Lene Kirkegaard har været skoleleder på Præstemarkskolen i Søften i få måneder, og hun er ved at finde sig til rette i at være leder på en skole, der er dobbelt så stor, som hendes tidligere skole, og breder sig over et større område, end den hun kom fra. Det har Søften Nyt mødt hende til en snak om.
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Lene Kirkegaard sidder bag computeren på sit kontor lige ved siden af hovedindgangen til Præstemarkskolen. Hun skal lige være færdig med at svare på en mail inden hun rejser sig og giver hånd, byder velkommen og sætter sig ved mødebordet, hvor der allerede står kaffe og te klar til vores samtale omkring hendes nye arbejde som skoleleder på Præstemarkskolen i Søften.
Hvem er Lene Kirkegaard?
“Ja, hvem er jeg egentlig,” siger Lene, og tænker sig lidt om, inden hun fortsætter: “Jeg er uddannet lærer og er rundet af, at have arbejdet i Folkeskolen i mange år. Jeg brænder for og vil gerne bidrage til at skabe de bedst tænkelige rammer for den næste generation. At de får et godt afsæt. Jeg er optaget af at sikre, at vi kan løfte de børn, som vores faglærerne og pædagoger står på tæer for hver eneste dag. Jeg er samtidigt optaget af, at lave en god skole for de børn, som ikke nødvendigvis kommer hver morgen og bare tænker, at det er nemt at gå i skole. Jeg er meget nysgerrig på, hvad det er, der er udfordringen eller forhindringen for de børn, der har det svært, så vi ikke kun er optaget af at passe på dem, men også finder ud af, hvordan vi kan udfordre dem. Sådan at vi udfordrer og udvikler alle børn. Jeg er også mor til tre drenge og gift, og så bor jeg i Hornslet med min mand, og så er jeg for øvrigt 52 år gammel,” siger Lene, med et stort smil på læberne.
Hun forklarer, at hun er meget ydmyg for den opgave, som hun er blevet stillet overfor som skoleleder, og den tillid som forældrene giver til skolen og de ansatte, når de hver morgen sender deres børn i skole:
“Vi modtager det vigtigste forældrene har hver morgen her på skolen. Fra børnene er helt små og til de næsten er flyvefærdige opholder de sig i skolen, og den tillid, der bliver lagt i vores hænder tager jeg meget seriøst. Forældrene ved forhåbentligt, at de roligt kan aflevere deres børn, for vi er gode til at hjælpe børnene til at lære at være sammen. Det driver mig fremad hver dag, og jeg vil gerne bidrage til, sammen med de mange dygtige medarbejdere på skolen, at en hel masse børn og unge får en rigtig god skoletid. At vi , sammen med forældrene, får skabt nogle livsduelige, dygtige og rare børn og unge,” siger Lene.
Lene var, før hun startede på Præstemarkskolen i november 2022, skoleleder på Kolind skole, så vi taler om, hvordan det er at komme til en skole, der er dobbelt så stor som den hun kommer fra.
“Der er 660 elever og 80 ansatte her på skolen, og udfordringen er ikke så meget antallet af alle dem, der har sin daglige gang her. Det er mere det, at vi er tre huse, over et større område, der skal arbejde bedst muligt sammen. At vi skaber de bedst mulige arbejdsforhold, for vore ansatte, og de bedst mulige læringsforhold for eleverne. Søften er en by i udvikling, og i kommunen arbejder de stadig på en kapacitetsanalyse over, hvordan udviklingen kommer til at ske her. Derfor kan jeg ikke sige noget om, hvordan Præstemarkskolen kommer til at udvikle sig endnu, men derfor kan vi godt have nogle tanker omkring, hvordan der kommer til at se ud. Vi skal ikke bare bygge et 50 kvm klasseværelse for hver nye 25 elever, der starter på skolen. Vi er nødt til at kigge på, hvad det er for nogle funktioner og hvad det er for nogle opgaver, vi kommer til at stå over for i fremtiden. Så vi har fleksible læringsrum, faglokaler nok, gode forhold for lærere og ledere til forberedelser og møder i alle huse. ” siger Lene.
Hvordan er det at arbejde på en skole i et lille lokalsamfund som Søften?
