Af Anders Godtfred-Rasmussen
Som journalist, der skal alle de artikler, som jeg skriver for Søften Nyt (eller andre medier), altid være tilstræbt objektive. Det kan nogle gange være svært, men jeg prøver så vidt muligt, at holde min egen mening om noget væk fra indholdet.
Det er noget andet, når jeg skriver en klumme som denne her, eller lignende. På det seneste har jeg været efter embedspersoner og politikere, uden dog at navngive dem, men det har ikke været svært at finde ud af, hvem de er, når jeg har skrevet om dem.
Jeg er ikke personlig, men har omtalt dem i den rolle, som de har i kommunen. I de klummer, der har jeg bestemt ikke været objektiv, men det er også ok, for jeg gør det meget klart, at det er en klumme, og at det er min egen personlige holdning, som jeg skriver om.
Jeg har tænkt meget over begrebet hjemmepasning, når jeg er stødt på det. Til at starte med, så synes jeg egentlig, at hvis forældrene gerne vil passe deres børn i hjemmet, så må de selv betale for det. Den mening havde jeg i lang tid, indtil jeg kom til at tale med nogle hjemmepassere, og for nyligt læste denne artikel i Din Avis Favrskov.
Jeg kom til at tænke på mig selv, fordi jeg er også gået hjemme som selvstændig i mange år, hvor jeg også har gjort det, for at være tættere på mine børn. Da de var helt små, da var det min kone, der gik hjemme, men efter vi fik nummer fire, mens jeg var studerende for 12 år siden.
Der valgte vi bevidst, at jeg skulle have et hjemmegående arbejde, så der altid var en forældre hjemme, hvis der var behov for det. Det har der været mange gange. Det har været ved sygdom, når vores drenge skulle opereres (de er begge født med dobbeltsidig læbe- og ganespalte), og når de har skullet køres til det ene og andet i skoletiden.
Jeg har nydt min tid med børnene, og min yngste datter spurgte mig på et tidspunkt om, hvorfor jeg ikke havde et almindeligt arbejde. Så sagde jeg til hende, at så kunne jeg ikke være der, når hun kom hjem om eftermiddagen. Så smilte hun og sagde, at hun var glad for, at jeg ikke havde et almindeligt arbejde på kontor.
Så jeg kender godt til det med at være derhjemme for børnene, også i dagtimerne, når de har brug for det. Jeg havde også tre måneder fædreorlov med min yngste datter efter min kones barsel, og jeg nød hvert et sekund.
Derfor giver det også mening for mig i dag, at det offentlige giver et tilskud til familierne, hvis de vælger at passe et barn derhjemme fra 0 – 3 år et år, fx efter barsel. I Favrskov Kommune er det 75% af det beløb, som kommunen ellers giver i tilskud til en daginstitutionsplads, som den person fra familien, der bliver hjemme og passe barnet.
Om reglerne er gode nok, eller om beløbet er godt nok, det vil jeg ikke tage stilling til, og jeg vil egentligt også gerne undersøge det, også selvom Din Avis har skrevet om det. For jeg har fået en henvendelse fra den samme gruppe mødre, som er beskrevet i artikel i Din Avis, og jeg har taget henvendelsen alvorligt og var i formiddags forbi og besøge dem og lave et interview. Artiklen kommer ikke til at omhandle det samme, som hvad Din Avis skrev om, det kan jeg love dig, men hvad indholdet bliver. Det må du vente med at læse, til artiklen er skrevet. Min egen holdning kommer ikke til at skinne igennem i artiklen, kun i denne klumme, men hvis du læser disse ord, så har du nok forstået, hvad min holdning til hjemmepasning er. At det er en god idé, for barnet og for familierne derhjemme.
