Der var flere overraskelser i vente, da Søften Landsbyråd holdt årsmøde i Søften Kultur- og Idrætscenter tirsdag den 21. november. Blandt andet, at Landsbyrådet skifter navn til Lokalforening Vores Søften, og at Natteravnene får et tilskud til deres utrættelige arbejde med unge mennesker i Søften, og så fik tilhørerne også det seneste nyt omkring ombygningen af E45-motorvejen få kilometer fra Søften.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

E45 lyder næsten som et e-nummer, der kunne være et tilsætningsstof i din mad, men det er nummeret på den motorvej, der få kilometer mod øst løber forbi Søften i nord- og sydlig retning. Søften Landsbyråd havde til årsmødet den 21. november inviteret Robin Højen Madsen fra Vejdirektoratet til at informere om udbygningen af Østjyske Motorvej fra Aarhus S til Aarhus N. Vejen kommer til at præge trafikken mod Aarhus i årene frem mod 2027.

Som motorvejskrydset ved Søften ser ud nu, allerede fra foråret 2024 går gravemaskinerne i jorden og fra slutningen af 2026 vil hele området være lavet om bilisterne vil få nye veje at komme til og fra motorvejen på, samt afkørslen til Søften bliver ved lyskrydset Høgemosevej/Aarhusvej, hvor bilisterne i dag kan køre på eller fra Djurslandsmotorvejen. Foto. Vejdirektoratet.
Som motorvejskrydset ved Søften ser ud nu, allerede fra foråret 2024 går gravemaskinerne i jorden og fra slutningen af 2026 vil hele området være lavet om bilisterne vil få nye veje at komme til og fra motorvejen på, samt afkørslen til Søften bliver ved lyskrydset Høgemosevej/Aarhusvej, hvor bilisterne i dag kan køre på eller fra Djurslandsmotorvejen. Foto. Vejdirektoratet.

Det er et kæmpe puslespil som Vejdirektoratet og de forskellige entreprenører skal lave de kommende år, når der stadig skal være plads til trafik, mens veje og anlæg til motorvejen bliver bygget.

Du kan læse meget mere om projektet via det her link, hvor Vejdirektoratet løbende lægger mere og mere information ud undervejs i projektet.

Robin Højen Madsen fortalte om det nye anlæg og motorvej, der skal bygges frem mod 2027. Han gjorde meget ud af at vise, at den måde vi kender vejen på i dag, den er helt anderledes, når det nye anlæg bliver taget i brug. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Robin Højen Madsen fortalte om det nye anlæg og motorvej, der skal bygges frem mod 2027. Han gjorde meget ud af at vise, at den måde vi kender vejen på i dag, den er helt anderledes, når det nye anlæg bliver taget i brug. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Der er ikke nogen tvivl om, at det bliver svært for bilister eller cyklister i de kommende år, men Robin fortalte at Vejdirektoratet og entreprenørerne vil gøre, hvad de kan for at få trafikken til at glide bedst muligt.

“Dog bliver fx afkørslen fra nord mod Søften lukket i en kortere periode, hvor de biler så skal finde anden vej til Søften. Samtidigt bliver den sydlige cykelsti på Aarhusvej lukket og flyttet over vejen til den den nordlige, så alle cykler på samme side men i hvert deres spor, indtil det nye anlæg bliver færdig,” siger Robin, der viser planen frem til forsamlingen, hvor Vejdirektoratet regner med at være færdige med anlægget i slutningen af 2026, og med den endelige færdiggørelse midt 2027, hvor slidlag skal lægges på asfalten.

Det tager lang tid at lave udvidelsen af motorvejen fra Aarhus S til Aarhus N/Søften afkørslen, så trafikken og bilisterne får deres at se til gennem hele anlægsperioden. Grafik: Vejdirektoratet.
Det tager lang tid at lave udvidelsen af motorvejen fra Aarhus S til Aarhus N/Søften afkørslen, så trafikken og bilisterne får deres at se til gennem hele anlægsperioden. Grafik: Vejdirektoratet.

Landsbyrådet skifter navn og bestyrelsesmedlemmer

Efter Robin havde svaret på de sidste spørgsmål omkring motorvejsprojektet, var det tid til at høre fra Søften Landsbyråd, om hvad der er sket det seneste år. 

Søren Dal fra Landsbyrådet gennemgik i sin beretning de mange områder, som der arbejdes med i Favrskov Kommunes fjerde største by. Fx at planerne for idrætsanlægget i Søften Syd er kommet tættere på, om helhedsplanen for området ved REMA 1000 og Netto er tættere på at blive færdigt.

Søren nævnte, at den trappe som mange beboere i Søften gerne ser bliver anlagt fra Engen i Søften og op ad bakken til hallerne ved SKIC, stadig ikke er tæt på at blive til noget. På trods af at det for mange specielt ældre borgere i byen kan være svært at komme op ad bakken, når det er vådt. Der arbejdes videre med planerne, så der forhåbentlig kan komme noget nyt omkring det til årsmødet i 2024.

