Af Anders Godtfred-Rasmussen
Jeg har i et stykke tid siddet med en historie om et større solcelle anlæg, som en virksomhed gerne vil placere ikke ret langt fra, hvor jeg bor i Favrskov Kommune. Jeg har været i kontakt med fire forskellige mennesker fra firmaet, der vil anlægge anlægget, som alle henviser til en presseafdeling, som jeg ikke kan få noget som helst ud af.
Jeg har fået to aktindsigter fra de to kommuner, hvor ansøgningen om anlægget er sendt til, og her kan jeg så læse alt om, hvad det er firmaet vil lave, hvor det skal ligge og hvor stort anlægget bliver.
Jeg har talt med embedsmænd i begge kommuner, som har givet mig en hel del info omkring baggrunden for, hvordan et solcelle anlæg kan placeres og hvordan processen er, men igen er det til baggrund og ikke til citat i første omgang.
Jeg har fået henvendelse fra en borger, som gerne vil have belyst sagen og gjort den offentlig, men ikke selv vil træde frem, fordi vedkommende er bange for, hvad andre vil sige om det.
Jeg har talt med den mand, som skal lægge jord til, og jeg har kun kunnet få nogle betragtninger omkring solceller og fremtidigt energiforsyning ud af ham, ellers henviser han til firmaet, der vil sætte solcellerne op på hans jord.
Jeg har kontaktet andre, som heller ikke vil udtale sig, så jeg sidder med en historie, som jeg ingen kilder har på, men alligevel en historie, som er væsentlig for det område, hvor solcelleanlægget skal ligge. Den er også væsentlig for diskussionen omkring energiforsyningen fremover i Danmark, for vi kommer ikke uden om, at hvis vi selv skal producere energien, så skal solcellerne og vindmøllerne også stå et eller andet sted henne, hvor vi kan se dem.
I dag har vi mange vindmøller i Danmark, primært i Jylland. De bliver større og større, og larmer også mere og mere, så de mennesker, der bor i umiddelbar nærhed bliver generet af det. Der er også mange historier fra medierne om mennesker, der ikke er så vilde med at bo op og ned af solcelleparker. Det er alt sammen forståeligt, og det har indvirkning på huspriser, på udsigt og på din trivsel i dit hjem.
Men hvad skal vi så gøre? Skal vi lave atomanlæg tre til fire steder i Danmark (eller mange flere steder, med de nye små anlæg, der er under udvikling), så vi får billig strøm, men problemer med det radioaktive affald.
Bare de to reaktorer, der har været på Risø, der er der ingen, der kan blive enige om, hvor det radioaktive affald skal placeres, så vil politikerne og befolkningen nogen sinde blive enige om, hvor forskellige atomanlæg i Danmark ville skulle placeres? Det bliver en svær diskussion.
Tilbage til historien om solcelleanlægget. Jeg har spekuleret meget over, hvordan det skal gribes an. Jeg vil ikke skrive en historie om, at det altid kommer til at gå ud over nogen, når placeringer af vindmøller og solceller skal placeres. Det skal ikke være en historie om forargelse, fordi den her placering af anlægget faktisk er rigtigt god, og den kommer ikke til at genere alt for mange mennesker. Eller det håber jeg, for jeg har ikke selv prøvet at bo op og ned af et solcelleanlæg, og kommer heller ikke til det, der hvor jeg bor i dag.
Mens jeg skriver de her ord, der kan jeg se vindmøller ude i horisonten. De ligger på Foldby Mark 6,5 km i fugleflugtslinje herfra, og generer på ingen måde mig, men hvis de stod op og ned af min ejendom her i Søften, og jeg kunne høre dem larme, så ville jeg nok synes, at det var lidt træls.
Det her solcelleanlæg vil helt sikkert komme til at genere nogen, så jeg har heller ikke formlen på, hvordan det skal gøres, for at alle bliver glade. Jeg ved kun, at jeg gerne vil skrive om det, følge processen og se, hvad der er godt og hvad der er skidt. For det er mit job som journalist, at fortælle de historier som sker lokalt, og som har en interesse for lokalområdet.
Hvad jeg ender med at skrive i første omgang, det må I vente med at læse til i morgen eller på fredag, for jeg er ikke helt sikker endnu, hvordan jeg skal skrive det og hvad der skal med i første omgang. En ting er dog sikkert, tænker jeg, at der vil blive talt meget om det her anlæg, men jeg håber, at det bliver på en saglig måde, og at jeg som journalist kan være med til at balancere historien med tilstræbt objektivitet.
