Ved Kærhuset på Præstemarkskolen har der siden skolen blev bygget ligget et ´kær`, som fungerer som regnvandsbassin for hele skolen. Efter snart 50 års brug var det meget tilgroet og en hel del af det vand, der skulle være i regnvandsbassinet, endte i kælderen under Kærhuset. Nu har Favrskov Forsyning renset ´kæret` op, så nu er der meget lys, ingen planter tilbage og for nogle af børnene er en af deres huler også væk.
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Som barnefødt i Søften, har ´kæret` ved Kærhuset på Præstemarkskolen altid været dragende, på en eller anden måde. Da jeg var barn, var det et sted, som vi ikke måtte komme hen. Kun med en lærer, eller anden voksen, når porten en sjælden gang var åben. For inde bag hegnet var der et kær, som vi kunne falde i og drukne i.
Derfor var det altid spændende at være i nærheden af det, når jeg var ved Kærhuset. Da mine egne børn gik i Kærhuset, så tænkte jeg ikke længere så meget over det, andet end når vi hentede bolde på den anden side af hegnet.
I de senere uger, der har der været meget tunge maskiner i omkring ´kæret`, og jeg har på afstand fuldt lidt med i, hvad der var i gang i. Jeg har spurgt mig lidt omkring, og en fortalte mig, at de skulle lave en ny parkeringsplads, men det kunne jeg ikke få til at hænge sammen med, men da jeg fik fat i Merete Holm, der er vice-skoleleder og leder af indskolingen på Præstemarkskolen, så fik jeg den rigtige historie.
Vi aftalte, at vi skulle mødes ved kæret, så jeg ved selvsyn kunne opleve, hvad der er blevet lavet og hvorfor et meget grønt og tilgroet område nu står næsten bart tilbage.
„Det er ikke skolen, der har bedt om at få det ryddet, det er Favrskov Forsyning, der har sat gang i projektet. Det er fordi, at vandspejlet i søen, eller regnvandsbassinnet, som det retteligt er, det er for højt. Det har gjort, at vi har haft vand i kælderen under Kærhuset, og derfor har der stået pumper i lang tid for at pumpe vandet væk,‟ forklarer Merete, mens vi står og kigger på det ryddede område, men stadig bag ved hegnet.
„Det har ikke været sundt for bygningerne med alt det vand i kælderen, så det er forsyningsselskabets håb, og vores håb, at søen nu kan tage mere vand. Samtidigt med at der kommer meget mere lys ind i Kærhuset, efter at ´kæret` er blev ryddet, og vi glæder os til at se, hvordan det kommer til at gro igen, når foråret og sommeren kommer,‟ siger Merete.
Min hule er væk
Merete synes, at jeg skal tale med nogle børn om, hvad de synes om rydningen, så vi går ind og finder to piger og to drenge i indskolingen, og som rigtigt gerne vil med ud og snakke med os, og lege lidt samtidigt.
Hvad synes i om at hele ´kæret` er blevet ryddet?
„Jeg synes, at det er lidt synd, for jeg kunne godt lide det gamle, og det har godt nok larmet meget. Vi har ikke kunnet snakke hemmeligt til hinanden, når vi har leget sammen i frikvartererne,‟ siger Frida på syv år.
Oliver på seks år er heller ikke umiddelbart så begejstret:
„Vi havde en virkelig god hule lige herhenne foran hegnet, og nu er den væk, så det er træls og tomt, men til gengæld er der mere plads at lege på,‟ siger Oliver.
Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.
Vi går hen til et nyt kvashegn, der er blevet etableret af mange af de gamle træer og buske, der er blevet fjernet fra ´kæret`.
Hvad tror I at I kan bruge det nye hegn til?
„Vi kan tænke på, hvordan det så ud før, og kommer der måske også nogle fugle og insekter, som vi kan kigge på. Vi kan også lege omkring det,‟ siger Ada på syv år, inden hun løber hen og leger med de andre.
Merete står tæt på og smiler:
„Det er helt rigtigt set af Ada, vi skal nemlig bruge det her nye kvashegn i fx Natur og Teknik timerne, hvor vi kan kigge på dyr og vegetation. Ungerne har nu også været meget interesserede i de mange maskiner, der har været på området. Derfor har der også været hegn hele vejen omkring og ud til Kvottrupvej, så ingen børn kom ind på området,‟ siger Merete, mens vi følges op mod Tofthuset, som er et af de andre to afdelinger på Præstemarkskolen, og hvor Merete har sig kontor.
„Hvis du gerne vil vide mere om, hvad der er lavet og hvorfor området blev ryddet, så ring til Morten og Solvej fra Favrskov Forsyning, de vil helt sikkert gerne fortælle om projektet,‟ siger Merete.
Se en video fra kæret, efter det er blevet oprenset:
Overfyldt regnvandsbassin
Straks jeg kom hjem ringede jeg til Morten Møller, der er projektleder ved Favrskov Forsyning.
Morten, jeg har fået at vide, at I har renset ´kæret` op, fordi der var for meget vand i det, hvilken betydning ville det have for området, hvis I ikke havde gjort det?
„i 2024 regnede det rigtigt meget, faktisk 25% mere end, hvad der er normalt. Derfor har vi også haft problemer med mange af de tekniske anlæg, som Favrskov Forsyning står for i kommunen. ´Kæret` ved Kærhuset er et teknisk anlæg, et regnvandsanlæg der gælder for hele Præstemarkskolen. Jeg ved ikke, hvor mange år der er gået siden det sidste blev renset, men det gik ikke, at vandet trængte ned i kælderen under Kærhuset, så derfor satte vi projektet i gang,‟ siger Morten.
Han forklarer, at regnvandsbassinet er et bufferbassin, så når vandet i rørene i vejen ikke kan følge med til at lede vandet væk, så skal vandet blive tilbage i regnvandsbassinnet, indtil der er kapacitet i rørene igen.
„Nu skulle der gerne være plads til mere vand i ´kæret` igen, så vi ikke får problemer med oversvømmede kældre igen,‟ siger Morten, der sender mig videre til sin kollega, Solvej Lyby Tolsgaard, der har været med i projektet omkring det nye kvashegn, der er blevet lavet ved siden af ´kæret`.
Hvorfor har I lavet et kvashegn ved Kærhuset?
„I stedet for at køre alle træerne og buskene væk, så ville vi gerne styrke biodiversiteten i området, samtidigt med at det er lagt mere klimavenligt, at vi lader træer og buske blive tilbage ved skolen end at køre det væk og lave det til flis eller kompostering,‟ siger Solvej.
Solvej har sendt materiale ud til Merete på skolen, hvor eleverne også kan undervises i og lære mere om genbrug og om affald og vejen tilbage til naturen:
„Vi håber, at børnene får et indblik i, hvordan et kvashegn fungerer. At det tiltrækker fugle, insekter og dyr, men at de også kan lære om, at du kan genbruge dit haveaffald, også i din egen have. At de så selv kan undervise deres forældre i det, fordi kvashegnet skal også fyldes op igen, da grene og buske bliver nedbrudt efterhånden. Så vi viser børn og voksne, hvordan haveaffaldet kan være en ressource derhjemme,‟ siger Solvej, og inden jeg siger farvel lover hun mig at sende noget information på kvashegnet, så jeg kan videreformidle det til læserne af Søften Nyt, og jeg selv kan blive klogere på, hvorfor et kvashegn er godt for biodiversiteten, se med lige her:
