Carsten Poulsen mindes i Uhresalen i Hinnerup

Torsdag den 23. januar mellem 16 og 18 er der fernisering på værker af Carsten Poulsen, der malede i hele sit liv, og også var med i Primus, en kunstnergruppe i Favrskov. Carsten døde i 2024, og nu får han en mindeudstilling i Uhresalen på Hinnerup Bibliotek og Kulturhus, som du kan se frem til den 2. marts 2025.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Det er tirsdag eftermiddag, og der er to dage til ferniseringen af Carsten Poulsens værker. I salen er der aktivitet, for der skal hænges 80 af Carsten Poulsens værker op på væggene inden udstillingen bliver klar til publikum torsdag den 23. januar i Uhresalen i Hinnerup.

Carsten døde i april 2024, han havde været syg af Parkinson siden 2018, men var stadig aktiv som kunster, og var hvert år med i den påskeudstilling, som den lokale kunstnergruppe Primus udstiller i Uhresalen. 

Det var også to af kunstnerne i Primus, Allan og Hanne Stochholm, der sammen med Carstens kone, Karin Esmann Knudsen, fik ideen til mindeudstillingen og Karin har også været med til at udvælge de mange kunstværker, som Carsten har malet gennem sit liv.

Karin tager mig med rundt i salen, hvor de fleste malerier stadig står på gulvet, og venter på at blive hængt op.

“De her fra 1960´erne er fra hans brune periode, og ved siden af her kan du se et af mig, fra min ungdom, og et han malede, da vi fik vores første barn i 1978,” siger Karin.

På gulvet står også et billede fra en fødselsdag, og hvor vi andre ville have taget et billede og hængt det på væggen, så har Carsten malet det i stedet.

Fra hjemmet i Vissing og i Italien

Karin viser flere af værkerne frem, og fortæller om tilblivelsen og hvorfra de er blevet malet:

“Da vi flyttede til Vissing begyndte Carsten at male landskaber, men også fra vores mange ferier på Samsø og ved Vesterhavet har han foreviget, og så var han glad for at male døre,” siger Karin og viser mig et stort værk, og spørger mig om, om jeg kan kende motivet, hvilket jeg svarer nej til.

“Det er fra Ridehuset i Aarhus, og Carsten har også malet døre fra andre steder. Der hænger et maleri i sognegården i Hadsten, der viser døren til Skt. Pauls kirke. Han var glad for at male døre, fordi de gemmer på noget hemmelighedsfuldt inde bagved,” forklarer Karin.

Hun viser malerierne frem, hvor motiverne tydeligt er fra Italien, og peger på et maleri, der er fra en klostergård.

“Jeg skrev en bog for nogle år siden, om Havernes kulturhistorie, og der tog Carsten med mig rundt i Europa og kiggede på haver, og det blev han også inspireret af og malede fra. Fx fra de gamle klostergårde, hvor gården var delt op i fire med en brønd i midten. Det er bygget op som fra skabelsesberetningen, hvor kilden i Edens have udspringer i midten, og strømmer ud i de fire hovedfloder,” siger Karin, inden vi går over til den blå væg i Uhresalen.

Her er der kommet en del værker på væggen allerede, og de er meget anderledes, end hvad jeg ellers er blevet vist.

“Carsten blev glad for at male mennesker. Han fandt interesse i funktionerne i vores kroppe, styrkerne og svaghederne; alder og sygdom, men også seksualiteten. På billedet her, er han inspireret af Théodore Géricaults værk ´Medusas flåde`, og ved siden af det værk hænger andre værker af mennesker, i forskellige situationer,” forklarer Karin.

Carsten malede sin egen sygdom

Vi er nået frem til den hvide væg ved siden af ind- og udgangsdøren, og her hænger de billeder, som Carsten havde med i Primus´ påskeudstilling i 2022. ´KROP` hed udstillingen, og her kan du se en video, som Søften Nyt optog med Carsten dengang, og hvor han fortæller om sine malerier:

“Efter Carsten blev syg, så malede han sin sygdom i forskellige former. Her er et maleri, der viser, at det kan være svært at komme op ad trapper, hvis der ikke er et gelænder. Et andet viser  Carsten, mens han dyrker motion, og et tredje viser en hel del pilleæsker. Carsten kaldte det for det giftige slik, på grund af alle bivirkningerne af medicinen,” siger Karin, inden hun viser mig en hel del af de mange tegninger, som Carsten også tegnede og som skal op at hænge på udstillingen.

I et hjørne er Allan Stochholm og Niels Frank i gang med at hænge Carstens værker på væggen.

“Det er virkelig en skam, at Carsten ikke selv kan være her, og se alle sine værker være samlet. Det har han ikke selv set før, på den her måde, men heldigvis har Karin været med til at udvælge værkerne, og der kommer også mange mennesker til ferniseringen for at mindes Carsten,” siger Allan.

Karin fortæller, at der kommer kunstnere fra den anden kunstgruppe, som Carsten var medlem af, den hedder Palaur, og så kommer der musikere og tidligere arbejdskolleger fra dengang Karin arbejdede på Favrskov Gymnasium og spiller til ferniseringen.

“Det bliver anderledes til ferniseringen på torsdag, og dem fra Palaur kommer også til at lave noget. De bad mig om at tage den stol fra maleriet med derovre og det kranium. Vi havde ikke stolen længere, men så fandt jeg en anden gammel stol og tog kraniet med,” siger Karin, mens hun sætter sig i stolen og får mig til at tage et billede af hende med kraniet foran ansigtet.