Annoncer

Skolernes Skakdag er de senere år blevet rigtigt populært i Danmark, også på Præstemarkskolen i Søften, hvor omkring 15% af eleverne deltog i den årlige skakdag. Her var eleverne blandet i alle aldersklasser og spillede mod hinanden.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Larmen bliver højere og højere, da jeg nærmer mig ´Mødestedet` på Præstemarkskolen i Søften (den tidligere kantine på skolen, red.), og da jeg kommer ind i rummet er det tydeligt at eleverne skal finde sig til rette efter deres frikvarter. Foran skærmen på væggen står pædagogmedhjælper Christian Havshøj og skal til at forklare de mange elever, hvad de skal i gang med at spille her efter pausen. De skal spille ´Fortknight skak`, en af de mange forskellige måder at spille skak på, som eleverne skal prøve denne formiddag i februar.

Mens det lykkedes Christian at få ørenlyd, og eleverne efterhånden tier stille og lytter efter, hvad der bliver sagt, så får jeg øje på Hanne Worm, der er pædagog, og i mange år har stået for skoleskak på Præstemarkskolen.

Hanne, hvad er skoleskak?

“Det er ligesom skolernes motionsdag, som bliver holdt før efterårsferien. Så holder vi også skoleskak lige før vinterferien, og det bliver mere populært for hvert år der går, som du også kan se med de mange deltagere i dag. Vi har flere endnu, som sidder i et klasseværelse. De er nybegyndere og har ikke prøvet det før, så de spiller for sig selv i dag,” siger Hanne, inden hun introducerer mig for to af de tre medhjælpere hun har til at hjælpe sig i dag.

“Det her er Tobias og Mikkel, de er Playmastere, og de hjælper Christian og mig i dag, når eleverne har brug for spørgsmål eller skal sættes i gang med et nyt spil,” siger Hanne.

Tobias og Mikkel er begge 12 år gamle og går i 6. klasse på Præstemarkskolen fortæller de mig, og de er blevet Playmastere til skoleskak, fordi de har været på kursus i det sammen med andre med samme interesse.

Hvordan er det at skulle hjælpe sine klassekammerater med at spille skak?

“Det er fint nok, det er mest med at komme i gang med de forskellige former for skak, som vi spiller i dag, og som de har brug for hjælp til,” siger Mikkel, inden Tobias tager over.

“Der er mange spillere i dag, så vi hjælper til så godt vi kan. Vi synes begge, at det er sjovt at spille skak, og derfor sagde vi også ja til at hjælpe, da vi blev spurgt. Vi spiller begge skak indimellem her i skolen, og det kræver ret meget øvelse at blive god til det, og det gode er, at alle kan være med, hvis de har lyst,” siger Tobias.

Tobias og Mikkel går begge i 6. klasse og er uddannede Playmaster, og de er to af de tre elever, der hjælper med skoleskak på Præstemarkskolen til den årlige skoleskak dag. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Tobias og Mikkel går begge i 6. klasse og er uddannede Playmaster, og de er to af de tre elever, der hjælper med skoleskak på Præstemarkskolen til den årlige skoleskak dag. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Matematik og koncentration

Jeg går ind i det klasselokale hvor nybegynderne sidder, her er aldersspredningen endnu større, fra de helt små, der lige er startet i indskolingen til elever fra 8. klasse, der sidder og spiller mod hinanden.

Hanne Worm er i gang med at hjælpe de lidt yngre med at komme i gang, men hun kan godt tale med mig mens hun hjælper og selv spiller med.

Hvorfor tilbyder Præstemarkskolen at eleverne kan være med til skoleskak?

“Det gør vi, fordi skak er et spil for alle, og hvor alle og enhver kan spille mod hinanden lige meget, hvor gammel du er. Det har også vist sig, at jo mere skak du spiller, jo bedre bliver du til matematik, og din koncentrationsevne bliver også trænet. Hvert år sender vi også nogle elever sendt afsted til den årlige skoleskak turnering, og vi skal afsted igen i år,” siger Hanne.

Hvordan får du de nye spillere i gang med skak?

“Jeg får hjælp af vores tredje Playmaster, Mathias, og så har vi spillet Bondeskak som en introduktion til skakspillet, og som du kan se, så er alle godt i gang,” siger Hanne.

Hanne Worm spiller mod en af nybegynderne mens Playmaster Mathias ser til og kommer med gode råd. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Hanne Worm spiller mod en af nybegynderne mens Playmaster Mathias ser til og kommer med gode råd. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Ved et af de mange skakspil lokalet sidder Mathias og Villads og spiller skak. Villads er egentlig ikke nybegynder, men der er mere ro i det her lokale, og så er han en af de spillere, som Hanne fortalte om, der har været med til skoleskak mesterskabet, som jeg lægger ud og spørge ham om.

