Jørgen Poulsen er blevet 92 år gammel, men husker stadig befrielsen den 4. maj om aftenen, da familien og naboen var samlet om radioen i stuen, hvor Johannes G. Jensen fra BBC London fortalte det glædelige budskab, at Danmark atter var frit.
Af Anders Godtfred-Rasmussen
I 1945 var 92-årige Jørgen Poulsen 14 år, så han husker stadig tydeligt tiden omkring befrielsen af Danmark den 4. maj om aftenen, da budskabet midt i nyhedsudsendelsen fra BBC i London lød “…I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig…”. Ordene kom fra Johannes G. Sørensen, der læste det glædelige budskab op i radioen.
“Jeg husker, at vi sad samlet i stuen på gården uden for Søften. Det var mine forældre, mine søskende og jeg. Vores naboer var også på besøg, da vi hørte nyheden fra London. Der var helt stille i stuen, der var ingen, der sagde noget. Jeg tror, at vi alle helt havde svært ved at tro på, at krigen nu endelig var ovre. Selvom vi selvfølgelig i gennem et stykke tid havde fået at vide, at tyskerne blev trængt længere og længere tilbage,” siger Jørgen.
Da familien og naboerne havde sundet sig oven på nyheden, så fandt Jørgens mor en flaske vin frem, som hun havde gemt til dagen, hvor Danmark atter skulle blive fri.
“Vi fik alle lov til at smage vinen denne aften, men den var virkelig dårlig og smagte nærmest af eddike, men det var befrielsesaftenen og det skulle fejres. Så betød det ikke så meget, hvor dårlig vinen smagte,” siger Jørgen med et smil.
Han kan huske, at de nogle dage inden befrielsen opdagede en tysk soldat, der havde overnattet på deres høloft.
“Han var deserteret fra sin deling, der lå i Hinnerup. Han ville ikke mere, og derfor havde han sovet på vores høloft. Mine forældre hjalp ham, gav ham noget at spise, og noget tøj, så han kunne komme videre uden at blive genkendt som soldat. Min mor brændte hans uniform, efter han var taget afsted,” siger Jørgen.
100 tyskere i Hinnerup
Jørgen husker tilbage på, at der var ca. 100 tyskere i Hinnerup under krigen, og at de også godt vidste, hvad der var på vej inden befrielsen.
“Tyskerne var ved stationen i Hinnerup, men jeg har fået fortalt at de ofte besøgte betjentens kone tæt på for at høre radio. De måtte de ikke for deres overordnede, så de gjorde det i skjul ved betjentens kone. Jeg husker også i marts 1945, at jeg var på hovedbanegården i Aarhus. Her skulle et tog med masser af tyske soldater mod syd og til Tyskland for at kæmpe. De bar alle meget pjaltede uniformer, og mange af soldaterne var unge drenge og mænd. Nogle var 15 – 16 år og de skulle til Berlin og forsvare byen. Det talte vi meget om dengang,” siger Jørgen.
Han fortæller også om, da tyskerne skulle forlade Hinnerup og marchere mod syd:
“Jeg oplevede det ikke selv, men jeg har fået fortalt, at tyskerne efterlod våben og ammunition i skoven ved Haldum, da soldaterne skulle marchere mod syd af Skanderborgvej. Jeg oplevede aldrig, at de tyske soldater gjorde os noget. De var meget disciplinerede, både de som var i Hinnerup, men også dem vi oplevede i Søften by. Jeg mener, at de holdt til ved Forsamlingshuset, men at de også en kort overgang havde overtaget vores skole på Grønhøjvej, men det var få dage og vi kom hurtigt tilbage i skole,” siger Jørgen.
Tyske og allierede fly
Hvad husker du ellers omkring besættelsen og befrielsen?
“Jeg kan tydeligt huske den morgen, hvor vi blev besat. Der fløj rigtigt, rigtigt mange fly henover gården og Søften, da jeg kom i skole. Der var et utal af fly, jeg var meget overrasket over, at tyskerne kunne have så mange fly. Vi synes, at det var rigtigt spændende, og da vi kom i skole, der sad vores lærerinde og græd, og det kunne vi ikke forstå. Jeg var ni år på det tidspunkt, og havde ikke helt forståelsen for, hvad der var sket for Danmark endnu,” siger Jørgen.
Er der andet du husker specielt fra krigens tid?
“Ja, ammunitionsulykken på Aarhus Havn i juli 1944, det kan jeg tydeligt huske, for vi kunne høre det i Søften, men den allierede bombning af Aarhus Universitet i efteråret 1944 er noget af det, som er allerklarest i min erindring. Vi kunne høre de meget høje brag fra bomberne, og ikke ret længe efter kom de allierede flyvemaskiner hen over os. De var maksimum 50 meter over os, og jeg har senere fået fortalt, at de fløj så lavt, så de ikke kunne blive ramt af antiluftskyts. Det var vildt at se de engelske fly så tæt på. Jeg var ikke i skole den dag, men oplevede flyene hjemme på gården uden for Søften,” forklarer Jørgen.
Han er vokset op på en gård uden for Søften, det er på Rønbækvej 34, hvor han indtil han blev pensioneret har drevet landbrug.
“Gården med alle mine oplevelser fra krigen, er den samme jeg har boet på indtil for 10 år siden. Jeg blev pensioneret som 82-årig, og valgte at flytte til et mindre hus, men jeg har brugt mit liv på den samme gård og jord, som mine forældre passede, da jeg var barn. I dag bor jeg i Hinnerup, men jeg husker stadig tydeligt mine oplevelser omkring befrielsen og besættelsen, og jeg kan også huske, at vi alle var glade for den dag, hvor vi kunne fjerne mørklægningsgardinerne fra vores vinduer, da Danmark atter var frit,” siger Jørgen.
Lyden fra Frihedsbudskabet
Du kan her høre et klip fra Nyhedsudsendelsen fra BBC den 4. maj om aftenen, udsendelsen blev sendt fra klokken 20:30 til 21:00. Klippet her varer cirka fem minutter, og det det er 2:08 minut inde i klippet, at det glade budskab kommer fra Johannes G. Sørensen:
