Hvis du har fulgt en smule med i politik i England de seneste mange år, så har du nok hørt om Boris Johnson, der endte på skandalernes holdeplads og måtte gå af som Premierminister i England. DR viser for tiden en dokumentar om Boris Johnson, og Søften Nyt har indtil videre set første afsnit, der handler om hans opvækst, ungdom, journalistkarrieren, intrigerne med andre politikere og hans vaklen omkring han ville støtte et Brexit eller ej.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Hvis du interesserer dig for europæisk og engelsk politik, så har du ikke kunnet undgå at høre, se eller læse om Boris Johnson og hans mange eskapader de sidste mange år. Jeg har ikke noget personligt forhold til manden, der endte med at blive Premierminister i Storbritannien, men også måtte gå igen i juli måned 2022, fordi skandalerne omkring ham blev for mange. Blandt andet havde han under Corona epidemien svært ved at selv overholde de samme regler, som han var med til at pådutte den engelske befolkning.

Jeg har set første afsnit i dokumentar serien om Boris Johnson, og der er fire afsnit i alt, og jeg glæder mig til at se dem. Det er spændende at følge et menneske, der gik fra at være den stille dreng i klassen og i familien som barn, til at træde frem på verdensscenen som politiker og Premierminister i England.

Det ord, som falder mig ind er nok, at han gjorde politik sjov, i hvert fald for os, der stod udenfor og langt væk, desværre betød det også, at politik også fik en snært af useriøsitet over sig og en manglende forståelse for, hvad de beslutninger, som træffes, hvilken betydning det har for almindelige mennesker, som ikke er født med en sølvske i numsen og har gået på de fine kostskoler.

Første afsnit af dokumentaren har haft adgang til mange billeder og film af en ung Boris sammen med søskende og forældre, og fra den opvækst han har haft i England og i Bruxelles, da han far arbejdede der. Vi møder hele tiden i første afsnit også mennesker, der kendte familien, da Boris Johnson var barn, og mennesker som har arbejdet sammen og haft et intimt forhold til Boris Johnson, og det giver seeren et indblik i, hvem han var som menneske i opvæksten, hvem han fik forbindelse med på de fine undervisningsanstalter, som han gik på, og hvordan de interne gnidninger var mellem ham og David Cameron, der i en periode var Premierminister før Boris Johnson, og som lavede afstemningen omkring Brexit, hvor England efterfølgende trak sig ud af EU.

Dokumentaren understreger flere gange i det første afsnit, at netværk betyder rigtigt meget, både i erhvervslivet og i politik, men også at Boris har været på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt flere gane i sin karriere, og det nævnes i dokumentaren, at han fik støtte til at stille op til Borgmesterposten i London fra Det Konservative parti i England, fordi ingen rigtigt troede på, at han ville kunne vinde. Det gjorde han, og resten er historie, men borgmesterposten gjorde også, at befolkningen i England fik ham at se i medierne, specielt da London var vært for OL i 2012, hvor han var allevegne og fik en eksponering, som ikke mange oplever. En eksponering som også hjalp ham i sin videre færd mod Premierministerposten.

Afsnittet slutter omkring Boris Johnson beslutning om at støtte eller ikke at støtte Brexit, og hvor svært han selv havde ved at tage en beslutning omkring det.

Jeg glæder mig til at se resten af dokumentaren, også fordi at hele historien er så ny i erindringen, men også at jeg får rigtigt meget information, som jeg ikke selv ville søge frem, hvis jeg ikke så en dokumentar omkring manden, der gennemførte Brexit. 

Se med hos DR via det her link

Annonce – Vi støtter Søften Nyt

  • www.frankhoedt.com

Se og læs flere historier fra Søften Nyt

1400 spillere slår igennem i Favrskov

1400 spillere slår igennem i Favrskov

andersgodtfredsep 13, 20244 min read

Lørdag den 14. og søndag den 15. september skal 1400…

Morten Bang - Søften Nyt - Foto: Morten Bang.

Læserbrev: Et stabilt og ansvarligt budget for Favrskov

andersgodtfredsep 12, 20243 min read

Af Morten Bang – medlem af byrådet i Favrskov -…

Solcelleanlægget er placeret på begge sider af taget på Hinnerup Badet, og hen over sommeren har håndværkerne været igang, nu er det færdigt og kan bruges til at producere strøm, og der er garanteret, at det kan producere mindst 170.000 kWh timer om året. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.

Hinnerup Badet sparer på strømmen

andersgodtfredsep 12, 20245 min read

Med en tagflade, der ofte er badet i sol, har…

Simon Buus Olsen - Liberal Alliance - foto - Preben Stentoft

Læserbrev: Hvor var den opbakning til udbud af 18-21-årige i tandplejen, i budgetprocessen?

andersgodtfredsep 11, 20242 min read

Af Simon Buus Olsen (I) – politisk ordfører for Liberal…

Henrik Pilgaard - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Varme dæk, fede biler og rigtigt mange indkørte kroner

andersgodtfredsep 10, 202413 min read

Lørdag den 7. september var det anden gang at Henrik…

Anne-Sophie Schjønning Eriksen (C) - Foto Preben Stentoft.

Læserbrev: Lokalpolitik i en hot tid!

andersgodtfredsep 9, 20243 min read

Af Byrådsmedlem Anne-Sophie Schjønning Eriksen (C) Sommeren er ved at…