Lige siden Aros Kunstmuseum åbnede i april 2004, har den store skulptur af ´Boy` været at finde på museet i Aarhus. Her i 20-året for museets åbning, der udstiller Aros to andre skulpturer af den australske kunster Ron Mueck sammen med ´Boy` i en særudstilling.
Det er ´Girl` og ´Woman with shopping` som har fået plads i det ret store udstillingsrum på museet.
Jeg har altid været fascineret af ´Boy` når jeg har besøgt museet, eller stået uden for vinduerne på nederste plan og kigget ind, da ´Boy` var placeret der. Den livagtighed som skulpturen udstråler er for mig et studie i livagtiggørelse og detaljerigdom og omfang, som sjældent er set i et værk i så stor størrelse, som ´Boy` er. Han er trods alt fire en halvmeter høj og vejer 500 kg, så det har krævet sin kunstner, at få det hele til at spille sammen.
Det samme gælder ´Girl` og ´Woman with shopping`, detaljerigheden er fantastisk, og det kunne næsten ligne virkelige mennesker, hvis ikke størrelsesforholdet enten var abnormt, eller bevidst gjort mindre, som skulpturen ´Woman with shopping` tydeligvis er lavet som.
Det er tre fine værker, men jeg mangler noget i det store rum. Jeg mangler noget mere…jeg ved godt, at kunst ikke altid skal forklares, det skal opleves og fortolkes individuelt, men jeg syntes faktisk, at det er synd, at de tre skulpturer er at finde i et så stort og koldt rum, uden rigtigt at forklare hvorfor, andet end den sædvanlige tekst, som Aros altid skriver kort og præcist på væggen tæt på en af skulpturerne.
Det kan også være, at kuratoren bevidst prøver at skabe det her kolde og store rum, så skulpturerne står mere frem, og jeg som beskuer giver mig selv mere tid til at betragte værkerne fra alle sider, og leve mig ind i dem. Se detaljerigdommen, som ved ´Girl` også for mig til at tænke på, da alle mine egne fire børn kom til verden, og hvordan de så ud, da jeg skar navlestrengen over. Her mangler jeg så fontanellaen på ´Girl`, den lille bløde “firkant”, som er på alle babyers hoveder, når de bliver født og i op til to år efter, men det kan også være mig, der overser det.
Hvordan kvinden i ´Woman with shopping` står og ser udtryksløst ud, hun er ikke glad for at skulle købe ind, mens hun har et lille barn på maven…igen en situation alle har oplevet, når vi handler ind. Det er ikke altid sjovt, når det skal gå stærkt.
Så kunstner og kurator har helt sikker ville få os til at tænke os om og få os til at granske vores hjerner, mens vi kigger på det tre værker, og det er vel igen det, som kunst skal gøre ved os, at vi får nye og gamle tanker og oplever noget nyt, som vi ikke før havde set.
Jeg står bare tilbage med, at jeg mangler et eller andet, men måske I, som læser disse ord kan gøre mig klogere på værkerne, når I selv har oplevet dem på Aros i Aarhus.
Jeg ved, at jeg nok skal komme tilbage og kigge på udstillingen igen, og måske opdager jeg noget nyt næste gang jeg ser de tre skulpturer.
Udstillingen er anbefalelsesværdig, og kan ses på Aros frem til den 5. januar 2025 – se mere på https://www.aros.dk/da/
Faktaboks Udstillingen ´Ron Mueck – Art and Life` kan ses hver dag på Aros i åbningstiden frem til den 5. januar 2025. De billeder, der er vist i anmeldelsen er primært fra museets egne pressebilleder. Jeg har valgt at bruge disse, da de billeder, jeg selv har taget, der var der andre personer i billederne, som ikke har givet samtykke til, at jeg kunne bruge billedet med dem i det. Som journalist er jeg ikke underlagt disse regler, men da personerne på billedet ikke vidste, at jeg var journalist, har jeg primært valgt at bruge museets egne billeder i stedet for og enkelte egne. |
Vi støtter Søften Nyt – Annonce
Se og læs flere artikler fra Søften Nyt
103.000 kroner kroner til børneafdeling på Aarhus Universitetshospital
Henrik Pilgaard og hans mange medhjælpere, der den 7. september…
Onsdagens Ord – hvad betyder lokalpolitik og journalistik for dig?
Om et år er der valg til byrådet i Favrskov…
Læserbrev: Jeg vil høre din stemme!
Den 18. november 2025 skal vi sammen sætte retningen for…
Læserbrev: KV25 – En sikker hånd på rattet – Vi peger på Lars Storgaard!
Om præcis et år skal vi igen til stemmeurnerne ved…
Det er ikke kun sport som hallen bruges til
Hver torsdag formiddag fyldes hal 1 i Søften Kultur og…