Annoncer
[et_pb_section admin_label=”section”] [et_pb_row admin_label=”row”] [et_pb_column type=”4_4″][et_pb_text admin_label=”Text”]

Søndag den 21. januar var der fernisering på den seneste kunstudstilling i Søften-Foldby sognegård, hvor forskellige kunstnere og brugshåndværkere udstiller deres værker frem til den 3. marts, og mange af dem kan du få lov til at købe med hjem.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Allerede inden ferniseringen kom i gang søndag den 21. januar i sognegården i Søften, var mange af de fremmødte allerede i gang med at se på de mange værker, som er udstillet i sognegården under overskriften ´Mangfoldighed`. Mangfoldighed var også temaet, som formand af Kunstgruppen i Søften og Foldby sogne, Jacob Væggemose, talte om da han åbnede udstillingen.

“Vi har valgt at kalde udstillingen for ´Mangfoldighed`, da den skal afspejle de mange forskellige kunstformer, som vi har udstillet, men også den mangfoldighed af mennesker, som der bor i vores sogne. På udstillingen kan du se malerier, dåbsklude, patchwork tæpper og dukker, kniplinger, grafiske værker og træhåndværk lavet af lokale kunstnere og håndværkere,” fortalte Jacob.

Han gjorde meget ud af at fortælle, at mange af værkerne kan købes med hjem, men at de først kan tages ned og med hjem, når udstillingen er slut. Kniplingerne og en stor del af de udstillede træværket er dog privateje, og kan kun beundres og ikke købes med hjem.

Kaj Langgard lavede dette skilderhus som en sangskjuler til et Sølvbryllup hos nogle venner. Skilderhuset er lånt ud til udstillingen i sognegården. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Kaj Langgard lavede dette skilderhus som en sangskjuler til et Sølvbryllup hos nogle venner. Skilderhuset er lånt ud til udstillingen i sognegården. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Inspireret af tro

Poul Aage Fogde er en af de lokale kunstnere fra Søften, der udstiller i sognegården. Han har 12 malerier med, og da det blev hans tur til at fortælle om sine værker fortalte han om, at flere af dem er inspireret af hans kristne tro. 

“Billedet I kan se ude i gangen hedder Jesus stiller stormen på søen, og et andet i udstillingen er lavet efter jeg fandt inspiration i salmen ´Dejlig er Jorden`. Ellers har jeg også værker med, hvor inspirationen kommer fra Skotland, et land jeg holder rigtigt meget af,” fortalte Poul Aage.

Poul Aage Fogde forklarer om sine værker og hans store kærlighed til Skotland, som han også har fundet inspiration fra til flere af sine værker på udstillingen. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Poul Aage Fogde forklarer om sine værker og hans store kærlighed til Skotland, som han også har fundet inspiration fra til flere af sine værker på udstillingen. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Inge Astrup udstiller nogle af de mange kniplinger hun har lavet siden hun første gang tog kniplingens svære kunst op i 1979. På udstillingen viser hun den alterdug, som hun er ved at kniple til Foldby kirke, og en barnedåbskjole hun kniplede til sit første barnebarn.

“Det tog mig halvandet år og lave barnedåbskjolen, og forældrene blev nødt til at flytte datoen for barnedåben fordi kjolen ikke nåede at blive færdig,” fortalte hun smilende til de mange fremmødte til ferniseringen.

Alterdugen som Inge Astrup er ved at kniple til Foldby kirke. i 2015 kniplede hun en alterdug til Søften kirke, den brugte hun 800 timer på at lave. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Alterdugen som Inge Astrup er ved at kniple til Foldby kirke. i 2015 kniplede hun en alterdug til Søften kirke, den brugte hun 800 timer på at lave. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Kaj Langgaard har arbejdet med træ i sin fritid og han har taget en stor del af det han har lavet gennem tiden med på udstillingen. Her er brugsting, som kan købes og tages med hjem, men han viser også træudskæringer frem, som han lavede som barn.

“Jeg er nærmest født ind i min faders snedkerværksted, og lavede de første ting, jeg har med på udstillingen, som 13-årig. Det er det skakbræt I kan se. Dengang lavede jeg fem, men der er nu et tilbage, og det skal ikke sælges. Jeg har et værksted i dag på 35 kvm, hvor alle min fars gamle maskiner står, så jeg bruger stadig en hel del af min fritid med at arbejde med træ,” fortalte Kaj.

Alt det træværk, som Kaj sælger fra udstillingen går ubeskåret til Kirkens Korshær i Hinnerup, hvor Kaj til daglig er frivillig.

Skakbrætet som Kaj Langgaard lavede som 13-årig, på den anden side kan det bruges til at spille Mølle på. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Skakbrætet som Kaj Langgaard lavede som 13-årig, på den anden side kan det bruges til at spille Mølle på. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Mangfoldighed

Efter de mange taler er det tid til at gå rundt blandt værkerne i sognegården, og i gangen står Poul Aage og Jacob og taler om de malerier, som Poul Aage har hængende på væggene. Jeg spørger Poul Aage om, hvad mangfoldighed betyder for ham.

