Annoncer

Af Anders Godtfred-Rasmussen

I de her EM tider er det oplagt at tænke tilbage på triumfen i 1992, selvom jeg har lidt svært ved at fatte, at det er 32 år siden, at det umulige skete, og Danmark blev Europamestre, men der er også andre kampe, der har brændt sig fast i hjernen på mig. 

En af dem er den legendariske landskamp i Idrætsparken på Grundlovsdag den 5. juni 1985 for 39 år siden. Jeg husker kampen, ikke som var det i går, men hele stemningen omkring den, og det endelige resultat, hvor Danmark tæver Sovjet 4 – 2. 

På det her tidspunkt er Danmark endnu ikke en magtfaktor i fodboldens verden, men vi har et sprudlende landshold, med stjernerne fra 1980´erne (og hvor flere af dem i dag er kommentatorer på TV), og med navne, som min 11-årige søn kender, da vi satte os ned for at se kampen på DR TV dagen efter EM i Tyskland var startet.

En del af noget større

Det er en anden type fodbold at se, end hvad du ellers ser i dag, men gensynet er fremragende. Danmark kommer foran med to inden for tyve minutter, på nogle forrygende mål, men det holder ikke russerne tilbage, som både scorer og har flere afslutninger på stolpen.

Første halvleg ender 2 – 1 til Danmark, og selvom jeg kender slutresultatet på kampen, så er det en fornøjelse at gense anden halvleg igen. Se de mange legendariske landsholdslegender spille en landskamp, der er gået over i historien, som en af de mest ikoniske kampe, som vores landshold har spillet i nyere tid, selvfølgelig sammen med EM triumfen seks år senere i 1992.

Kampen viser også det fællesskab, som fodbold (og andre sportsgrene) giver os på TV. Vi ser dem på banen kæmpe for Danmark og for hinanden. Kæmpe for et fællesskab, som skal give adgang til en slutrunde. Kæmpe for at slå det store Sovjet, som vi aldrig før havde taget point fra, og som var et lukket land for de fleste, og specielt de mennesker, der boede der.

Dengang midt i 1980´erne var der ikke så meget at se på fjernsynet. Så når der endelig var noget, vi kunne være fælles om, og der kunne tales om i skolen og på arbejdspladserne, så så de fleste det også, også hvis du ikke var interesseret i fodbold.

I dag har DBU et slogan, der siger…en del af noget større, det følte jeg også, at jeg var en del af, da jeg var 11 år i 1985 og så kampen på TV, sammen med min far, og igen da jeg så kampen, med min 11-årige søn, og vi begge jublede når Elkjær og Laudrup scorede, selvom vi begge har set målene før.

Selvfølgelig er det bedst at se en fodboldkamp ´live` på stadion, eller direkte på TV, men det gav nu også min søn og jeg megen fornøjelse at se Danmark mod Sovjet, med de to legendariske kommentatorer – Svend Gehrs og Tommy Troelsen.

Se den selv på DR – eller lige her via linket – også selvom du kender resultatet på forhånd.

Annonce – Vi støtter Søften Nyt

  • www.frankhoedt.com

Se og læs flere artikler fra Søften Nyt

Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt - Onsdagens Ord

Onsdagens Ord – hvad betyder lokalpolitik og journalistik for dig?

andersgodtfrednov 20, 20244 min read

Om et år er der valg til byrådet i Favrskov…

Læserbrev: Jeg vil høre din stemme!

Læserbrev: Jeg vil høre din stemme!

andersgodtfrednov 20, 20241 min read

Den 18. november 2025 skal vi sammen sætte retningen for…

Sara Fredskilde er sygeplejerske i Favrskov Kommune, og står klar til at hjælpe alle interesserede borgere med information om deres lunger til den nationale lungedag den 20. november 2024 Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.

Undgå at gå helt KOL

andersgodtfrednov 19, 20244 min read

Onsdag den 20. november er det national lungedag, og derfor…

Morten Bang og Lars Storgaard. Foto: Pressefoto.

Læserbrev: KV25 – En sikker hånd på rattet – Vi peger på Lars Storgaard!

andersgodtfrednov 18, 20242 min read

Om præcis et år skal vi igen til stemmeurnerne ved…

Det er ikke kun sport som hallen bruges til

Det er ikke kun sport som hallen bruges til

andersgodtfrednov 14, 20247 min read

Hver torsdag formiddag fyldes hal 1 i Søften Kultur og…

Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt - Onsdagens Ord

Onsdagens Ord – hvad sociale medier også kan bruges til

andersgodtfrednov 13, 20243 min read

Sociale medier for ofte skældud for, at det er en…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også