Af Anders Godtfred-Rasmussen
Som formand for en lokal støtteforening i Søften, der er vi i fuld gang med planlægning af årets generalforsamling. Ikke at vi tror, at der kommer så mange, det plejer at være max. 10 personer foruden de fem personer, der er i bestyrelsen i forvejen. I år bliver det lidt anderledes, fordi jeg og en anden træder ud af bestyrelsen, men heldigvis er der tre, der har meldt sig, og som gerne vil videreføre foreningen til gavn og glæde for idrætslivet i Søften.
Søften Gymnastikforening holder generalforsamling samlet den 21. februar, Hinnerup Løberne havde det i mandags, og i Hinnerup har HOG årsmøde den 26. februar.
Det er som om, at februar er generalforsamlingernes måned i de mange frivillige foreninger, som kendetegner vores område her i Favrskov og i store dele af forenings Danmark.
I Hinnerup er en ny frivillig forening også på vej. Den skal hedde Hinnerup Hallerne, og den skal stå for driften af Rønbæk Idrætscenter og Haldum-Hinnerup Hallen. Den nye forening skal stiftes den 17. februar, hvor alle er velkomne, er jeg blevet fortalt. Her er der mulighed for, at høre mere om den nye forening, hvorfor den er lavet, og du er selvfølgelig også velkommen til at støtte op om den nye forenings formål, at stå for driften af hallerne i Hinnerup.
Søften Nyt har været forbi og interviewe nogle af initiativtagerne, og lige så snart, at jeg har fået skrevet artiklen, så får du mulighed for at læse den. Den kommer ud i starten af næste uge.
I Hinnerup findes også Hinnerup Mødes (Facebook link), som har prøvet at lave en anden model i forhold til bestyrelsesarbejdet. Her har en gruppe sat sig sammen, og styrer slagets gang, og under dem er der så startet forskellige grupper og udvalg. De mødes sammen, men Hinnerup Mødes som paraply forening. En smart måde at tage bestyrelsesarbejdet på færre hænder.
For mange af de her foreninger, de fattes bestyrelsesmedlemmer. Der er færre og færre, der har lyst til at bruge tiden på bestyrelsesarbejde, men flere og flere, der gerne vil give en hånd en time eller to til et arrangement eller to. Hvorfor er det sådan? Jeg træder selv tilbage fra de fleste af de foreninger, som jeg har siddet i bestyrelsen i, men det er også fordi, at jeg trænger til en pause. Jeg har været frivillig i 30 år, og nu skal jeg fokusere mere på Søften nyt, familien, mit nye studie og de tre virksomheder, som jeg er medejer af.
Ikke at jeg siger, at jeg ikke vender tilbage igen, og jeg bliver også ved med at hjælpe til, der hvor der mangler en hånd, men jeg har brug for en pause. Jeg håber bare, at der er flere, der vil tage tråden op fra mig, og de mange andre frivillige, som deltager i det frivillige bestyrelsesarbejde, som vi alle giver.
Jeg er helt vild med frivilligt arbejde, men jeg tager en pause fra bestyrelsesdelen af det. Hvad med dig, er du frivillig? Vil du være det?
Hvis du ikke ved hvor, du kan give en hjælpende hånd, så kan du altid kontakte Frivillig Center Favrskov, de vil altid gerne hjælpe andre frivillige på vej.