Annoncer

Efter den store succes med vin og tapas i SKIC i marts, så prøver SKIC og Living4U denne gang at invitere til ginsmagning i SKIC´s lokaler i Søften fredag den 29. september, og der kan smages på lokalt produceret gin fra Sall Whisky, og andre danske og nordiske gins fra Living4U og Østjysk Vinforsyning.

Af Anders Godtfred-Rasmussen læsetiden for artiklen er fem minutter

Da jeg var yngre, der var gin noget vi hældte noget tonic på og drak som en almindelig gin og tonic, og tænkte ikke mere over det. Dengang var det oftest en billig Gordons Gin, der blev brugt, og Claus Bräuner fra Living4U i Foldby smiler også lidt, da jeg fortæller ham om det, for som han siger: “så er gin i dag meget mere, end noget du bare drikker med tonic i.”

Det er også tydeligt at se på hylderne hos Living4U, for her står der mange forskellige mærker af gin, med mange forskellig smage, kan jeg læse mig til på flaskerne. Jeg er dog ikke på besøg i butikken for at smage på gin, men for at spørge Claus om, hvorfor Living4U og SKIC (Søften Kultur- og Idrætscenter, red.) igen er gået sammen om at lave et fælles arrangement fredag den 29. september i Søften.

“Erik fra SKIC og vi fra Living4U var superglade for den opbakning, som folk gav os til vinsmagningen tilbage i marts. Vi kunne have solgt mange flere billetter, end til dem, der var plads til. På aftenen dengang og sidenhen er der flere, der har spurgt til om vi ikke kunne gentage arrangementet, og nu med en ginsmagning i stedet for. Så det er vi gået sammen om, hvor Living4U kommer med gin og SKIC kommer med Tapas igen,” forklarer Claus.

Som du selv siger, så kan gin være mange ting, hvad er temaet til denne ginsmagning?

“Det er nordisk og dansk gin. Her i butikken sælger vi meget gin fra den lokale producent Sall Whisky, og vi har også Purity Gin, der er et svensk mærke og andre danske og nordiske mærker på hylderne. Vi er virkelig gode til at lave gin i Danmark, og det vil vi også gerne vise deltagerne til ginsmagningen,” siger Claus.

Fem ud af Sind Gin fra Sall Whisky - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.
Hos Living4U i Foldby kan du købe fem af de ´Syv Sind´ Gin, som Sall Whisky producerer, og så snart at den syvende sind er kommet på flaske, så er den nok også at finde i butikken. Foto. Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Hvordan kommer det til at fungere på selve aftenen?

“Erik laver tapas med tilbehør og brød, og så får hver deltager udleveret et smageglas, hvor de så kan gå rundt og smage på de forskellige gin. De fleste vil være blandet op, med tonic og andre smage, men der bliver også mulighed for at smage den rå gin, hvis folk har lyst til det, samtidig med at de hygger sig ved bordene. Sidste gang oplevede vi, at der var mange venner, der kom sammen og sad sammen. Det har vi udviklet lidt mere på denne gang, så hvis de der melder sig til gerne vil sidde sammen, så reserverer vi et bord til dem, men de skal huske at sige det, når de køber billet,” forklarer Claus.

Kan deltagerne købe gin med hjem?

“Ikke på selve aftenen, men de får udleveret en seddel med, hvad de kommer til at smage på, og her vil det også være muligt at bestille gin, tonic og hvad de ellers ønsker. Så kan de hente eller få bragt varerne på et andet tidspunkt, men vi har ikke varer med til salg fredag den 29. september,” siger Claus.

Hjemmelavet tilbehør fra SKIC

I køkkenet hos SKIC i Søften er Erik Jørgensen og Ina Kragh Lekbo i gang med at lave mad. Erik er i gang med at si en sovs fra en stor gryde, som der helt sikkert ikke ville være plads til i mit køkken.

Ina og Erik i køkkenet hos SKIC - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.
Ina og Erik er glade for at det igen er muligt at lave et fællesarrangement med Living4U i SKIC´s lokaler, denne gang med vinsmagning. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften nyt.

Erik, hvorfor er du gået sammen med Living4U igen om et arrangement her i lokalerne?

“Det var en kæmpe succes sidste gang, og det er vigtigt at vi laver noget i fællesskab her i området. Det styrker også fællesskabsånden blandt de mennesker, der bor her. Vi har ikke så stor forstand på vin og gin, men vi er gode til at lave maden, og derfor bruger vi hver vores kompetencer til at lave et nyt godt arrangement her i Søften. Der er allerede solgt mange billetter, men der er stadig nogle at få her i SKIC, eller hos Living4U i Foldby,” forklarer Erik.

