det også en sjov måde at lege med det hele på,” siger Lis.

Jeg fik ikke set alle værkerne, for det var ikke helt klart endnu, men det bliver det inden ferniseringen skærtorsdag den 17. april klokken 14:00, hvor alle er velkomne.

Udstilling holder også resten af påske fra 11 – 17, hvor kunstnerne på skift vil være tilstede i Uhresalen, og derefter er udstillingen åben i bibliotekets betjente åbningstid.