“Egentlig betyder det, at vi alle kommer fra den samme rod, fx roden fra et kornaks. Kornaksen er toppen af et kornstrå med mange forskellige kerner på. Vi er de kerner, der ligner hinanden, men er samtidigt er forskellige og skaber mangfoldigheden. Det kan du også se på udstillerne, med de mange forskellige udtryk i kunstformer og håndværk,” siger Poul Aage.

Jacob Væggemose og Poul Aage Fogde taler om det billede på udstillingen som Poul Aage har doneret til Røde Kors, der vil sælge det på en auktion. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Jacob Væggemose og Poul Aage Fogde taler om det billede på udstillingen som Poul Aage har doneret til Røde Kors, der vil sælge det på en auktion. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

I den lange gang foran kontorerne er der mange mennesker, der kigger på de udstillede værker, og flere har dannet en lille rundkreds omkring Susan Ogstrup, som både er nabo til sognegården og kunstner. Hun er i gang med at forberede sin afgangseksamen fra Aarhus Kunstakademi, men ville gerne udstille i sognegården, nu hvor hun havde mulighed for det.

“Jeg har både malerier og grafiske værker med. Min mand er smed, og har en del materiale i overskud, som jeg kan bruge i min kunst. Fx er nogle af værkerne lavet via tryk på kobber- og zinkplader, som er genbrugt igen og igen, og hvor du også kan genkende nogle udtryk fra det ene værk til det andet. Det er monotypier, som er en grafisk metode, hvor du kun kan lave et tryk. Hvis du prøver at trykke det samme engang til, så bliver udtrykket ikke ens,” siger Susan, og viser med hendes kunst den store mangfoldighed, som udstilles i sognegården i Søften frem til den 3. marts 2024.

Susan Ogstrup har både malerier og grafiske værker med på udstillingen, her er det et tryk lavet på en bronzeplade, som genbruges igen og igen, så nogle af motiverne på pladen går igen i andre værker. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Susan Ogstrup har både malerier og grafiske værker med på udstillingen, her er det et tryk lavet på en bronzeplade, som genbruges igen og igen, så nogle af motiverne på pladen går igen i andre værker. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.
Faktaboks om udstillingen ´Mangfoldighed`
En udstilling i sognegården i Søften med lokale kunstnere og kunsthåndværkere. Mangfoldighed udtrykker de mange forskellige fine værker der bliver arbejdet med i vores lokalsamfund og denne udstilling vil gerne vise bredden og forskelligheden i de fine værker der bliver fremstillet.

Desuden udstilles de flotte strikkede dåbsservietter, der laves til kirkernes dåbsbørn, og du kan læse historien om fortælletæppet.

Udstillerne er:
– Kaj Langgaard: Kunsthåndværk i træ
– Inge Astrup: Kniplet kunsthåndværk
– Poul Aage Fogde: Maleri
– Susan Ogstrup: Maleri og grafiske værker
– Signe Møller Pedersen: Patchwork
– Jane Duus Poulsen: Patchwork
– Lisa Jacobsen: Patchwork

Udstillingen er åben i sognegården normale åbningstid og på følgende datoer:

Søndag d. 4. februar kl. 15 – 16
Søndag d. 18. februar kl. 15 – 16
Søndag d. 3. marts kl 15 – 16

Vi støtter Søften Nyt

Læs flere artikler og indlæg fra Søften Nyt

103.000 til Børn og Unge Afsnit 2 på AUH - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

103.000 kroner kroner til børneafdeling på Aarhus Universitetshospital

andersgodtfrednov 22, 20247 min read

Henrik Pilgaard og hans mange medhjælpere, der den 7. september…

Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt - Onsdagens Ord

Onsdagens Ord – hvad betyder lokalpolitik og journalistik for dig?

andersgodtfrednov 20, 20244 min read

Om et år er der valg til byrådet i Favrskov…

Læserbrev: Jeg vil høre din stemme!

Læserbrev: Jeg vil høre din stemme!

andersgodtfrednov 20, 20241 min read

Den 18. november 2025 skal vi sammen sætte retningen for…

Sara Fredskilde er sygeplejerske i Favrskov Kommune, og står klar til at hjælpe alle interesserede borgere med information om deres lunger til den nationale lungedag den 20. november 2024 Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.

Undgå at gå helt KOL

andersgodtfrednov 19, 20244 min read

Onsdag den 20. november er det national lungedag, og derfor…

Morten Bang og Lars Storgaard. Foto: Pressefoto.

Læserbrev: KV25 – En sikker hånd på rattet – Vi peger på Lars Storgaard!

andersgodtfrednov 18, 20242 min read

Om præcis et år skal vi igen til stemmeurnerne ved…

Det er ikke kun sport som hallen bruges til

Det er ikke kun sport som hallen bruges til

andersgodtfrednov 14, 20247 min read

Hver torsdag formiddag fyldes hal 1 i Søften Kultur og…

[/et_pb_text][/et_pb_column] [/et_pb_row] [/et_pb_section]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også