Annoncer

Med en tagflade, der ofte er badet i sol, har det længe været en stor drøm for Hinnerup Badet selv at kunne producere en stor del af den strøm, som svømmehallen hver dag året rundt bruger. Nu sker det, og solcelleanlægget bliver indviet den 13. september 2024.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Hvis du har været forbi Rønbækskolen eller idrætsanlægget ved hallerne i den seneste tid, så har du kunne følge håndværkernes arbejde med at sætte et solcelleanlæg på taget af Hinnerup Badet. Anlægget er nu klar til brug, og derfor har Søften Nyt mødt bademester Jørgen Mundt til en snak om, hvorfor Hinnerup Badet har brug for solceller.

“Det startede faktisk med en drøm om, at vi gerne ville have en gasfyret udesauna her i Hinnerup Badet, men det satte krigen i Ukraine og den efterfølgende energikrise en stopper for. Så begyndte vi at tænke ind i den grønne dagsorden, og med den store tagflade vi har her på svømmehallen, så var det oplagt at investere i solceller, som kunne hjælpe os med det store strømforbrug, som vi har, og samtidigt mindske vores CO2 udslip” siger Jørgen.

Da de gik i gang med projektet, der var der stadig negative renter i bankerne, så det var også en mulighed for at investere midler i et anlæg, der kunne hjælpe i den daglige drift, fortæller Jørgen.

“Der blev også kigget på solpaneler til varmt vand, men vi har billig fjernvarme i Hinnerup i forvejen, og det med at vi kunne producere strøm via vores meget store tagflade med en investering, der kunne betales hjem igen. Vi kiggede også på en batteriløsning, men det blev meget dyrt, men vi kan tage det op igen, hvis priserne falder på batterierne,” forklarer Jørgen.

Jørgen Mundt glæder sig over, at nu er solcelleanlægget endelig sat i drift, og at Hinnerup Badet nu kan bruge en stor del af den strøm, som de selv producerer. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Jørgen Mundt glæder sig over, at nu er solcelleanlægget endelig sat i drift, og at Hinnerup Badet nu kan bruge en stor del af den strøm, som de selv producerer. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

170.000 kWh

Mit eget solcelleanlæg i Søften producerer små 5000 kWh timer om året, men det anlæg som Hinnerup Badet har fået installeret har en helt anden størrelse.

“Vi har haft rådgivere inde for at finde ud af, hvilken størrelse på anlægget vi skulle have, også så vi gør det sådan, at vi bruger den største del af strømmen selv, som vi producerer. Anlægget er sat til at kunne producere 170.000 kWh om året, og det matcher meget godt med det strømforbrug, som vi har nu,” siger Jørgen.

Det har krævet et stort arbejde fra håndværkerne at ligge de mange solceller på taget, men nu står det klar til indvielsen den 13. september 2024. Foto: Hinnerup Badet.
Det har krævet et stort arbejde fra håndværkerne at ligge de mange solceller på taget, men nu står det klar til indvielsen den 13. september 2024. Foto: Hinnerup Badet.

Det er Hinnerup Badet, der ejer anlægget, planen var egentlig, at kommunen skulle købe og installere det, men kommuner må ikke drifte et solcelleanlæg som det på svømmehallen forklarer Jørgen.

“Favrskov Kommune har hjulpet os med at sætte en ny tagflade på bygningen, den skulle alligevel snart skiftes, og så kommer den nye tagflade til at passe sammen med solcellernes levetid. Det har kostet os omkring 3 millioner at få anlægget installeret, og så håber og tror vi på, at vi har billig strøm den næste 25 – 30 år”, siger Jørgen.

Ifølge Jørgen har samarbejdet med kommunen være rigtigt god, og hvis der skulle ske det, at Hinnerup Badet ikke længere skulle eksistere, så skal anlægget kobles fra.

