Lørdag den 27. april havde fodboldafdelingen i HOG i Hinnerup inviteret til Gul lørdag på banerne ved idrætsanlægget bag svømmehallen i Hinnerup, hvor alle interesserede kunne prøve de forskellige aktiviteter af og høre lidt mere om livet i en frivillig fodboldklub.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Ofte når du hører om, at der er gul lørdag i en by, så er det fordi handelslivet kalder til ekstra tilbud, men det var ikke tilfældet lørdag den 27. april, da fodboldafdelingen i Hinnerup og Omegns Gymnastikforening (HOG, red.) havde inviteret til åben bane og hygge på det store idrætsanlæg bag svømmehallen i Hinnerup.

Her var der allerede klokken 10 fuld gang i aktiviteterne, hvor nye og gamle fodboldspillere kunne prøve mange forskellige aktiviteter, hvor en fodbold indgik i de fleste af dem.

Masser af aktiviteter til Gul lørdag i HOG - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.
Børn, unge og ældre kunne prøve mange forskellige aktiviteter til Gul lørdag i HOG den 27. april, og der var godt gang i pladsen allerede klokken 10:00. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Formanden for HOG´s fodboldafdeling, Niels Jönsson, var selv i gang med at sætte de sidste ting frem, da Søften Nyt spurgte ham om, hvorfor HOG holder Gul lørdag.

“HOG stiller altid i gult, så det er vores farve, og derfor kalder vi det gul lørdag,” siger Niels.

Hvad går Gul lørdag ud på?

“Som du kan se på pladsen, så har vi stillet en del aktiviteter frem. Der er dartfodbold, en oppustelig fodboldbane, mål du kan skyde til og meget andet. Sidste år besluttede vi i bestyrelsen, at vi gerne ville prøve at vise fodboldafdelingen mere frem, også for de mange tilflyttere, der kommer til Hinnerup i disse år. Vi vil gerne gøre opmærksom på os selv og foreningslivet her i Hinnerup,” siger Niels.

Niels Jönsson formand for HOG fodbold - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.
Det er andet år, at HOG prøver at lave Gul lørdag i Hinnerup, hvor de prøver at skab interesse for fodbold afdelingen i HOG, og formanden for HOG fodbold, Niels Jönsson, er glad for opbakningen, og bestyrelsen har sagt ja til, at de gør det igen i 2025. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt –

Han nævner, at de prøvede det af i 2023 med succes, og bestyrelsen bag HOG fodbold har besluttet, at det skal være en tilbagevendende aktivitet hvert år fremover.

“Vi har ventet til slut april i år, for at håbe på, at vejret var lidt varmere, og det er heldigvis også lykkedes efter en lang og våd april. Vi er her fordi vi gerne vil have nogle flere børn og unge til at dyrke motion og idræt, og det behøver ikke kun være i fodboldafdelingen, men også en af de mange andre afdelinger i HOG. Vi vil gerne vise, at foreningslivet er her og lave noget for alle mennesker og holde en fest dag,” forklarer Niels Christian.

Lidt derfra står der en Folkevognsbus parkeret på plænen, der kommer en hvæsende lyd fra den, men det er ikke fordi at der er problemer med bilen. Det er Djurslands Bank, der har stillet sig kaffebil op til arrangementet, og banken har sendt to repræsentanter op til at skænke kaffe og tale med de mennesker, der kommer forbi. En af dem er Jan Labich, der er filialdirektør i den lokale afdeling i Hinnerup.

Rose og Jan Labich foran kaffebilen - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.
Rose og Jan Labich fra Djurslands Bank er begge glade for at komme ud og lufte kaffebilen fra Djurslands Bank, og de mange snakke, som de får fra de mange kaffetørstige gæster. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Jan, hvad får Djurslands Bank ud af at parkere deres kaffebil til Gul lørdag i Hinnerup?

“Vi er rigtigt gode venner med HOG og vi sponserer også foreningslivet her i byen, og da de spurgte om vi ville komme forbi til Gul Lørdag kunne vi ikke sige nej. Vi er rigtigt glade for at støtte op om lokale aktiviteter når vi kan, og det har vi gjort i de otte år, vi har haft en afdeling her i byen,” siger Jan Labich, inden han får et spørgsmål fra en anden omkring den konkurrence, som banken holder i dagens anledning, og jeg i stedet går ud på pladsen og kigger mig omkring.

Der er mange smil på læberne på de børn, der render rundt og hygger og leger på banerne, og jubelbrølet er rigtigt højt, da det lykkedes en pige at skyde en fodbold lige i Bullseye til fodbolddart.

Oppustelige bane var meget populær - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmusen.
Den oppustelige bane i HOG´s egne farver var meget populær, også når bolden blev skudt over og skulle hentes uden for banen. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Jeg møder Niels igen, da han står og kigger på de mange aktiviteter, og vi taler om, at det ikke kun er børn og unge fra Hinnerup, der er i gang på banerne. Jeg har selv min yngste søn med, der hurtigt sagde farvel far, og gik i gang med at hygge sig, og for Niels Christian er det også helt fint.

“Vi synes, at det er helt fint, at der kommer drenge og piger fra omkring liggende klubber og er med. Det vigtigste er, at de kommer ud og rører sig. Vi er samtidigt også glade for de mange voksne og forældre, der kommer forbi og ser, hvad det er, som i kan tilbyde i fodbold og i de andre foreninger under Hinnerup og Omegns Gymnastikforening, og vi kommer helt sikkert til at holde arrangementet igen i 2025,” siger Niels.

Djurslands Bank kaffebil - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.
Djurslands Bank har i 2024 investeret i en ny kaffebil, der er drevet af el, både til at lave kaffen, men også til at bilen kan komme rundt. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Annonce – Vi støtter Søften Nyt

  • www.frankhoedt.com

Se og læs flere artikler fra Søften Nyt

Flagdagen - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Mange borgere deltog i Flagdag for Danmarks udsendte 

andersgodtfredsep 6, 20248 min read

Torsdag den 5. september markerede Favrskov Kommune den årlige Flagdag…

Jeppe går foran i indsamlingen til Scleroseforeningen

Jeppe går foran i indsamlingen til Scleroseforeningen

andersgodtfredsep 5, 20245 min read

Søndag den 8. september bliver der i hele Danmark samlet…

Budgetforslag 2024 - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Hele byrådet er enige om årets budgetforslag – selv Enhedslisten

andersgodtfredsep 3, 20246 min read

Den 3. september 2024 var den lokale verdenspresse i Favrskov…

Jørgen: Jeg elsker stadig at bage

Jørgen: Jeg elsker stadig at bage

andersgodtfredaug 30, 20245 min read

På Kastanjetorvet i Hinnerup blev det fredag den 30. august…

Vladislav er sikker på, at folk som ham vil være gode soldater. De har ondskaben i sig, og det er der brug for ved fronten. Foto: Stefan Weichert - Søften Nyt.

I nattens mulm og mørke går turen til fronten

andersgodtfredaug 29, 20247 min read

Det er altid en farlig færd at tage den lange…