Engang kunne du sejle til Søften

Hvor går du hen, hvis du skal finde informationer om dit lokalområde fra før internettet blev allemandseje? Det vidste Katrine på 9 ikke, da hun skulle lave en skoleopgave om Søften, men med hjælp fra far og mor opsøgte hun Hinnerup Egnsarkiv og fik hjælp til sin opgave.

Anders Godtfred-Rasmussen

På en lille gård midt i Hinnerup ligger Hinnerup Egnsarkiv. Brogården hedder den, og her finder du information og historier fra de fem sogne i den gamle Hinnerup Kommune – Vitten, Haldum, Grundfør, Søften og Foldby.

For nyligt opsøgte Katrine og hendes familie Hinnerup Egnsarkiv, fordi hun havde fået en skoleopgave, hvor hun selv skulle komme med en idé til oplæg og fortælle om den på klassen. Hun valgte en opgave om Søften, og derfor hjalp hendes forældre hende med at besøge Hinnerup Egnsarkiv.

Søften Nyt tog med til egnsarkivet, for at høre lidt mere om, hvad der er at finde på Brogården i Hinnerup, men forinden spurgte jeg Katrine og hendes far, Børge Juhl, om, hvorfor hun havde valgt at skrive om Søften:

“Jeg har boet i Søften hele mit liv, og derhjemme har vi talt om byen indimellem, derfor kunne det være spændende at finde ud af lidt mere om historien om Søften, og fortælle det til mine klassekammerater,” siger Katrine inden hendes far tager over:

“Det er Katrine, der selv har valgt emnet, og jeg er da glad for at hun har valgt emnet. Nu har min kone, jeg og vores to børn boet i Søften i 10 år, og vi kender ikke så meget til historien om Søften, så det var oplagt at besøge Brogården og blive klogere på stedet og om Søften,” siger Børge.

Vi har sat os omkring et bord i stuen på Brogården, hvor familien sidder spredt blandt de frivillige på egnsarkivet, der er kommet for at hjælpe Katrine med at vide mere om Søften. Det er Inge Astrup på 73, der bor på Dyreparken i Søften i dag, Lissi Malmstrøm på 81, der i mange år boede på Junovej i Søften og Jørgen Poulsen på 92, som indtil for nogle år siden boede på en stor gård på Rønbækvej mellem Søften og Grundfør.

Inge ligger ud med at fortælle om, at det engang var muligt at sejle til Søften fra Egåen, men der er vi rigtigt langt tilbage i historien.

“Der er fundet rester fra mennesker fra Stenalderen i Søften, så der har været mennesker meget længere end de 10 år, din familie har boet i Søften, Katrine,” siger Inge, inden hun giver sig til at fortælle om kirken, der er bygget omkring 1140.

“Jeg går på Præstemarkskolen, men jeg har set, at der er et andet hus på Grønhøjvej, hvor der er et skilt, hvor der står Søften Forskole, har der været andre steder i Søften, hvor der har været skole?,” spørger Katrine om.

“Det har der. Der hvor bygningen med den nye Netto forretning og lejlighederne, der lå en skole i mange år, da skolen på Grønhøjvej blev for lille. Siden hen blev den til fritids- og ungdomsklub, inden den blev revet ned og lavet om til lejligheder og den oprindelige REMA 1000 i Søften,” forklarer Jørgen.

Fattighus og trinbræt

I Søften har der også været et fattighus på et tidspunkt:

“På Jupitervej ligger der et hus, der er blevet renoveret, det var faktisk førhen fattigfården i Søften, men bruges nu som almindeligt parcelhus. I 2021 skrev nogle journaliststuderende om det, og artiklen kan findes på nettet (her kan den læses, red.), og det var også først engang i 1970´erne, at trinbrættet blev nedlagt,” siger Lissi.

“Trinbrættet, hvad var det?,” spørger Katrine.

“Det var den lille jernbanestation, som vi havde i Søften dengang, da toget stoppede i Søften. Der lå trinbrædtet lige ved siden af der, hvor broen over jernbanen er i dag. Der har været tale om at få det åbnet igen, det kunne være spændende, nu hvor letbanen ikke længere kommer til Søften,” siger Inge.

