Torsdag den 5. september markerede Favrskov Kommune den årlige Flagdag for veteraner. Arrangementet foregik i Hinnerup, med tale af Borgmester Lars Storgaard, og efterfølgende kranselægning og sang med musikakkompagnement af Hinnerup Garden. Bagefter holdt Henrik Sloth, der senest var udsendt i 2023, et oplæg om træning af ukrainske soldater.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Mange var mødt frem for at fejre Flagdagen for Danmarks udsendte torsdag den 5. september ved administrationsbygningen i Hinnerup. Stemningen var næsten andægtig blandt de mange mennesker, og der var stor respekt for de mange mennesker i uniform, men også for de veteraner, der var blandt de fremmødte.

Fanebærerne den 5. september var fra højre mod venstre - Garderforeningen for Aarhus og Omegn, Hinnerup Våbenbrødre forening og Forsvarsbrødrene i Hammel - Søften Nyt - Borgmester Lars Storgaard (K) talte, blandt andet, om at de første danske soldater blev udsendt for 76 år siden, da de var udsendt udsendt i konflikten mellem Israel og nabolandene i regionen. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.
Fanebærerne den 5. september var fra højre mod venstre – Garderforeningen for Aarhus og Omegn, Hinnerup Våbenbrødre forening og Forsvarsbrødrene i Hammel – Søften Nyt – Borgmester Lars Storgaard (K) talte, blandt andet, om at de første danske soldater blev udsendt for 76 år siden, da de var udsendt udsendt i konflikten mellem Israel og nabolandene i regionen. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Præcis klokken 16 stillede de fremmødte soldater sig i retsstilling, og samtidigt begyndte Hinnerup Garden at spille, hvorefter forsamlingen sang “Der er ingenting, der maner”, mens flaget gik til tops i flagstangen. Næsten på sekundet da flaget nåede toppen, fløj to F-16 jagerfly henover Hinnerup, for at markere dagen.

“Dannebrog hejses igen over hele landet for at ære og hædre jer, der har været udsendt på missioner for Danmark rundt omkring i verden. Det er ottende gang, vi markerer flagdagen her i Favrskov, og i al den tid, vi har fejret dagen, har vi heldigvis ikke oplevet, at danske udsendte er omkommet. Men det føles stadig friskt i erindring, at vi alt for ofte vågnede om morgenen til nyheden om, at endnu en dansk soldat var faldet under vores lange indsat i Afghanistan,” sagde borgmester Lars Storgaard (K) til de fremmødte.

Borgmester Lars Storgaard (K) talte, blandt andet, om at de første danske soldater blev udsendt for 76 år siden, da de var udsendt udsendt i konflikten mellem Israel og nabolandene i regionen. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Borgmester Lars Storgaard (K) talte, blandt andet, om at de første danske soldater blev udsendt for 76 år siden, da de var udsendt udsendt i konflikten mellem Israel og nabolandene i regionen. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Lars Storgaard talte også om den store indsats, som danske soldater har ydet gennem tiden, og om Ruslands angreb på Ukraine, og den F-16 pilot, der faldt ned med sit fly i kamp for Ukraine. En pilot, der var trænet i at flyve F-16 fly her i Danmark.

“Mere end 65.000 danske mænd og kvinder har i tidens løb været udsendt til fjerne himmelstrøg og hjulpet med ekspertise i alle afskygninger. Det er vigtigt at huske, at flagdagen foruden soldater og hædrer de mange læger, sygeplejersker, politifolk, beredskabsmedarbejdere, hjemmeværnet og civile rådgivere,” sagde Lars Storgaard.

Efter talen gik forsamlingen i samlet flok til Mindestenen ved biblioteket, hvor Lars Storgaard og en frivillig fra De Danske Forsvarsbrødre for Hammel og Omegn lagde en krans, til minde for dagen.

Hinnerup Garden spillede musikken til “Septembers Himmel er så blå”, og derefter var den officielle del af arrangementet overstået. Men alle var inviteret til kaffe, kage og foredrag i Uhresalen på Hinnerup Bibliotek & Kulturhus, hvor Henrik Sloth skulle fortælle os om sin nylige udsendelse til England, hvor han har været med til at træne soldater fra Ukraine.