Bestyrelsen foreslog at Søften Landsbyråd ændrer navn til Lokalforening Vores Søften, for at vise, at landsbyrådet ikke er et råd for byen, men mere en forening for hele byen, som samler foreningslivet og samarbejdet med Favrskov Kommune. 

Efter at vedtægterne var læst igennem viste det sig, at der ingen problemer var med at få forsamlingen til at stemme for ændringen af navnet. Derfor hedder Søften Landsbyråd nu Lokalforening Vores Søften fremover.

På regnskabssiden kom foreningen ud med et mindre underskud, men fordi der er penge på kontoen, giver det ikke umiddelbart problemer. Medlemmerne af bestyrelsen havde også i årets løb uddelt et tilskud til Natteravnene i Søften, og jeg talte efter mødet med Michael Damkjær Sørensen omkring uddelingen.

Hvorfor vælger I at støtte Natteravnene i Søften?

“Som paraplyforening for byen, synes vi, at det er et værdigt formål at støtte. Jeg er personligt med i begge foreninger, så jeg holdt mig uden for, da bestyrelsen skulle stemme om det, men hele bestyrelsen synes, at Natteravnene gør god gavn i byens aftenliv blandt de unge mennesker. Derfor vil vi gerne støtte det gode formål økonomisk i 2023 og 2024 med i alt 2.000,-,” siger Michael.

Tilbage til mødet, her var det tid til valg af bestyrelsesmedlemmer, og da det mangeårige medlem, Lena Leth Jensen,havde valgt at forlade bestyrelsen, var det tid til at finde et eller flere nye medlemmer. Heldigvis var der en blandt publikum, Lonny Lønsmann Christensen, der rakte hånden op og stillede op til bestyrelsen, og hun blev valgt ind, så bestyrelsen når minimumsantallet på fire medlemmer.

Efter mødet talte jeg med Lonny om, hvorfor hun gerne vil være medlem af bestyrelsen i Lokalforening Vores Søften.

“Jeg har boet i Søften i nogle år, og jeg er glad for at være med til at få ting til at ske, og  være med til at arrangere nogle aktiviteter for andre. Det er egentlig derfor, at jeg gerne vil være med i foreningen. Jeg synes også, at det er vigtigt at stille op, når der er brug for hjælp. Jeg er i forvejen frivillig i Søften Revyen, og er glad for at hjælpe, når det er muligt,” siger Lonny.

Da mødet var ovre, og de fire nye medlemmer af bestyrelsen af Lokalforening Vores Søften stod tilbage, spurgte jeg dem om, hvad byen egentlig kan bruge foreningen til.

“Jamen, hvis du har en god idé til noget, som vi skal have ændret, eller noget vi skal have kigget på i byen, så kom endelig og sig det. Så tager vi den op over for kommunen, eller hvem vi skal tale med det om og prøver at løse eventuelle problemer. Kommunen og politikerne er heldigvis nemme at få fat i og tale med, og det er også derfor, at vi flere gange om året har møder med både kommune og politikere. Så vi kan sørge for, at de ting, som vi skal have lavet i Søften, forhåbentligt kommer øverst i bunken,” siger Søren Dal.

Bestyrelsen bag Lokalforening Vores Søften - Søften Nyt - Foto: Anders Godfred-Rasmussen.
Den nye bestyrelse af Lokalforening Vores Søften, fra venstre er det Søren Dal, Michael Damkjær Sørensen, Lonny Lønsmann Christensen og Michael Christensen. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Vi støtter Søften Nyt

Se og Læs flere artikler fra Søften Nyt

Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt - Onsdagens Ord

Onsdagens Ord – Modsætninger mødes

andersgodtfredokt 30, 20244 min read

Jeg er storforbruger af de kulturelle tilbud, som der tilbydes…

Læserbrev: En hyldest til frivillige ildsjæle og fællesskabets kraft

Læserbrev: En hyldest til frivillige ildsjæle og fællesskabets kraft

andersgodtfredokt 30, 20242 min read

I Favrskov Kommune har vi en særlig gave, som ikke…

Asger L. Hansen fra Favrskov Fotoklub udstiller - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Lokale fotografer udstiller i sognegården i Søften

andersgodtfredokt 29, 20244 min read

Søndag den 27. oktober var der fernisering på den seneste…

Jagthornsblæserne i Haldum kirke - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Jagthorn og Sankt Hubertus til Gudstjeneste i Haldum

andersgodtfredokt 28, 20243 min read

Det er ikke ofte, at du kan opleve jægere til…

Der er rigtigt meget, der skal være på plads bagom Søften Revyen, og de er cirka 30 mennesker i alt, der er med i produktionen. Det kræver meget planlægning for de seks forestillinger, der bliver vist i starten af november måned. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.

400 punkter på min ´to-do` liste

andersgodtfredokt 24, 20246 min read

10 dage før premieren på dette års Søften Revyen, der har…

Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt - Onsdagens Ord

Onsdagens Ord: Er lokalpolitik kedeligt?

andersgodtfredokt 23, 20245 min read

I sidste uge skrev jeg i Onsdagens Ord om en…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også