“Nu kendte jeg ikke noget til skolen, inden jeg startede, andet end jeg vidste, at den lå i Søften, men jeg kommer selv fra en skole i et lokalsamfund. Jeg ved, hvor stor betydning skolen har lokalt, og specielt en skole som Præstemarkskolen, hvor vi også får elever fra Korsholm Skole, der skal starte et nyt sted, når de kommer her. Vi har også i en mindre kommune som Favrskov let adgang til forvaltningen, og skolechefen er let tilgængelig, når der er brug for det. Skal jeg have fat i nogen, så rækker jeg ud og finder nogen, der kan handle og hjælpe med det samme, det kan jeg godt lide, hvis jeg ikke selv kan løse opgaven lokalt,” siger Lene.
Glad for ledelse
I en organisation på 80 medarbejdere, er der et stort ansvar fra lederen om, at alle har det godt og er glad for egen rolle på arbejdspladsen, så det næste spørgsmål til Lene drejer sig om, hvorfor hun gerne vil lede andre:
“Jeg har altid været drevet af at have høje ambitioner på egne vegne, men også i forhold til de mennesker, der omgiver mig. Da jeg arbejdede som lærer og i teams, der ville jeg ofte sige, om vi ikke kunne arbejde i denne her retning, og så ville jeg sætte det i gang. Eller hvad vil der ske, hvis vi prøver det her fra i morgen af? Jeg har nok været meget utålmodig tidligere, men da jeg blev leder fandt jeg også ud af, at det ikke nytter noget, at det kun er en idé hos mig, jeg er nødt til at arbejde strategisk for at få de her dygtige mennesker, der arbejder her til at være med på ideen. Der er rigtigt mange mennesker på en skole, der er klogere end skolelederen på en række områder, og derfor er det vigtigt, at få alle ressourcer til at tænke med, hvis det hele bare foregår inde på kontoret og i skolelederens hoved, så ville det hele stå stille. Så det er vigtigt at have alle med hele vejen, og give dem medejerskab over det, når det er muligt. Jeg synes, det er spændende at få lov til at være med til at sætte en retning og understøtte, at alle de her dygtige mennesker, de rent faktisk synes, at de har en god ramme at arbejde i. Jeg mener det, når jeg siger, at jeg har verdens bedste arbejde, men det er også fordi, at jeg er tovholder i en organisation, der har så vigtig en opgave for samfundet,” siger Lene.
I en pressemeddelelse fra Favrskov Kommune, der udtalte du, at du ville være en inviterende skoleleder for de ansatte og eleverne, hvad betyder det?
“Det skal forstås sådan, at jeg ikke skal sidde her på mit kontor hele tiden, jeg skal også ud på skolen, være med i klasserne og til undervisningen, og lære alle de ansatte og de mange elever at kende. Derfor vil jeg invitere mig selv ud i forskellige sammenhænge på skolen. Det betyder ikke, at jeg skal sidde med på alle teammøder med de ansatte, og at jeg kommer dryssende ind og ud af undervisningen i de mange klasser. Det betyder, at jeg skal prøve at være der til de morgensamlingerne jeg kan; jeg skal ud og opleve skolen, jeg skal ud og tale med eleverne. Inviter mig, hvis der er noget, som I vil drøfte med mig, eller kom og bank på døren eller ved siden af døren, for jeg skal også have en åben dør indtil mit kontor. Det lyder som en floskel, det med den åbne dør, men den er altid åben, også når den er lukket. For jeg lukker den også, når jeg skal bruge nogle timer på at gøre noget færdigt, og jeg skal også ud af den indimellem, og det kan jeg ikke, hvis den er lukket. Så jeg prøver at have en åben dør mentalt og fysisk. Jeg har et ønske om, at der ikke bliver tænkt om mig, at ´hvem er den dame`, når jeg går rundt på skolen, jeg vil invitere mig selv ind i sammenhænge på skolen, møde elever, forældre og ansatte, der hvor de er,” forklarer Lene.
Vi er nået langt omkring i samtalen om Lene og hendes arbejde på Præstemarkskolen, og jeg har kun et spørgsmål tilbage, og det stiller jeg, mens vi går rundt på skolen for at tage billeder.
Hvordan det var at starte på skolen den 1. november?
“Det var en ret vild oplevelse, for kort tid efter skulle vi have skolefest, hvor 1600 mennesker skulle være her på samme tid. Der blev organiseret et teaterstykke, hvor alle skolens elever skulle være med. Jeg havde ikke styr på en pind, men det var der en lang række medarbejdere her på skolen, der havde. Det viser også bare, hvor mange fantastisk dygtige mennesker, der arbejder på denne her skole, og som jeg skal være med til at gøre endnu bedre fremover,” siger Lene, inden hun siger hej til nogle elever, der lige har et par spørgsmål til hende.
