Fredag den 11. oktober afholdt konkurrenceafdelingen i HOG svømning det traditionsrige 12-timers svømmestævne i Hinnerup Badet, hvor der i 12 timer i streg fra klokken 18 fredag aften til klokken 06 lørdag morgen skal være en svømmer i vandet hele tiden. Mens en svømmer var i vandet, var der hygge og sociale aktiviteter for de andre på kanten og i cafeteriet.
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Som far til en søn, der går til svømning flere gange om ugen, og ofte kommer hjem og beretter om, hvor godt det er at gå til svømning og de mange nye kammerater, han har fået på holdet. Der oplever jeg ikke i samme grad sammenholdet blandt svømmerne og deres forældre, som der er ved andre typer af sportsgrene, så det var spændende og lærerigt at være med som frivillig til HOG svømnings traditionsrige 12-timers svømmestævne fredag før efterårsferien.
Her havde 30 børn og unge meldt sig til at skulle svømme fra klokken 18 fredag aften til lørdag morgen klokken 06. De skulle ikke alle være i vandet på samme tid, men der skulle hele tiden være en svømmer i gang, så i løbet af de mange timer, der blev det også til rigtigt mange baner for hver enkelt svømmer.
Da jeg mødte ind som frivillig klokken 20, der var de unge lige færdige med at spise, og det var tid til at lave de første sociale aktiviteter for deltagerne. Svømmetrænerne havde sørget for, at der hver eller hver anden time, skulle være forskellige aktiviteter, så der var andet og tage sig til, når der ikke skulle svømmes.
Først var der quiz og bagefter ballondans, og deltagerne kunne ikke selv vælge deres hold, de var allerede fordelt i forvejen, så alle i de fem grupper var blandet i aldersgrupper og køn.
Frivillige forældre
Mens der blev hoppet og danset, var forældrene i gang med at rydde op efter maden, og på aftenvagten var der fire forældre, der hjalp til. En af dem er Carsten Dahl, der bor i Søften og er far til Anne på 16, der er med igen i år.
Carsten, hvorfor er du frivillig til 12-timers stævnet?
“Jeg synes, at det er rigtigt hyggeligt at være med som forælder, og gå og lave alle de praktiske ting, som er med til at aftenen og natten kommer til at forløbe godt for vores børn og deres trænere,” siger Carsten, mens han er i gang med at fylde opvaskeren op med brugte tallerkner og bestik, inden Louise Agger fra Trige tager over.
“Jeg har også været med til at arrangere stævnet, og jeg er glad for at se, at de alle sammen kommer så godt ud af det med hinanden. De hygger sig sammen, og det gør en individuel sport som svømning er, til en holdsport, og så er det også dejligt at være sammen med de andre frivillige,” siger Louise.
Anne-Mette Hald fra Hadsten fortæller, at hun har været med i mere end 10 år:
“Først var jeg frivillig forælder nogle år, så blev jeg træner og nu er jeg frivillig forælder igen. Jeg har to drenge, der svømmer, og hvor den ene er med i dag. Det er virkeligt hyggeligt at være med, også fordi nogle af dem, jeg var træner for stadigvæk er med, og så er det sociale fællesskab og sammenhold virkelig specielt og godt her i svømmeklubben,” siger Anne-Mette.
Den sidste ballon er sprunget, og der er et stykke tid til, at den næste aktivitet skal ske, indtil da kan deltagerne slappe af, og mange af dem skal være her hele natten. Det er kun enkelte af de helt unge, der tager hjem og sover, og de yngste var også dem, der skulle svømme først.
Spredt rundt i lokalerne, i omklædningsrummet og i svømmehallen ligger der luftmadrasser og almindelige madrasser, så deltagerne kan ligge sig ned og slappe af, når de ikke skal deltage i aktiviteter eller svømme, for det kræver også mange kræfter at skulle holde sig i gang, så der skal også være tid til afslapning ind i mellem.
Ikke kun svømning
Karl Johan Jakobsen er en af trænerne, der er med til at styre 12-timers stævnet, og han fortæller, at han selv har været en del af svømmeklubben, og derfor også har været med til stævnet som deltager.
“Jeg synes, at de her 12-timers stævner var fede og deltage i, og jeg så op til de ældre svømmere og de frivillige, der arrangerede og fik det hele til at lykkedes. Derfor har det også været naturligt for mig at blive træner, og kunne give noget tilbage til klubben og de mange svømmere, der er med til stævnet,” siger Karl, der er en dem, der fik ideen til, at der skulle være aktiviteter natten lang.
“Der har ikke før været så meget at lave for svømmerne, når de ikke var i vandet, men det har vi lavet om på i år. Derfor sker der noget minimum hver anden time stævnet igennem, og senere skal der være udspringskonkurrence og en anderledes livredderprøve,” siger Karl, inden vi sammen går ind i svømmehallen, hvor Alexander Løland og Caroline Christensen befinder sig De er også trænerne og er med til at holde gejsten oppe blandt svømmerne, og de deltager begge to i aktiviteterne på land.