Udenfor biblioteket mødte jeg lokalpolitikeren Thake Fogh Cordt fra Enhedslisten. Han var sammen med andre lokalpolitikere med til at fejre Flagdagen.

“Jeg synes, at det er vigtigt, at vi støtter op om vores udsendte. Vi kan altid være kritiske, og diskutere formålet med udsendelsen, men det er vigtigt, at vi støtter op om de mennesker, som vi fra officielt hold sender ud i verden. For nyligt har jeg selv meldt mig ind i Hjemmeværnet, fordi det er en del af vores samfund, som jeg gerne vil lære mere om. Det er vigtigt at have et robust lokalsamfund, hvor jeg samtidigt lokalt er med til at støtte beredskabet, men i dag fejrer vi de udsendte,” sagde Thake Fogh Cordt.

Thake Fogh Cordt - Søften Nyt - Foto: Anders GodtfredThake Fogh Cordt støtter op om Danmarks udsendte, og han har selv for nylig meldt sig til Hjemmeværnet for at være med til at styrke beredskabet lokalt. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.-Rasmussen.
Thake Fogh Cordt støtter op om Danmarks udsendte, og han har selv for nylig meldt sig til Hjemmeværnet for at være med til at styrke beredskabet lokalt. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Veterancentret

Inden for i Hinnerup Bibliotek & Kulturhus havde medarbejderne lavet en opstilling med bøger, som viser forsvarsindsatsen i Danmark. Her mødte jeg Frank Høffner, der er opsøgende rådgiver ved Veterancentret i Aarhus, der blev stiftet i 2011 i Ringsted.  

“Det blev besluttet, at der skulle laves en indsats, for de soldater, vi sendte i krig, og at der blev gjort noget for dem, når de kom hjem igen. Derefter blev der placeret medarbejdere ved de forskellige kaserner i Danmark, som kunne rådgive soldaterne og sørge for at give dem den hjælp, som de havde brug for,” sagde Frank.

Frank Høffner fra Veterancentret i Aarhus er glad for, at han kan være med til at hjælpe veteraner, som har problemer og at Forsvaret i dag har en veteranpolitik, der giver hjælp til veteranerne. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Han forklarede, at Forsvaret indtil da ikke havde haft så stort fokus på, at hjælpe soldaterne, når de kom hjem igen, men at der efterfølgende er blevet ansat mange medarbejdere i veteranindsatsen.

“Der er rådgivere som mig, psykologer og socialrådgivere ansat, så vi bedst muligt kan hjælpe de veteraner, som har brug for hjælp i deres dagligdag. Der er mange, der er blevet påvirket af de oplevelser, som de har fået, da de var udsendt. I dag er det også obligatorisk at have en samtale med en psykolog, når du kommer hjem, men vi oplever stadig, at folk ikke er ærlige omkring de problemer, som de kan have, men derfor er det vigtigt at hjælpe dem alligevel,” siger Frank, inden vi sammen går ind i salen, hvor snakken allerede er i gang over kaffen og kagen.

Borgmester Lars Storgaard sidder ved et bord med tre soldater. Snakken er godt i gang, og i en pause i samtalen, der vil jeg gerne høre om, hvorfor han som Borgmester deltager i Flagdagen. 

I Uhresalen rejser Borgmesteren sig og tager ordet. Det er tid til at overrække børnemedaljer til de fremmødte børn. Børnene skal have en medalje, der viser, at deres far eller mor er veteran og har været udsendt for Danmark, og Lars Storgaard kalder en yngre dreng til sig, og overrækker ham en medalje og et diplom, og samtidigt skal have tage med til hans storebror, der ikke havde mulighed for at være med på Flagdagen.

Mathias fik en medalje af Borgmester Lars Storgaard (K) fordi Mathias´ far har været udsendt og er veteran. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Mathias fik en medalje af Borgmester Lars Storgaard (K) fordi Mathias´ far har været udsendt og er veteran. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Derefter er det tid til, at Henrik Sloth fortæller om sine oplevelser som udsendt, og han bruger sin taletid på at fortælle om, at være med til at træne de ukrainske soldater til at kunne gøre en forskel mod russerne, som de kæmper mod hver eneste dag. Henrik Sloth er tidligere tjenestegørende i Hæren, med rang af seniorsergent, men han har også været i Hjemmeværnet i Favrskov. I sin civile karriere var han ansvarlig for rekruttering og uddannelse af besætningerne på MAERSK skibe, og han har indtil for nylig boet i Hinnerup.