Katrine taler med sine forældre og søster om, at hun er ved at have nok til sit oplæg, men hun vil alligevel gerne høre lidt mere om gamle dage.

“Er der andet I kan fortælle om Søften?”, spørger Katrine.

“I rigtigt mange år, der bestod byen er små huse og enkelte gårde, det var først i 1960´erne at udbygningen med parcelhuse rigtigt kom til at tage fart. Der er stadig gamle hus i Søften, fx det bindingsværkshus, der ligger ved siden af kirken og overfor sognegården. Det er faktisk først bygget i Aarhus, men da der skulle bygges en vej derinde, så blev det skilt ad og genopført her i Søften. I Aarhus hed det Handskemagerhuset og her i Søften er det blevet kaldt Lauras hus, fordi der har boen en, der hed Laura. Hvis du går hjem og kigger lidt mere på arkiv.dk og søger på Søften under Hinnerup Egnsarkiv, så finder du mange artikler og billeder fra området. Vi har fx lagt en artikel på arkiv.dk fra Aarhus Stiftstiden om første skoledag på Præstemarkskolen i 1975,” siger Inge, inden familien siger tak for i dag og Katrine skal hjem og lave sin opgave.

Hinnerup Egnsarkiv

Da jeg sidder tilbage med Jørgen, Lissi og Inge, der vil jeg gerne høre lidt mere om historien omkring Hinnerup Egnsarkiv og hvorfor der egentlig ligger et i Hinnerup.

“Det var egentlig Niels Peter Boye, der interesserede sig meget for lokalhistorien og begyndte at indsamle historier fra området. Han skrev også flere bøger om det. Materialet blev samlet sammen, og jeg var med til at stå for det, og det blev opbevaret på det gamle bibliotek på Skovbrynet (det nuværende rådhus i Hinnerup, red.), hvor jeg også arbejdede med det. Derefter flyttede det med biblioteket over i Handelsgården, og siden fik vi Brogården i starten af 1990´erne, hvor vi stadig er,” fortæller Lissi.

Hvem besøger jer her i lokalerne?

“Det er der rigtigt mange forskellige mennesker, der gør. De vil gerne vide, hvordan deres hus har set ud før. De vil gerne finde mere information om pårørende, som de ikke kan finde online. Fornyligt var der en, der fik en kopi af et gammelt pantebrev fra 1840,” siger Jørgen.

Hvem betaler for det?

“Vi får et beløb af kommunen hvert år, som vi skal holde hus med, og så har vi en støtteforening, hvor det koster 75,- om året at være med. Vi er alle frivillige, der interesserer os for lokalhistorien, og så har vi en bestyrelse. Vi har åbent mandag fra 10 – 12 og torsdag fra 15 – 17. I vinterhalvåret holder vi foredrag en gang om måneden, senest om Hammelbanen og til generalforsamlingen viste vi en film om Grundfør,” siger Inge.

Hvor lang tid går I tilbage?

“Så langt vi kan, så langt der findes materiale for. Vi får rigtigt meget ind, og vurderer om vi kan bruge det. Alt det vi kan ligge online på arkiv.dk ligger vi ud, men meget er også i arkiverne her. Vi interesserer os for det hele,” siger Lissi.

Jeg har selv besøgt lokalarkivet før, og søgt efter artikler, som jeg ikke har kunnet finde online, men som arkivet i Hinnerup har liggende, sammen med meget andet materiale. Historie er virkeligt interessant, og inden jeg forlader arkivet har jeg også købt et par bøger med hjem om de fem sogne, som Hinnerup Egnsarkiv interesserer sig for, og på trappen, mens jeg tager et billede af de tre frivillige spørger jeg også Inge, hvad det er der gør, at historie er så interessant for os alle.

“Historie er mange ting, Anders, det handler ikke kun om, hvad der skete for 500 år siden eller for 1000 år siden, det handler også om dagen i dag og dagen i går, det hele er historie, og vi prøver at samle så meget vi kan, så alle kan få glæde af historien om hvor de bor eller kommer fra,” siger Inge inden jeg siger farvel til dem alle tre på trappen uden for Brogården i Hinnerup.