Alexander, hvorfor er du med til 12-timers stævnet?
“Jeg har selv svømmet i 15 – 16 år, og har oplevet hvor meget det sociale betyder for os alle sammen i svømmeklubben. Jeg er 20 nu, og er egentlig værnepligtig i Søværnet i Frederikshavn lige nu, men jeg skyndte mig hjem på weekend, så jeg kunne være til 12-timers stævnet, for mange af mine venner er her, og det er et ret unikt stævne vi har lavet i mere end 10 år,” siger Alexander, mens Caroline står og nikker til hans ord.
“Jeg har det på samme måde, den glæde jeg har haft ved at gå til svømning, den vil jeg gerne være med til at give videre, sammen med den erfaring, jeg har fået opbygget. Det svømning kan gøre for dig som udøver, og det sammenhold, som bliver skabt på tværs af årgange, det er helt unikt, og det er også derfor, at vi kan samle 30 børn og unge til en social aktivitet, som 12-timers stævnet er,” siger Caroline, inden hun skal ned og afløse en livredder, for der skal hele tiden være opsyn med svømmerne, der er i vandet.
Udspring klokken 03
Klokken 23 var der afløsning, så de andre forældre gik hjem og nye kom til. Vi hjalp hinanden med at stille friske forsyninger frem til deltagerne. De forældre, som ikke har kunnet hjælpe til på aftenen og natten, de har i stedet bagt kage, pølsehorn og andre lækkerier, så deltagerne ikke går sultne gennem stævnet.
Vi er to forældre, der er helt nye, og som ikke har været med før, og en enkelt genganger, Gitte Nautrup Pedersen, som har været frivillig i rigtigt mange år, fortæller hun mig:
“Det bliver vist i 17 år i alt, men ikke kun her i Hinnerup, det har været i en anden klub først. Jeg nyder at være afsted med mine børn, og jeg har også taget officiel uddannelsen, så jeg kan hjælpe til, når de er til stævner. Så sidder jeg ikke kun og kigger på, når børnene svømmer, men deltager aktivt i stævnet. Det er en anden måde at kunne hjælpe til på, og samtidigt være sammen med mine børn,” siger Gitte, inden Karl og de andre trænere gør klar til den næste aktivitet, hvor det gælder om at have flest mulige skumfiduser i munden og så stadig skal kunne snakke.
Nogle timer senere er det tid til udspringskonkurrencen, hvor deltagerne skal lave fire forskellige udspring fra skamlen og et-meter vippen, og trænerne har fået mig med til at være dommer.
Jeg har nået at få 20 minutters søvn inden konkurrencen, men det gør ikke så meget. Stemningen blandt alle er virkelig god, og selvom jeg er ved at være træt, så giver det energi at være deltager på sidelinjen.
På vej gennem svømmehallen fortæller Karl om, hvorfor de holder 12-timers stævnet:
“Svømning er en individuel sportsgren, og til daglig, når vores tre konkurrence hold træner, Mini-talent, Talent og Konkurrence, så har svømmerne ikke så meget med hinanden at gøre på tværs af holdene. Det er også en af grundene til, at vi holder det her 12-timers stævne, så alle kan lære hinanden bedre at kende. Det er til stævnerne, at det er muligt, og derfor opfordrer vi også alle til at deltage i så mange stævner som muligt,” siger han, mens han giver mig en point blok, og så er Karl, Caroline og jeg klar til at uddele point i konkurrencen.
Vi er meget fair, og konkurrencen handler også mere om at være med end at vinde, selvom der selvfølgelig bliver en vinder, som jeg ikke afslører her.
Min egen søn svømmer troligt ved siden af, mens konkurrencen er i gang. Han er på Mini-talent, og var egentlig færdig med at svømme allerede klokken 20 fredag aften, men fordi en er syg, så har han taget en ekstra tørn, så flest muligt får svømmet i løbet af de 12-timer.
Det foregår på den måde, at hver svømmer fire baner af 25 meter, indtil den næste tager over, og så er der et nyt hold, der tager over engang i timen.
Da klokken bliver lidt i 6, der samles alle i svømmehallen, fordi der skal tælles ned til klokken bliver 6 og resultatet skal gives. Entusiasmen lyser ikke ud af deltagerne, de er meget, meget trætte. Nogle har sovet, andre har holdt sig vågen natten igennem, men der bliver alligevel klappet igennem, da Karl afslører resultatet på de 49 km svømning og at stævnet er overstået.
Nu venter deltagerne bare på, at blive hentet, så de kan komme hjem og i seng, mens vi forældre går i gang med at gøre rydde det sidste op og gøre rent, så svømmehallen igen kan åbne for offentligheden klokken 07.
Annonce – Vi støtter Søften Nyt