“Vi har fået skrevet ind i aftalen med kommunen, at de ikke overtager anlægget, selvom de er bygningsejere, så hvis det skal føres videre, så skal det være en anden forening, der ejer anlægget, men sådan håber jeg ikke, at det ender,” siger Jørgen med et smil.

Har I haft nogle problemer med naboer eller andre omkring anlægget?

“Nej, vi har fra starten været meget opmærksomme på, om der nu kom reflekser fra solcellerne, og meldingen fra leverandøren har været, at solcellerne reflekterer 1/13 del af, hvad en vinduesflade vil reflektere, så der skulle ikke være nogle problemer, og vi har da også kun haft folk, der har spurgt ind til anlægget, mens det blev monteret, der har ikke været nogen klager,” siger Jørgen.

Videoen er optaget i juli 2024, mens håndværkerne stadig var igang med at færdigøre solcelleanlægget på Hinnerup Badet. Video: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

I vil gerne fejre anlægget med åbent hus i svømmehallen, hvordan kommer det til at foregå?

“Fredag den 13. september har vi indvielse af solcelleanlægget fra 15 – 17, hvor alle er velkomne, og hvor Borgmester Lars Storgaard og vores formand Jan Johansen vil holde tale. Der vil også være aktiviteter i bassinet for alle der har lyst. Det er gratis at være med i cafeteriet og til rundvisning, men hvis du vil med i vandet til aktiviteterne, så skal du betale normal entre,” siger Jørgen.

Husk at det er fredag den 13. september, at du kan komme til indvielse af det nye solcelleanlæg i Hinnerup Badet. Grafik: Hinnerup Badet.
Husk at det er fredag den 13. september, at du kan komme til indvielse af det nye solcelleanlæg i Hinnerup Badet. Grafik: Hinnerup Badet.

Annonce – Vi støtter Søften Nyt

  • www.frankhoedt.com

Se og læs flere artikler fra Søften Nyt

Onsdagens Ord – hvad betyder lokalpolitik og journalistik for dig?

andersgodtfrednov 20, 20244 min read
Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt - Onsdagens Ord

Om et år er der valg til byrådet i Favrskov Kommune, og det betyder også, at borgerne i Favrskov så småt vil opleve, at den…

Læserbrev: Jeg vil høre din stemme!

andersgodtfrednov 20, 20241 min read
Læserbrev: Jeg vil høre din stemme!

Den 18. november 2025 skal vi sammen sætte retningen for Favrskov Kommune. Som borgmesterkandidat for Venstre er det vigtigt for mig at lytte til borgerne,…

Undgå at gå helt KOL

andersgodtfrednov 19, 20244 min read
Sara Fredskilde er sygeplejerske i Favrskov Kommune, og står klar til at hjælpe alle interesserede borgere med information om deres lunger til den nationale lungedag den 20. november 2024 Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.

Onsdag den 20. november er det national lungedag, og derfor holder Favrskov Kommune et lungedagsarrangement i Inside i Hammel fra 14 – 17, hvor alle…

Læserbrev: KV25 – En sikker hånd på rattet – Vi peger på Lars Storgaard!

andersgodtfrednov 18, 20242 min read
Morten Bang og Lars Storgaard. Foto: Pressefoto.

Om præcis et år skal vi igen til stemmeurnerne ved kommunalvalget i Favrskov. Det bliver spændende, for næste års valg vil få karakter af et…

Det er ikke kun sport som hallen bruges til

andersgodtfrednov 14, 20247 min read
Det er ikke kun sport som hallen bruges til

Hver torsdag formiddag fyldes hal 1 i Søften Kultur og Idrætscenter med mennesker, der kommer for at dyrke idræt sammen i en time og spille…

Onsdagens Ord – hvad sociale medier også kan bruges til

andersgodtfrednov 13, 20243 min read
Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt - Onsdagens Ord

Sociale medier for ofte skældud for, at det er en tidsrøver, at der ikke sker noget vigtigt, og hvorfor skal folk vise billeder af den…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også