Læserbrev: Hvorfor er der ”omvendt bevisbyrde”, når vi snakker om administration og bureaukrati?
Af Simon Buus Olsen, Byrådsmedlem og politisk ordfører for Liberal Alliance i Favrskov
Det er den samme “gamle traver”, der kommer på, når man begynder at snakke om bureaukrati og administration, som liberal folkevalgt.
“Så fortæl os hvor der kan spares”, “Vær nu konkret” og den mest brugte “Er det så sygeplejerskerne, lærerne, pædagogerne eller sosu’erne i vil fyre?”
Igen og igen, kommer den samme plade på hver gang, at man tør formaste sig til at nævne at måske var det en ide at vi kiggede på vores struktur, vores regler og love, måden vi organisere os på, altså ganske enkelt om vi kunne gøre det smartere?
Men hvorfor er det egentligt en slags “𝗼𝗺𝘃𝗲𝗻𝗱𝘁 𝗯𝗲𝘃𝗶𝘀𝗯𝘆𝗿𝗱𝗲”, der hersker når man tør stille spørgsmål til de her ting?
Jeg har i mine 3 år i byrådet ikke oplevet en eneste kollega af mine, som ikke ønsker at gøre det bedste for vores borgere og skabe endnu bedre service for dem.
Men jeg oplever utrolig få, som tør snakke om at vi måske har et uforløst potentiale hvis vi tør tænke lidt anderledes, hvis vi tør kigge på om vi har organiseret os rigtigt, hvis vi tør kigge på de potentialer der er i kunstig intelligens, som kan flytte tid fra skrivebordet ud til mere nærhed til borgerne?
Det synes jeg er ærgerligt.
Når Cepos via grundige undersøgelser viser os, at der potentielt er 65 millioner kroner at hente via administration, så bør vi da være nysgerrige og kigge på det. Så kan det være man politisk kun kan finde og/eller bliver enige om 20 millioner kroner. Men det er 20 millioner kroner, vi kan omprioritere til kernevelfærd.
Når 𝗞𝗟’𝘀 “𝗞𝗲𝗻𝗱 𝗱𝗶𝗻 𝗸𝗼𝗺𝗺𝘂𝗻𝗲”-𝗼𝗽𝗴ø𝗿𝗲𝗹𝘀𝗲 viser at vi bruger 1.214 kr. mere pr. borger i gennemsnit end Holstebro på centraladministration (som i øvrigt også rammer omkring 60 millioner kroner i alt), så er det jo ikke for at være onde og tvære, at ødelægge vores velfærd – så er det jo for at vi bør være nysgerrige på, hvordan vi kan lære af Holstebro og deres måde at gøre tingene på – som i sidste ende kan komme vores borgere til gode.
Men igen og igen, så skal man fortælle hvor og hvordan det da overhovedet kan lade sig gøre.
𝙁𝙧𝙚𝙢𝙛𝙤𝙧 𝙖𝙩 𝙙𝙚𝙢 𝙨𝙤𝙢 𝙣æ𝙜𝙩𝙚𝙧 𝙖𝙩 𝙫𝙞𝙡𝙡𝙚 𝙠𝙞𝙜𝙜𝙚 𝙥𝙖̊ 𝙙𝙚𝙩, 𝙛𝙖𝙠𝙩𝙞𝙨𝙠 𝙛𝙤𝙧𝙠𝙡𝙖𝙧𝙚 𝙝𝙫𝙤𝙧𝙛𝙤𝙧 𝙙𝙚 𝙢𝙚𝙣𝙚𝙧 𝙙𝙚𝙩 𝙚𝙧 𝙝𝙚𝙡𝙩 𝙞 𝙤𝙧𝙙𝙚𝙣, 𝙖𝙩 𝙫𝙞𝙗𝙧𝙪𝙜𝙚𝙧 𝙨𝙖̊ 𝙢𝙚𝙜𝙚𝙩 𝙢𝙚𝙧𝙚 𝙚𝙣𝙙 𝙃𝙤𝙡𝙨𝙩𝙚𝙗𝙧𝙤 𝙥𝙖̊ 𝙘𝙚𝙣𝙩𝙧𝙖𝙡𝙖𝙙𝙢𝙞𝙣𝙞𝙨𝙩𝙧𝙖𝙩𝙞𝙤𝙣, 𝙤𝙜 𝙝𝙫𝙞𝙡𝙠𝙚 𝙤𝙢𝙧𝙖̊𝙙𝙚𝙧 𝙙𝙚𝙩 𝙜𝙖𝙫𝙣𝙚𝙧 𝙫𝙤𝙧𝙚𝙨 𝙗𝙤𝙧𝙜𝙚𝙧𝙚 𝙖𝙩 𝙫𝙞𝙗𝙧𝙪𝙜𝙚𝙧 𝙨𝙖̊ 𝙢𝙚𝙜𝙚𝙩 𝙢𝙚𝙧𝙚?
Og det skal jeg nok lytte konstruktivt og nysgerrigt til.
Men der er omvendt bevisbyrde på det her område, og det synes jeg er ærgerligt – og jeg kæmper hver dag for at ændre den måde at tænke på hos os.
For jeg vil prioritere kernevelfærden, servicen overfor vores borgere, fremfor at pleje systemet.
Det gøres med nysgerrighed overfor hvordan vi organiserer os.
Og så kan der sagtens være ting og gode argumenter, som man vælger at prioritere hos os, som man ikke gør i Vejle eller Holstebro, som gør vi ikke når 60-65 millioner kroner, men vi skal turde stille spørgsmål, være nysgerrige og kritiske omkring hvordan vi har organiseret os – for i sidste ende er vores kerneopgave “at være der for borgerne; ikke for systemet”.
