Af Anders Godtfred-Rasmussen

I Danmark har vi et rigtigt godt og veludbygget sundhedssystem, som vi alle betaler til over skatten. Der er ingen tvivl om, at der bliver lavet fejl og der er også mangler mange steder, hvis du spørger et bredt udsnit af befolkningen, men generelt kan du blive behandlet, hvis du får en sygdom eller kommer til skade.

Vi har i Danmark flere supersygehuse, og den specialiserede behandling bliver generelt lavet på færre og færre sygehuse, hvilket giver rigtig god mening, for så bliver de afdelinger de bedste til det. I vores familie har vi selv oplevet det, da vi har to børn med Dobbeltsidig Læbe-, Gumme- og Ganespalte, og de fleste operationer (8 i alt) er blevet foretaget på Rigshospitalet, for det er her i Danmark, at kirurgerne er uddannet til det (Der er en type operation, der bliver lavet i Aarhus, og det er knogletransplantation).

Det var om specialafdelingerne, for på mange sygehuse, der er der også Skadestue og Lægevagt. Her fra Søften kan vi se til Aarhus Universitetshospital (også kendt som Skejby Sygehus i folkemunde), men vi har ikke lov til at køre derind, nej vi skal til Randers.

Jeg har intet at klage over fra Randers sygehus, hvor jeg har oplevet en god og kompetent behandling af både mine børn og forældre, men det giver virkelig ingen mening, at jeg skal køre 33 km fra mit hjem og til Randers, når der også ligger en Skadestue 8 km væk i Skejby, det giver simpelthen ingen mening.

Jeg besøgte Skadestuen tirsdag den 14. maj, fordi min søn var kommet til skade i klubben, og først var vi på besøg hos egen læge i Hinnerup, som hjalp og med at få en tid til skanning via Skadestuen i Randers, som vi kørte til tirsdag eftermiddag i den værste myldretrafik.

På det tidspunkt tænker jeg ikke videre over det, for sådan er det jo bare. Favrskov Kommune er tilknyttet Randers Sygehus, så vidt jeg ved, og derfor bliver vi visiteret derhen, når der er brug for hjælp. Vi er jo reelt nogle lemminger, der følger efter, hvad der bliver sagt. Min forundring kom for alvor, da jeg kom op til sygehuset og talte med nogle af de andre, der sad og ventede i Skadestuen.

Det ene par er nogle venner, som jeg dog ikke vil nævne navnene på, da jeg ikke har spurgt dem om de vil medvirke her, men de bor også i Søften, og manden, der var kommet til skade arbejder på Skejby Sygehus, men han kunne ikke blive henvist til dette sygehus (hans skade var sket i fritiden og ikke mens han var på arbejde, hvis det havde været tilfældet er jeg ret sikker på, at de havde set på ham i Skejby), han skulle til Randers som os andre.

De andre jeg talte med var fra Hammel, den ene var en mor til en tømrer lærling, som var kommet til skade på arbejde. Han arbejde på Jernaldervej i Aarhus ikke langt fra Bispehaven, og fordi han har bopæl i Hammel, så skulle han til Randers.

Den læge han talte med i telefonen fortalte, at han ikke måtte køre selv, men han skulle jo frem, så han kørte til Hammel og fik sin mor med, og de kørte sammen til Randers. 

De havde allerede siddet i venteværelset i to timer, inden vi kom, og både min søn og jeg og det par vi kender fra Søften kom til før den uheldige tømrerlærling.

Igen vil jeg ikke sige noget om Randers Sygehus, det var virkelig kompetente medarbejdere de havde, mens vi var der, men de havde problemer med IT systemet, så derfor var lærlingen stadig i kø, da vi var der.

Det endte med, at det tog to timer fra vi kom til vi kørte, og heldigvis kan du som besøgende på Skadestuen i Randers parkere gratis, den mulighed er der ikke i Skejby, men alligevel. Jeg kørte mere end 70 km i går først til læge og videre til Randers, hvor det kunne have været gjort på måske 25 km.

Jeg tænker også, at hvis jeg ikke havde haft en bil, hvordan skulle jeg så være kommet frem? Offentlig transport til Randers kan lade sig gøre fra Søften, men så skulle vi vel gå fra Stationen og op til sygehuset, med et barn, der var kommet til skade med foden?

Jeg kender også andre, der har haft ægtefæller indlagt på Randers Sygehus, og som ikke har bil, det er besværligt at komme frem, det samme gælder også, hvis du skal til undersøgelse på Randers Sygehus og ikke har bil, når du bor i Favrskov Kommune.

Hvorfor det er sådan, at vi er tilknyttet Randers, det har jeg ikke undersøgt, men det vil jeg gøre, for det virker ikke ret hensigtsmæssigt, at hver gang vi skal på Skadestuen skal køre til Randers.

Annonce – Vi støtter Søften Nyt

  • www.frankhoedt.com

Se og læs flere artikler fra Søften Nyt

Læserbrev: Vi skal gøre mere for hjertestartere i Favrskov

Læserbrev: Vi skal gøre mere for hjertestartere i Favrskov

andersgodtfredokt 16, 20243 min read

Den 16. oktober er det hjertestarterdag, og det sætter fokus…

Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt - Onsdagens Ord

Onsdagens Ord: Ny daginstitution i Søftens midte

andersgodtfredokt 16, 20246 min read

Det er altid en god nyhed, når kommuner ønsker at…

12-timers svømmestævne - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen

30 børn og unge svømmede i 12 timer

andersgodtfredokt 15, 20249 min read

Fredag den 11. oktober afholdt konkurrenceafdelingen i HOG svømning det…

Morten Bang - Medlem af byrådet i Favrskov Kommune og Formand for Kultur- og Fritidsudvalget, og repræsenterer nu Danmarksdemokraterne i byrådet - Søften Nyt - Foto: Morten Bang.

Morten Bang har fundet sit nye parti

andersgodtfredokt 11, 20243 min read

Siden februar 2024 har Morten Bang stået uden for partierne…

Socialdemokratiets ni medlemmer af Favrskov Byråd - A-holdet - Søften Nyt - Pressefoto.

Læserbrev: Socialdemokratiet vil det brede samarbejde – Liberal Alliance ønsker blå blokpolitik

andersgodtfredokt 11, 20242 min read

Favrskov Kommunes budget for 2025-2028 er nu vedtaget. Allerede da…

Morten Bang - Medlem af byrådet i Favrskov Kommune og Formand for Kultur- og Fritidsudvalget, og repræsenterer nu Danmarksdemokraterne i byrådet - Søften Nyt - Foto: Morten Bang.

Læserbrev: Styrket idræt og selvejende haller i Favrskov

andersgodtfredokt 10, 20244 min read

I forbindelse med årets budget har byrådet afsat midler til…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også