Annoncer

Der var kun et parti og et byrådsmedlem, der ikke kunne godkende budgetforslaget og den endelige budgetaftale i Favrskov Kommune, og det var Enhedslisten og Thake Fogh Cordt (EL). Søften Nyt har mødt Thake til en snak om, hvorfor Enhedslisten er det eneste parti, der ikke kan se sig selv i det vedtagne budget.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

24 ud af 25 byrådsmedlemmer vedtog i begyndelsen af september

budgetforslaget for Favrskov Kommune for perioden 2024 – 2027. Et parti og et byrådsmedlem stod udenfor budgetforslaget og den endelige aftale, der blev indgået den 26. september. 

Det var Enhedslisten og Thake Fogh Cordt (EL), og jeg lægger ud med at spørge Thake om, hvorfor han og Enhedslisten har valgt at stå uden for aftalen.

“Enhedslisten vil gerne have en socialt forebyggende prioritering af kommunens økonomi, sådan at når vi bruger pengene i Favrskov, så er det den borgernære velfærd, hvor pengene bliver brugt, og på den forebyggende indsats,” siger Thake.

Det bliver du nødt til at forklare?

“Hvis du kommer til skade, så tager du til lægen og får hjælp. I Favrskov kommune oplever mange borgere, at de ikke får den hjælp fra kommunen, som de har behov for. Fx på det sociale område, fordi  hjælpen spares væk. Jo længere tid der går, inden borgeren bliver hjulpet, jo dyrere bliver løsningen i den sidste ende. Der er mange i Favrskov kommune, der har brug for en forebyggende indsats, men her har budgetflertallet desværre valgt at prioritere anlægsbyggerier i stedet for at give en bedre forebyggende indsats til de indbyggere i kommunen, der har brug for hjælp,” forklarer Thake.

Hvad er borgernær velfærd for dig og Enhedslisten?

“Det er de frontmedarbejdere, der hver dag er ude ved borgerne og gør en forskel. Det kan være i en daginstitution, i klasseværelset, eller socialrådgiveren, der har kontakt med de voksne borgere. Det er vigtigt, at vi har nogle velkvalificerede medarbejdere, der har tid og arbejdsglæde, og som kan være ude og hjælpe borgerne, der hvor borgerne har brug for det, og ikke først, når det er for sent, og indsatsen bliver meget dyrere,” siger Thake.

Asfalt eller lønkroner

Thake nævner, at vi har en trivselskrise i Danmark, og derfor også i Favrskov kommune.

“De trivselsproblemer vi oplever, de går ikke over af sig selv. Udgifterne til socialområdet stiger og stiger, og vi må bruge flere og flere penge i kommunen på området og på problemer, der ikke bliver løst, og det går ud over andre områder. Derfor mener vi i Enhedslisten, at vi skal prioritere forebyggelsesindsatsen i stedet for at bruge flere penge på anlæg. Vi skal bruge flere lønkroner på lærere, pædagoger, socialrådgivere og social- og sundhedsmedarbejdere, end vi skal på asfalt. Det kræver flere lønkroner i budgettet, i stedet for asfalt på kommunens veje,” siger Thake.

Hvordan vil flere midler til skolevæsenet gøre, at trivslen bliver højnet?

“Lærerne har selv være ude og gøre opmærksom på, at der mangler flere midler til to-lærer ordninger i klasserne. Fordi der typisk i en klasse er måske fem til otte børn, der har brug for ekstra hjælp, og som måske har forskellige vanskeligheder ved at deltage i en normal klasseundervisning. En der ikke kan sidde stille, en der ikke kan koncentrere sig når andre ikke sidder stille osv. Det er det her mix, som en klasselærer skal forsøge at holde styr på, samtidigt med at han eller hun skal undervise de elever, der har det svært og de elever, der har det rigtigt godt. Der taber vi begge typer elever, fordi vi ikke har mulighed for at give den ekstra støtte, som hjælper klassen i at fungere bedre,” siger Thake.

Det svarer ikke rigtigt på spørgsmålet om flere midler, Thake?

“Vi ser helst, at anlægsbudgettet bliver skåret ned til omkring 90 millioner om året. Normalt er det på 110 millioner, men i det nye budget er det sat op til 120 millioner. Hvis vi skærer det ned til 90 millioner, så er der også råd til ekstra lønkroner/flere ansatte til borgernær velfærd. Det er ikke fordi, at vi i Enhedslisten er i mod at bruge penge på anlæg i kommunen, men de varme hænder og støtten til forebyggelse af sociale problemer bliver ikke prioriteret nok, og nu lukker kommunen også for de ekstra puljer til løn under sygdom” siger Thake.

Hvilke puljer er det, du taler om?

“I Favrskov Kommune har vi to puljer, hvor skoler og daginstitutioner kan søge om midler, hvis de oplever at have langtidssygemeldinger blandt deres ansatte. Sygdom kan ingen gøre for, men det er meget dyrt at have langtidssygemeldte, og de penge du skal bruge på vikarer og erstatning skal tages fra et andet område. Derfor var de her puljer gode, så skoler og daginstitutioner havde en buffer. Begge puljer fjernes nu, og derfor kommer skoler og daginstitutioner til at skulle spare endnu mere på bøger og læremidler, hvis de oplever at have langtidssygemeldinger blandt deres ansatte,” forklarer Thake.

