Af Anders Godtfred-Rasmussen
Sociale medier for ofte skældud for, at det er en tidsrøver, at der ikke sker noget vigtigt, og hvorfor skal folk vise billeder af den mad, de spiser, deres børn og kæledyr, eller hvad de laver til daglig.
Jeg bruger selv sociale medier hver dag, mest Facebook, men Instagram, X (tidligere Twitter) og Linkedin kigger jeg også på. Jeg er mest aktiv bruger af Facebook, både personligt og firmamæssigt. For tiden har jeg et dagligt gøremål med, at jeg lægger et enkelt billede ud, af en eller anden situation, som jeg har stået i på et eller andet tidspunkt af dagen.
Virksomhedsmæssigt bruger jeg Facebook til at dele de artikler, som jeg skriver til Søften Nyt, og her hjælper Facebook med at få bredt de artikler og historier, jeg skriver, både indenfor og udenfor landets grænser.
I mit personlige feed på Facebook får jeg rigtigt mange mærkelige ting, rigtigt meget om film, filmlokationer og opslag fra venner og bekendte, men også opslag fra mennesker, som jeg ikke kender, men er blevet venner med på Facebook, fordi jeg har oplevet, at det de har sagt eller skrevet, det har interesseret mig.
Jeg har i et stykke tid fulgt en kvinde, der skriver om hendes sorg over at miste sin søster for snart et år siden, og hvordan hun lever i sorgen, men også hvordan hun samtidigt skal passe på sin demente mor, der er på plejehjem. Den her historie kan jeg selv relatere til, fordi jeg har en mor med begyndende Alzheimers. Jeg tillod mig at skrive til kvinden om hendes opslag, og om hvordan jeg personligt kan bruge hendes ord og beskrivelser i min egen hverdag. Førhen ville det ikke være muligt, der skulle det have været gjort per brev eller telefon, men i dag hjælper sociale medier med at skabe en kontakt på tværs af verden på et øjeblik. Kvinden var glad for at jeg skrev, og vi havde en længere korrespondance sammen.
Via Facebook er jeg også kommet i kontakt med familiemedlemmer, som jeg aldrig har haft forbindelse til før. Fx har min far en kusine, som han ikke har set i 30 år, men hende og jeg er begyndt at skrive sammen indimellem om løst og fast.
Selv min far på 85, han bruger indimellem Facebook, selvom han ikke helt kan finde ud af, hvad det er, som han skal bruge det til, men han oplever, at gamle forretningsforbindelser, fra Uganda, fra Kenya og Mellemøsten, som han ikke har set i 30 – 40 og 50 år, de er begyndt at kontakte ham og skrive en hilsen i ny og næ. Det synes han er rigtigt sjovt, og han får også svaret på de fleste, der skriver til ham.
Sociale medier kan også bruges til at lave efterlysninger, og jeg brugte det selv for nylig, da mine forældre havde modtaget en buket blomster fra en anonym giver i Søften. De ville så gerne sige tak til vedkommende, men de vidste ikke, hvem det var eller hvem de skulle komme i kontakt med vedkommende. Jeg tog et billede af kort og buket, og en dag senere skrev vedkommende til mig, og nu ved mine forældre også, hvem det var og har sagt tak for blomsterne.
Sociale medier er kommet for at blive, men hvordan vi bruger dem, det er helt op til os selv. Der er ingen tvivl om, at de kan være en tidsrøver, men det er heldigvis op til os selv, hvordan vi bruger dem og hvor meget tid, vi vil bruge på dem.
Annonce – Vi støtter Søften Nyt