I begyndelsen af uge 36 indgik alle partier og byrådsmedlemmer budgetforslaget for de kommende år i Favrskov Kommune, og allerede i weekenden efter står mange af dem til Hammel Hestemarked, for at få en snak med borgerne om politik, men også fordi det er en af de få muligheder i løbet af året, hvor politikere og borgere kan mødes og tales om løst og fast.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

I den fjerneste ende af Hammel Hestemarkeds plads har partiet Venstre stillet deres telt op, og deler bolcher og vindmøller ud til de borgere, der har lyst til at stoppe op og få en snak. Det er borgmesterkandidaten, Thomas Storm, og den tidligere borgmester for Favrskov og regionsmedlem, Anders G. Christensen, der passer teltet på pladsen.

Thomas, hvordan har processen i budgetforslaget været med de andre partier og løsgængere i byrådet?

“Det har været meget positivt i år, for det har været en rigtig god proces, hvor alle er kommet til orde og er blevet hørt. Jeg synes, at det har været en fornem indsats af alle parter, så alle i byrådet i år har kunne stå bag budgetforslaget, og nu bliver det spændende at høre, hvad der kommer af høringssvar,” siger Thomas.

Hvordan har borgernes reaktion være her på Hammel Hestemarked til budgetforslaget?

“Det som har berørt dem meget, og som fleste har villet tale med mig om omkring budgettet, det har været aftalen omkring tandplejen, hvor der bliver lukket klinikker i Favrskov og så bliver de samlet på fire steder i kommunen. Det har betydet meget for mange, men når de har fået forklaret rationalet bagved, så kan de fleste også forstå det, og det med at du skal køre din barn i snit engang hver 16 måned, det bør du også kunne planlægge dig ud af,” siger Thomas, inden han skal dele flere bolcher ud med Venstres logo.

Thomas Storm fra Venstre er glad for de mange besøg på Venstres stand, i den måske sidste sommerweekend i 2024, hvor der har været mange spørgsmål til det nylige budgetforslag, som byrådet er blevet enige om. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.
Thomas Storm fra Venstre er glad for de mange besøg på Venstres stand, i den måske sidste sommerweekend i 2024, hvor der har været mange spørgsmål til det nylige budgetforslag, som byrådet er blevet enige om. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Samarbejde og privatisering på sigt

Lidt længere nede på pladsen har Det Konservative Folkeparti sat sit telt op, og her er det byrådsmedlemmerne René Schneider og Anne-Sophie Schjønning Eriksen, der står og tager i mod borgerne, når de kommer forbi. 

Jeg har talt med Thomas Storm fra Venstre omkring budgetforslaget, og jeg vil gerne høre, hvad I tænker om processen frem mod den endelige aftale?

“Dialogen os politikere i mellem har været rigtigt god, og vi har været gode til at på kryds og tværs i byrådet at inddrage hinanden i processen. Politikerne har også været meget velforberedte til, når vi har mødtes, og alle har budt ind omkring den sum penge, som vi har at gøre med og fordele i kommunen, så det har været en god proces,” siger René.

Anne-Sophie understreger også den åbenhed, som hun har oplevet i budgetprocessen fra de andre:

“Vi har været gode til at møde hinanden og give og tage lidt, og det er det, det hele handler om, at vi kan indgå et kompromis sammen. Så skal vi høre fra borgerne om de beslutninger, som vi har taget. Her på Hammel Hestemarked har det handlet meget om tandplejeklinikkerne, og om at det er besluttet fremover at have kommunal tandpleje i de fire hovedbyer, og vi skal huske på, at vi skal have alle med i processen. Der kan sidde nogle i yderområderne, som føler sig overset, så det er vigtigt, at vi får forklaret, hvad det er, der sker, og hvorfor vi gør det,” siger Anne-Sophie, inden René tager over igen:

“Der er behov for en opgradering af de bestående klinikker og det nye, der skal bygges. Der er også kun hver 16 måned, at børnene skal til tandlæge, så det må også være muligt for forældrene at planlægge sig ud af det,” siger René.

De nævner begge, at nu hvor den kommunale tandpleje også har taget de 18 – 21 årige ind, så kunne det også være, at kommunen snart skulle kigge på mere privatisering af tandplejen.

“Vi er et borgerligt parti, vi bør også have en diskussion omkring det med, at flere private kan tage opgaver fra det offentlige. I det her tilfælde tandplejen. Det er ikke noget, der skal ske fra den ene dag til den anden, men det er vigtigt, at vi også tager diskussionen internt og sammen med borgerne,” siger Anne-Sophie.

