Annoncer

Onsdag den 20. november er det national lungedag, og derfor holder Favrskov Kommune et lungedagsarrangement i Inside i Hammel fra 14 – 17, hvor alle er velkomne, og hvor du kan få lavet en lungefunktionstest, og høre flere sange fra Lungekorets repertoire.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Tænker du over, hvor vigtige dine lunger egentlig er for dit helbred? Til daglig gør jeg ikke, men når jeg er syg og hoster eller mine børn er syge, så gør jeg, men jeg glemmer det ret hurtigt når jeg bliver rask. I 2023 deltog jeg som journalist i Favrskov Kommunes lungedagsarrangement på Hinneruplund plejecenter, det kan du læse om lige her, derfor tog jeg også kontakt til Favrskov Kommunes afdeling for sundhedsfremme og forebyggelse i Favrskov Kommune, hvor Christina Rubæk Amstrup er leder, for at høre lidt om, hvorfor kommunen bruger tid og kræfter på at markere den nationale lungedag her i 2024.

“Med lungedagen vil vi gerne at sætte spot på lungesundhed, viden om lungerne og forebyggelse af eventuelle sygdomme,” siger Christina, og opfordrer alle interesserede i at kigge forbi, hvis vi oplever symptomer fra vores lunger.

“Der er god grund til at få tjek på sine lunger, for der er som regel gode behandlingsmuligheder, og meget man selv kan gøre for at mindske symptomer og forbedre livskvaliteten,” forklarer hun.

Christina er ikke den eneste fra Favrskov Kommune, der deltager i lungedagen, der er flere fra personalet, som kommer til Inside for at give råd og vejledning til borgerne, og derfor bliver jeg opfordret til at tale med Sara Fredskilde, der er sygeplejerske og sundhedskonsulent, og som jeg også talte med til lungedagen i  2023 om at få foretaget en lungefunktionstest, og det er også den hun starter med at forklare mig om, da jeg ringer til hende.

“Den 20. november vil jeg igen stå sammen med min kollega og tilbyde deltagerne i lungedagen at få målt deres lunger i en lungefunktionstest. Ud fra testen, der få du et tal, hvor du kan se, hvad din lungefunktion er. Udfra det tal, der kan vi snakke med borgeren om, om du skal sendes videre til din læge, eller om vi kan hjælpe med råd og vejledning. Vi kan ikke diagnosticere, men vi kan hjælpe dig på vej til en læge der kan, hvis du har problemer med lungerne,” siger Sara.

Program for Lungedag 2024 i Inside I Hammel – Grafik: Favrskov Kommune

Hvorfor er det vigtigt at have fokus på vores lunger?

“Det er det, fordi der er mange, der går rundt med dårlige lunger uden at vide det. Symptomerne kan være meget milde i starten, og derfor tror vi måske selv, at vi er i dårlig form, eller at det er fordi, vi er kommet op i alderen. Jo før du får hjælp, jo bedre er det for dig selv,” forklarer Sara.

Hvad for borgerne i Favrskov ud af at deltage i lungedagen?

“For det første, kan du få en lungefunktionstest, og så er der flere stande, hvor du kan få information om lungesygdomme og hvad du selv kan gøre for at passe på dine lunger, fx med rygestop og motion. Hvis du har en pep-fløjte (hjælper blandt andet med at løsne slim i lungerne, læs mere her, red.), så kan du få hjælp til at få den indstillet korrekt,” siger Sara.

Hvis du har problemer med slim i lungerne, så kan pepfløjten hjælpe til med at løsne slimen. Vejtrækningsøvelser kan også hjælpe til med at få det bedre i hverdagen. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Hvis du har problemer med slim i lungerne, så kan pepfløjten hjælpe til med at løsne slimen. Vejtrækningsøvelser kan også hjælpe til med at få det bedre i hverdagen. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Hvorfor er du med til lungedagen i år?

“I mit arbejde som sygeplejerske og sundhedskonsulent i Favrskov Kommune, der vil jeg gerne være med til at få mere fokus på vores lunger og de lungesygdomme og symptomer, som vi kan have. Hvad vi skal være opmærksomme på, og derfor bakker jeg, mine kolleger og Favrskov Kommune også op om at markere den nationale lungedag. Heldigvis er det ikke kun os, der kommer, men der kommer også indslag og sang fra Favrskov Lungekor,” siger Sara.

Herunder kan du se og lytte til en video fra arrangementet i 2023, hvor Lungekoret også sang for tilhørerne:

Annonce – Vi støtter Søften Nyt

  • www.frankhoedt.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også