“Det var rigtigt sjovt at være med til, vi spillede mod rigtigt mange forskellige og endte med at blive nummer fem, så det var jeg glad for at være med til. Hanne har spurgt, om jeg vil med igen, så det skal jeg lige finde ud af,” siger Villads.

Hvorfor spiller du skak, Villads?

“Jeg kan godt lide det, fordi jeg skal koncentrere mig rigtigt meget, og så kan du spille mod alle mulige forskellige mennesker. Du lærer også nye mennesker at kende på den måde, og det synes jeg også er spændende,” siger Villads.

Spiller du skak derhjemme?

“Ikke så meget, men jeg har spillet meget skak i SFO i Kærhuset, nu hvor jeg er rykket op i 3. klasse i Bakkehuset, så spiller jeg ikke så meget mere, men jeg vil gerne i gang igen,” siger Villads.

Villads og Mathias har begge to spillet skak længe og er med hvert år når Præstemarkskolen holder skoleskak lige inden vinterferien. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Villads og Mathias har begge to spillet skak længe og er med hvert år når Præstemarkskolen holder skoleskak lige inden vinterferien. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Forskellige former for skak

Jeg forlader nybegynderne og går ud i ´Mødestedet` igen. Eleverne sidder rundt ved bordene og spiller mod hinanden. 

Christian går rundt blandt bordene og er klar til at hjælpe, hvis der er nogen der har brug for det.

Han fortæller mig, at for at gøre det anderledes, så skal eleverne prøve at spille forskellige former for skak i løbet af de tre timer, som arrangementet varer:

“Da du kom, der skulle vi i gang med Fortknight-skak. De har spillet Pistol-skak, almindelig skak og om lidt skal de spille Baby-skak. Det er fire former for skak, så de kan prøve noget forskelligt, og tænke på forskellige måder, mens de spiller,” siger Christian, inden han skal hjælpe den næste elev med et spørgsmål omkring Baby-skak.

Der er fuld koncentration, når der spilles. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Der er fuld koncentration, når der spilles. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Hanne Worm kommer forbi igen, fordi der var noget, hun havde glemt at fortælle.

“Vi spiller ikke kun skak på skolen den ene gang om året. I SFO´en i Kærhuset (hvor indskoling og SFO er på Præstemarkskolen er, red.), der laver jeg ofte skakcafe, hvor børnene kan komme og lære og spille skak, og spille mod hinanden. Skak er et godt spil for alle, for det udfordrer dig, og så kan du spille mod alle og enhver, som du også kan se her ved bordene i dag,” siger Hanne, inden hun skal ind til nybegynderne igen. 

Faktakboks
Skolernes Skakdag er en årligt tilbagevendende event lige før vinterferien, og skal ses som en pendent til skolernes motionsdag lige før efterårsferien.
Du kan læse meget mere om Skolernes Skakdag her og om hvad Dansk Skoleskak er for en størrelse.

Vi støtter Søften Nyt

Se og læs flere artikler fra Søften Nyt

Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt - Onsdagens Ord

Onsdagens Ord – hvad betyder lokalpolitik og journalistik for dig?

andersgodtfrednov 20, 20244 min read

Om et år er der valg til byrådet i Favrskov…

Læserbrev: Jeg vil høre din stemme!

Læserbrev: Jeg vil høre din stemme!

andersgodtfrednov 20, 20241 min read

Den 18. november 2025 skal vi sammen sætte retningen for…

Sara Fredskilde er sygeplejerske i Favrskov Kommune, og står klar til at hjælpe alle interesserede borgere med information om deres lunger til den nationale lungedag den 20. november 2024 Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.

Undgå at gå helt KOL

andersgodtfrednov 19, 20244 min read

Onsdag den 20. november er det national lungedag, og derfor…

Morten Bang og Lars Storgaard. Foto: Pressefoto.

Læserbrev: KV25 – En sikker hånd på rattet – Vi peger på Lars Storgaard!

andersgodtfrednov 18, 20242 min read

Om præcis et år skal vi igen til stemmeurnerne ved…

Det er ikke kun sport som hallen bruges til

Det er ikke kun sport som hallen bruges til

andersgodtfrednov 14, 20247 min read

Hver torsdag formiddag fyldes hal 1 i Søften Kultur og…

Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt - Onsdagens Ord

Onsdagens Ord – hvad sociale medier også kan bruges til

andersgodtfrednov 13, 20243 min read

Sociale medier for ofte skældud for, at det er en…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også