Månedens oplevelse – Klatreparken i Tivoli Friheden

Du kommer hurtigt op i højden i Tivoli Frihedens nye attraktion og forlystelse – klatreparken, hvor vi på den første åbningsdag den 18. maj oplevede, at tre ud af de fem baner, som forlystelsesparken har planlagt, havde åbent. For de tre ud af seks medlemmer af familiens, der gav sig i kast med klatreparken, er konklusionen helt klar. Vi kommer igen, og igen og igen, for selvom vi er flere i familien, der har højdeskræk, så er det en sand fornøjelse at prøve kræfter med klatreparken i Tivoli Friheden.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Træklatring i højden er ikke noget jeg har gjort ret meget i siden jeg var barn, dengang må jeg ikke have haft højdeskræk, men det har jeg fået med alderen, og bare det at skulle op af trapper i et rum, hvor jeg kan se meget langt ned i siderne gør at jeg får det fysisk dårligt. Derfor var det også med en smule bange anelser, at jeg købte en billet til den nye klatrepark i Tivoli Friheden, der tilfældigvis åbnede den 18. Maj, hvor vi som familie alligevel var en tur i parken for at fejre fødselsdag for et af børnene.

Klatreparken ligger i et område af forlystelsesparken, hvor der var en form for Tarzanbane i forvejen, og meget tæt på den nye scene bagerst i parken. For at kunne prøve klatreparken, skal du købe en ekstra billet. Det er ikke nok med indgangsbilletten eller et turbånd. Priserne varierer alt efter, hvilken type årskort du har. Hvis du ikke har årskort, så koster det 300,- inkl. Adgang til Tivoli Friheden, men så har du også lov til at prøve banerne alle de gange, som du skulle have lyst til i Klatreparken. Det er dog vigtigt, at du bestiller tid, da der maksimum må være 150 klatrere i parken ad gangen.

Der er en billetbod ved Klatreparken, hvor jeg købte billet til mig selv og de to børn på 15 og 18, som skulle med en tur op i træerne, vi købte også handsker, som viste sig, at være en god idé at bruge. Vi fik at vide, at der var lidt ventetid, fordi vi kunne komme med på det næste hold lidt senere, nu hvor vi ikke havde bestilt tid. 

Turen startede med, at vi skulle se en introduktionsvideo omkring, hvad reglerne i parken er, hvordan selen skal sættes op, og hvordan de mange sikkerhedsforanstaltninger i klatreparken virker, så du på intet tidspunkt ikke er hverken spændt fast eller klikket fast til den enkelte rute.

Instruktørerne hjalp derefter alle med at få selen på, og derefter er det tid til prøve banerne, hvor du ved landjorden skal prøve de forskellige funktioner, så de er kendt, når du møder sikkerhedsforanstaltningerne i højden, og specielt hvordan mekanismerne til de mange svævebaner virker.

Op i højderne

Der var allerede en hel del i gang i Klatreparken, da jeg og mine børn fik overstået prøvebanerne, og der var ikke andet at gøre, end bare at komme i gang. Jeg var endnu ikke sikker på, at jeg ville prøve den sværeste bane endnu, så jeg lagde ud med en af de to begynder baner. 

Du føler dig meget hurtigt sikker, når du har fået sat din line fast i systemet, og er begyndt at klatre op ad. Systemet er lavet på den måde, at selvom du skulle falde ned af en stige, så falder du ikke hele vejen ned til jorden.

Der er for hver meter lagt beskyttelse ind, så hvis du falder, så bliver du stoppet i faldet. Det betyder også, at du for hver meter skal have din sikkerhedsanordning skubbet igennem. Så du kan heller ikke skynde dig, det går stille og roligt med at komme op i højden.

Jeg følte mig slet ikke hæmmet af at kravle op til den første platform, men min koncentration var også 100% på, at komme derop og ikke kigge mig rundt. Det kunne jeg gøre, når jeg kom op. Der er også mange muligheder med at tale med andre klatrere og instruktørerne undervejs, hvis du har spørgsmål, eller hvis du selv skal hjælpe andre, der har problemer med teknikken.

Det var sjovt at klatre, du fik ret hurtigt varmen, og der kom også muskler i brug, som du ikke bruger hele tiden til hverdag. Handskerne var et godt køb, til når du hele tiden skulle flytte sikkerhedsanordninger fra det ene sted til det andet, røre ved wire eller klatretråd eller hvad du ellers har dine hænder på undervejs på turen. Handskerne koster 30 kroner for et par eller 50 kroner for to, og de kan bruges igen og igen, hvis du vælger at komme tilbage til parken igen.

Første gang jeg skulle prøve en svævebane, der gippede det lidt i mig, men jeg fulgte slavisk instruktørens vejledning fra videoen, og svævede til det næste sted på banen, lidt klogere på mig selv og også med en stolthed over, at jeg turde gøre det.

Efter jeg var færdig med den første grønne bane, var der ikke længere kø ved den blå. Ham foran mig var min 18-årige søn, og han blev ved med at sige, at jeg ikke skulle klatre op efter ham, fordi det var for højt for min højdeskræk. Men op af stigen gik det, jeg holdt pause ved den første platform og ved den anden. 

Du skal hele tiden fremad, for hvis du gerne vil af, så skal du hele vejen retur igen, og det er der ikke meget sjov ved. Slet ikke hvis du er meget langt afsted, og køen bag dig er blevet lang. 

Jeg følte mig ret højt oppe, men havde heldigvis sønnike foran mig, og jeg startede ikke på en ny forhindring, førend han var færdig med den. Han har det også halvsvært med højder, ligesom mig, men vi følte os ikke usikre på nogen måder, på noget som helst tidspunkt undervejs.

Der var kun et enkelt sted, hvor jeg følte panikken begyndte at banke på, og det var på vej op af stigen til den sidste svævebane, her havde jeg det ikke godt, men nu var jeg så tæt på, så de sidste meter skulle også forceres inden turen på den blå bane var slut, og jeg kunne ikke falde ned, så op med mig til den sidste platform.

Forinden havde sønnen taget den lange svævetur over svævepark, mennesker og sø, og han forøgede lydene  i parken denne eftermiddag ret kraftigt. Ikke fordi han var bange, men fordi det var fedt at prøve at svæve så langt på en gang.

Det blev min tur, og jeg sank også et par gange, inden jeg slap platformen og svævede den meget lange tur. Jeg fik vist også råbt lidt undervejs, mens adrenalinen kørte rundt i mine blodårer. Det var fantastisk at prøve, og turen ned på den anden side gik nemt og smertefrit, selvom der faktisk var ret langt ned.

Tilbage i klatreparken skulle jeg lige prøve den sidste grønne bane, og der gik det hele lige pludselig som en leg, og tog kun lidt længere tid end krævet, fordi der var kø, men det har ingen betydning med kø, for du får en helt anden oplevelse af parken, når du befinder dig i højden, og køen kan du intet gøre ved alligevel, du skal bare nyde hele turen.

Tilbage på jorden var både jeg og de to børn enige om, at det her skal vi prøve igen, og igen og igen. Sikke en oplevelse og en udfordring, men jeg er ganske sikker på, at den nye forlystelse, hvor du selv skal bruge dine kræfter bliver et ganske stort hit for forlystelsesparken.