En sætning, som Henrik Sloth brugte flere gange var, ´Tak for jeres indsats`, for han var meget ydmyg over den rolle han selv havde haft, og at han ikke var til stede på Flagdagen for at fortælle alt for meget om sig selv, men mere om den indsats han har oplevet fra andre udsendte, og det som de havde gjort for Danmark.

Henrik Sloth fortalte om sin lange karriere inden for MAERSK og om sin seneste udsendelse for Danmark, da han var med til at træne Ukrainske soldater i England. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Henrik Sloth fortalte om sin lange karriere inden for MAERSK og om sin seneste udsendelse for Danmark, da han var med til at træne Ukrainske soldater i England. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Efter foredraget taler jeg med Borgmesteren om, hvorfor han selv deltager i Flagdagen:

“Det gør jeg for at hædre vores udsendte på Flagdagen. Jeg synes, at det er en fantastisk tradition, som vi nu holder for ottende gang, og hvor vi værdsætter den indsats, som de 65.000 mænd og kvinder har gjort for os i Danmark,” sagde Lars, der fortæller at det er lige i hans eget partis ånd, at fejre veteranerne og mindes de faldne soldater.

“Jeg kender rigtigt mange, der har været udsendt, og det er tydeligt, at vi gør en forskel derude i verden. Vi har kompetencerne, vi har viljen og vi har modet. Det er for Gud, Konge og Fædreland, som vi siger i mit parti,” sagde Lars Storgaard med et smil.

Se en video fra dagen lige her:

Video: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Annonce – Vi støtter Søften Nyt

  • www.frankhoedt.com

1400 spillere slår igennem i Favrskov

andersgodtfredsep 13, 20244 min read
1400 spillere slår igennem i Favrskov

Lørdag den 14. og søndag den 15. september skal 1400 badmintonspillere spille 3200 kampe mod hinanden i seks forskellige rækker. Det er så mange kampe,…

Læserbrev: Et stabilt og ansvarligt budget for Favrskov

andersgodtfredsep 12, 20243 min read
Morten Bang - Søften Nyt - Foto: Morten Bang.

Af Morten Bang – medlem af byrådet i Favrskov – står uden for partierne I denne uge er årets budget for Favrskov Kommune sendt i…

Hinnerup Badet sparer på strømmen

andersgodtfredsep 12, 20245 min read
Solcelleanlægget er placeret på begge sider af taget på Hinnerup Badet, og hen over sommeren har håndværkerne været igang, nu er det færdigt og kan bruges til at producere strøm, og der er garanteret, at det kan producere mindst 170.000 kWh timer om året. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.

Med en tagflade, der ofte er badet i sol, har det længe været en stor drøm for Hinnerup Badet selv at kunne producere en stor…

Læserbrev: Hvor var den opbakning til udbud af 18-21-årige i tandplejen, i budgetprocessen?

andersgodtfredsep 11, 20242 min read
Simon Buus Olsen - Liberal Alliance - foto - Preben Stentoft

Af Simon Buus Olsen (I) – politisk ordfører for Liberal Alliance i Favrskov Et af Liberal Alliance’s forslag til Budget 2025-28, var at vi fik…

Varme dæk, fede biler og rigtigt mange indkørte kroner

andersgodtfredsep 10, 202413 min read
Henrik Pilgaard - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Lørdag den 7. september var det anden gang at Henrik Pilgaard afholdt et velgørenhedsarrangement hos Hinnerup Bilcenter, og denne gang går de mange indsamlede kroner…

Læserbrev: Lokalpolitik i en hot tid!

andersgodtfredsep 9, 20243 min read
Anne-Sophie Schjønning Eriksen (C) - Foto Preben Stentoft.

Af Byrådsmedlem Anne-Sophie Schjønning Eriksen (C) Sommeren er ved at gå på hæld, hvilket dog ikke føles sådan i denne skrivende stund efter et par…