Anne-Sophie Schjønning Eriksen (K) og René Scheider (K) er begge glade for den gode dialog, der har været blandt byrådets bestræbelser på at nå til enighed om budgetter, og at det er lykkedes at samle alle 25 byrådsmedlemmer viser kompromisets kunst. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Anne-Sophie Schjønning Eriksen (K) og René Scheider (K) er begge glade for den gode dialog, der har været blandt byrådets bestræbelser på at nå til enighed om budgetter, og at det er lykkedes at samle alle 25 byrådsmedlemmer viser kompromisets kunst. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Ekstra penge fra staten

Ved socialdemokratiets stand står Erling Kvist fra Socialdemokratiet, og han får samme spørgsmål, som de andre politikere, men vælger at lægge ud fra en anden vinkel.

“Økonomisk havde vi en forventning om, at økonomien ville være bedre i år end tidligere, men det viste sig ikke at holde stik. Det var ganske som det plejer, hvis vi sparer noget det ene sted, så kan vi bruge mere et andet sted, så på det område var det ikke så positivt i begyndelsen,” siger Erling.

Han har dog kun roser over for samarbejdet med de andre partier:

“Det har været rigtigt godt, og vi har været gode til at finde hinanden, og som jeg husker det, så har det været et af de korteste budgetforhandlingsforløb jeg kender til, og så glæder jeg mig til at læse nogle høringssvar fra borgere og organisationer, og så bliver der også en proces, hvor de ekstra midler som regeringen giver videre til kommunerne, de skal fordeles, men det bliver efter at høringssvarene er kommet,” siger Erling Kvist.

Erling Kvist (S) glæder sig til at se, de forhåbentlig mange høringssvar der kommer retur til budgetforslaget fra borgerne og organisationerne i Favrskov Kommune. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Erling Kvist (S) glæder sig til at se, de forhåbentlig mange høringssvar der kommer retur til budgetforslaget fra borgerne og organisationerne i Favrskov Kommune. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Annonce – Vi støtter Søften Nyt

  • www.frankhoedt.com

Onsdagens ord – når journalisten er syg

andersgodtfredsep 18, 20243 min read
Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt - Onsdagens Ord

Når der kun er en journalist ansat på Søften Nyt, som skal sørge for at skrive nyheder og historier fra lokalområdet, så du som læser…

1400 spillere slår igennem i Favrskov

andersgodtfredsep 13, 20244 min read
1400 spillere slår igennem i Favrskov

Lørdag den 14. og søndag den 15. september skal 1400 badmintonspillere spille 3200 kampe mod hinanden i seks forskellige rækker. Det er så mange kampe,…

Læserbrev: Et stabilt og ansvarligt budget for Favrskov

andersgodtfredsep 12, 20243 min read
Morten Bang - Søften Nyt - Foto: Morten Bang.

Af Morten Bang – medlem af byrådet i Favrskov – står uden for partierne I denne uge er årets budget for Favrskov Kommune sendt i…

Hinnerup Badet sparer på strømmen

andersgodtfredsep 12, 20245 min read
Solcelleanlægget er placeret på begge sider af taget på Hinnerup Badet, og hen over sommeren har håndværkerne været igang, nu er det færdigt og kan bruges til at producere strøm, og der er garanteret, at det kan producere mindst 170.000 kWh timer om året. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.

Med en tagflade, der ofte er badet i sol, har det længe været en stor drøm for Hinnerup Badet selv at kunne producere en stor…

Læserbrev: Hvor var den opbakning til udbud af 18-21-årige i tandplejen, i budgetprocessen?

andersgodtfredsep 11, 20242 min read
Simon Buus Olsen - Liberal Alliance - foto - Preben Stentoft

Af Simon Buus Olsen (I) – politisk ordfører for Liberal Alliance i Favrskov Et af Liberal Alliance’s forslag til Budget 2025-28, var at vi fik…

Varme dæk, fede biler og rigtigt mange indkørte kroner

andersgodtfredsep 10, 202413 min read
Henrik Pilgaard - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Lørdag den 7. september var det anden gang at Henrik Pilgaard afholdt et velgørenhedsarrangement hos Hinnerup Bilcenter, og denne gang går de mange indsamlede kroner…

Previous

Erindringer fra Celle 18…Lars Findsen kommer til Hadsten

Next

Læserbrev: Lokalpolitik i en hot tid!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også

Denne hjemmeside bruger cookies...vi gør det fordi vi skal...men vi indhenter ikke noget omkring dig...de informationer får du lov til at beholde selv.