Ina vil også godt sige noget, for det er vigtigt for hende at sige, at det meste af det mad, der bliver lavet i køkkenet, det er lavet fra bunden af.

“Alle de tapenader, aiolier, saltmandler og brød, som bliver serveret til arrangementet, sammen med tapas, det er alt sammen lavet fra bunden. Det samme gælder de take away retter, vi har her i huset. Vi prøver at lave alt fra bunden, så vi også kan stå inde for at det er hjemmelavet og ernæringsmæssigt korrekt,” forklarer Ina, inden jeg siger tak for hjælpen og går der fra med et enkelt spørgsmål, som jeg mangler at få svar på.

Hvorfor laver `Sall Whisky` gin?

Det kan jeg kun få svar på ved at ringe til firmaet, og det er Snævar Njáll Albertsson, der er direktør og en af de syv mænd, der startede Sall Whisky, der tager telefonen og gerne vil tale med en journalist.

Snævar, hvorfor laver et whisky destilleri gin?

“Det tager lang tid at lave whisky, det skal ligge på fad i nogle år, og derfor kunne det være interessant at prøve at skabe noget andet, mens vi venter på whiskyen. Det blev til, at en af ejerne, Kåre, gik i gang med at forsøge sig i et fem liters kedel, og efter utallige forsøg kom han frem til en god opskrift. Han ramte noget fuldstændigt vildt, som blev til det, som vi kaldte for ´Første Sind` i rækken af de ´Syv Sind` gin vi vil lave. Vi er syv gutter, der startede Sall Whisky, og derfor synes vi at ´Syv Sind` er et godt navn, og der er også syv smagsgivere i hver gin vi laver,” forklarer Snævar.

Hvorfor deltager i til ginsmagningen i Søften den 29. september?

“Det gør vi, fordi vi længe har haft et rigtigt godt samarbejde med Living4U i Foldby, og vi har før været med til en ginsmagning i butikken. Derfor var det også oplagt at være med til en lidt større smagning i Søften, hvor vi selvfølgelig kommer med de gin vi har og så måske også en lille overraskelse,” siger Snævar.

En overraskelse, siger du, vil du fortælle her, hvad det er?

“Ja, som jeg fortalte, så laver vi syv forskellige gin, og den sidste ´Syv Sind` er endnu ikke kommet i handlen endnu, den er heller ikke blevet tappet på flaske, men den er ved at være færdig. Derfor regner jeg med, at vi tager en lille smagsprøve med, så dem der har lyst kan prøve at smage den sidste nye gin, som vi laver hos Sall Whisky,” forklarer Snævar, inden jeg siger tak for hjælpen og med svar på, hvorfor en lokal whisky producent fra Sall også laver gin.

Læs også de her artikler fra Søften Nyt

Frækkere end Politiet tillader…40 år senere

Frækkere end Politiet tillader…40 år senere

andersgodtfrednov 29, 20246 min read

Frækkere end politiet tillader med Eddie Murphy havde premiere i USA…

Morten Bang - Medlem af byrådet i Favrskov Kommune og Formand for Kultur- og Fritidsudvalget, og repræsenterer nu Danmarksdemokraterne i byrådet - Søften Nyt - Foto: Morten Bang.

Læserbrev: Bedre fodboldbaner takket være rettidig omhu og stærkt samarbejde

andersgodtfrednov 28, 20242 min read

I Favrskov Byråd har et enigt byråd stemt for sagen…

103.000 til Børn og Unge Afsnit 2 på AUH - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

103.000 kroner kroner til børneafdeling på Aarhus Universitetshospital

andersgodtfrednov 22, 20247 min read

Henrik Pilgaard og hans mange medhjælpere, der den 7. september…

Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt - Onsdagens Ord

Onsdagens Ord – hvad betyder lokalpolitik og journalistik for dig?

andersgodtfrednov 20, 20244 min read

Om et år er der valg til byrådet i Favrskov…

Læserbrev: Jeg vil høre din stemme!

Læserbrev: Jeg vil høre din stemme!

andersgodtfrednov 20, 20241 min read

Den 18. november 2025 skal vi sammen sætte retningen for…

Sara Fredskilde er sygeplejerske i Favrskov Kommune, og står klar til at hjælpe alle interesserede borgere med information om deres lunger til den nationale lungedag den 20. november 2024 Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.

Undgå at gå helt KOL

andersgodtfrednov 19, 20244 min read

Onsdag den 20. november er det national lungedag, og derfor…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også