Hvad er det for en kommune, som du og Enhedslisten gerne vil have at Favrskov Kommune er at bo i?

“At det skal være godt at leve i de byer vi har i kommunen, uanset om du er ung eller ældre. At fællesskaberne trives og de frivillige foreninger har det godt, derfor nytter det heller ikke at skære ned på Frivilligcenterets bevilling. Der skal være en god mobilitet, så du kan komme rundt i samfundet,” siger Thake.

Hvordan hænger det sammen med, at du ikke vil bruge flere penge på asfalt?

I vores oplæg til budgettet vil vi gerne bruge flere penge på cykelstier, end de knapt 5 millioner der er i prioriteringskataloget. Vi har brug for flere cykelstier og bedre cykelstier, så vi kan få flyttet noget af bilismen over på andre transportmuligheder. Vi er imod at udvide Aarhusvej fra Hinnerup til motorvejen til fire spor, for at komme nogle trængselsproblemer til livs to gange om dagen. Vi skal i gang med at etablere cykelstier i mellem kommunens hovedbyer.

Nu nævner du at Aarhusvej skal udvides, men kommunen har planer om, at der skal komme mindst 500 boliger i Søften i de kommende år. Det er vækst, det kræver god infrastruktur og mere asfalt, skal der ikke være plads til det?

Vi skal have en balanceret vækst, hvor byerne ikke vokser hurtigere end den sociale infrastruktur kan følge med til. Vi skal ikke vokse hurtigere end vi kan etablere pladser i daginstitutioner og skoler, og når vi udvider byerne, skal vi have begrænset klimaaftrykket, og ikke bare bygge som vi plejer. Vi skal åbne op for mere variation i boligerne i landdistrikerne, så seniorer lokalt kan tilvælge mindre og fællesskabsbaserede boliger i landsbyerne.

Hvorfor er Enhedslisten ikke med i budgettet i år, er det ikke bedre at være med til at træffe beslutningerne ved bordet end sidde uden for?

“Altså jeg har heldigvis en god dialog med de andre politikere, hvor jeg oplever, at der bliver lyttet til vores forslag. Så jeg oplever, at der er en vis lydhørhed, selvom jeg og Enhedslisten ikke sidder med ved bordet. Jeg oplever  ikke nogen forskel, om vi sidder med ved bordet eller ej. For at vise at vi ikke bare kritiserer de andre, har vi udarbejdet vores eget budgetforslag, der krone for krone viser hvordan pengene i vores optik burde bruges i Favrskov Kommune i de kommende fire år,” siger Thake Fogh Cordt, byrådsmedlem for Enhedslisten i Favrskov Kommune.

Faktaboks
Enhedslisten i Favrskov Kommune er ikke med i budgetaftalen om økonomien i kommunen i de kommende fire år. Partiet har i stedet for lavet deres eget budgetforslag. Hele forslaget kan findes på Enhedslisten i Favrskovs hjemmeside.

Thake Fogh Cordt (EL), medlem af Favrskov byråd og sidder i arbejdsmarkedsudvalget og plan- og landdistriksudvalget. 

Foto brugt i artiklen er taget af Preben Stentoft og er fra Favrskov Kommunes hjemmeside.

Annonce – vi støtter Søften Nyt

Læs flere artikler fra Søften Nyt

Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt - Onsdagens Ord

Onsdagens Ord – hvad betyder lokalpolitik og journalistik for dig?

andersgodtfrednov 20, 20244 min read

Om et år er der valg til byrådet i Favrskov…

Læserbrev: Jeg vil høre din stemme!

Læserbrev: Jeg vil høre din stemme!

andersgodtfrednov 20, 20241 min read

Den 18. november 2025 skal vi sammen sætte retningen for…

Sara Fredskilde er sygeplejerske i Favrskov Kommune, og står klar til at hjælpe alle interesserede borgere med information om deres lunger til den nationale lungedag den 20. november 2024 Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.

Undgå at gå helt KOL

andersgodtfrednov 19, 20244 min read

Onsdag den 20. november er det national lungedag, og derfor…

Morten Bang og Lars Storgaard. Foto: Pressefoto.

Læserbrev: KV25 – En sikker hånd på rattet – Vi peger på Lars Storgaard!

andersgodtfrednov 18, 20242 min read

Om præcis et år skal vi igen til stemmeurnerne ved…

Det er ikke kun sport som hallen bruges til

Det er ikke kun sport som hallen bruges til

andersgodtfrednov 14, 20247 min read

Hver torsdag formiddag fyldes hal 1 i Søften Kultur og…

Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt - Onsdagens Ord

Onsdagens Ord – hvad sociale medier også kan bruges til

andersgodtfrednov 13, 20243 min read

Sociale medier for ofte skældud for, at det er en…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også