Af Anders Godtfred-Rasmussen
Normalt er det ikke mig, der stiller spørgsmål til dig som læser, som jeg ingen mulighed har for at kunne få dig til at svare på, men jeg vil egentlig gerne have dig til at tænke på sidste gang, du var med i et fællesskab, og hvilken betydning det havde for dig.
Det kan være på dit arbejde, i en forening, til et foredrag eller noget helt fjerde, men jeg vil gerne have dig til at tænke over, hvad fællesskaber betyder for dig.
For mig betyder fællesskaber rigtigt meget, og selv om jeg er selvstændig, så går der næsten ikke en dag, hvor jeg ikke befinder mig i en eller anden form for fællesskab omkring noget i det lokalområdet jeg bor i.
I aftes var det til en te-aften, hvor min kone og jeg var til et te-arrangement i Foldby, hvor vi var sammen med andre mennesker, som vi ikke kendte, men blev bekendte med og havde en hyggelig aften sammen med. I sidste uge var jeg til en håndboldkamp i Søften, hvor jeg er en del af et fællesskab omkring en fanklub, der hedder ´Det Kloge Hjørne`, og selvom vi er mange forskellige mennesker, som måske ikke har så meget tilfælles til dagligt, så har vi det, når vi mødes i hallen eller i Rema eller andre steder vi støder på hinanden og taler om håndbold og hvad vi ellers giver os til i dagligdagen.
I morgen skal jeg til møde i SGF Venner, hvor vi hvert år samler mellem 200 – 300.000,- kroner ind til fællesskabet i foreningslivet under Søften Gymnastik Forening, hvor utallige frivillige hver eneste dag året rundt sørger for at børn, unge og ældre kan boltre sig i et fællesskab, hvor der dyrkes motion og venskaber.
For mig er fællesskabet limen, der binder os alle sammen, lige meget hvem vi er, hvad vi laver og hvor vi bor, og selvom vi ofte kan være meget uenige hver især, så finder vi næsten altid et kompromis og en fælles løsning.
Derfor bliver jeg også lidt skræmt, når jeg i en artikel i Weekendavisen, der omhandler et af de ´rallys`, som Inger Støjberg afholdte i den seneste weekend, og hvor der blev sagt følgende til allersidst i artiklen, og jeg ved godt, at det umiddelbart er taget ud af en sammenhæng, og at en journalist bevidst slutter artiklen på denne måde, men ordene skræmmer mig alligevel lidt:
“Der er et stort skel mellem land og by i Danmark. Vi forstår heller ikke dem inde i København. Ingen forstår hinanden.”
Selvfølgelig er der et stort skel mellem land og by. Vi bor forskelligt i by og på land, vi har forskellige interesser, og der er måske storbyboere, der ikke forstår mentaliteten i Vestjylland eller Østjylland, hvis du bor i København. Jeg kan også have svært ved at forstå, at folk i Aarhus og København klager over de offentlige transport muligheder i byerne, når vi i Favrskov ikke har mulighed for at køre med offentlig transport mellem alle de store byer.
Men, og det er et stort men, vi bliver nødt til at prøve at forstå hinanden, vi bliver nødt til at lytte til hinanden, så vi kan forstå hinanden bedre. Kald mig bare naiv, for det er jeg langt hen ad vejen, men for mig er det vigtigt, at vi alle forstår, at vi er en del af det store fællesskab i Favrskov, Danmark, Europa og verden, og at vi skal passe på det og hinanden. Fællesskabet er vigtigt, ligesom det er vigtig at lytte og forstå hinanden.
