Annoncer

Tænk at en Bjørn kan skabe så meget fornøjelse for store og små, og så i en animeret udgave, der er udtænkt af et Hollywood studie, men det er en fornøjelse at sidde i biografsæderne i Hadsten Bio og blive fornøjet af en at se Paddington, der skal ud på nye eventyr for tredje gang på film.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

I den første film skulle Paddington finde et nye liv hos en familie I London, I den anden skete eventyret I et fængsel, hvor han blev sluppet ud igen, og I nummer tre, der skal Paddington tilbage til Peru og finde sin forsvundne Tante, som er blevet væk fra det plejehjem for pensionerede bjørne, som hun ellers bor på.

Familien har ikke selv længe været på ferie, og derfor drager de fire mennesker og en bjørn på tur til Peru, for at finde den savnede Tante Lucy, og de kommer ud for så rigeligt strabadser i de 106 minutter filmen varer.

Det er også en perlerække af kendte skuespillere vi møder i filmen, og selvom de overspiller gang på gang, så gør det ikke noget, fordi skuespillerne konstant hører til i baggrunden, mens fokus er på bjørnen Paddington, og hvordan han skal finde sin tante.

Olivia Colman gør det fremragende som skurkagtig chefnonne i klostret for pensionerede bjørne, og Antonio Banderas er fremragende som slukøret kaptajn på en båd, han lejer ud til turister.

Hvad der sker, hvordan det sker og hvornår det sker i filmen, det synes jeg, at du selv skal opleve, men hvis du har børn eller børnebørn og du gerne vil tage dem med i biografen, så gør det endelig, for filmen er virkelig fornøjelig, og jeg fik da også fugtige øjenhuler tilsidst i filmen, selvom jeg reelt godt ved, hvordan filmen ender inden jeg satte mig i biografmørket. Husk lige en ting, når du ser den, når slutteksterne kommer, så vent lige lidt med at rejse dig, der er en lille overraskelse til sidst.

Jeg havde selv taget min yngste søn med i Hadsten Bio for at se filmen, og han var også meget begejstret for oplevelsen:

“Jeg synes virkelig den er god, fordi det er en ny historie, med nogle mennesker og bjørne, som vi kender i forvejen. Familien kommer ud for en masse strabadser, og det er lidt sjovt, da faren bliver slikket i hovedet af en myresluger. Jeg tror ikke, at det bliver den sidste film i serien,” fortalte min søn begejstret til mig i bilen på vej hjem fra biografen.Se traileren lige her, og husk at støtte din lokale biograf når du skal ud og se en film. Vi så den i Hadsten Bio, men hvis du er lokal, så kan du også tage til Hammel og se den i Fotorama:

  • www.frankhoedt.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også