Jeanette Bramming og 40 kvinder og en enkelt mand dukker troligt op til Zumba hver onsdag fra august til marts i SKIC. Det har stået på i snart 12 år, hvor mange af deltagerne har været med fra begyndelsen.
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Zumba er egentlig lidt et skørt ord, tænker jeg, da jeg åbner døren ind til Søften Kultur- og Idrætscenter, hvor Jeanette Bramming allerede står smilende og venter på mig. Vi har aftalt at mødes lidt før denne onsdags undervisningstime, så jeg kan høre lidt om, hvad Zumba egentlig er, inden jeg selv skal kaste mig ud i en prøve time.
“Hej Anders, hvor er det dejligt, at du vil være med, det kommer du helt sikkert ikke til at fortryde,” siger Jeanette, mens jeg finder blok og pen frem, inden jeg skal interviewe hende.
Jeg tænker lidt, hvad det er for noget, jeg har rodet mig ud i, men det kan vel aldrig gå værre end helt galt, og jeg kan vel egentlig kun gøre mig selv lidt til grin, når jeg skal være med i træningstimen…
Jeanette, hvorfor underviser du i Zumba?
“Det er meget nemt,” starter Jeanette ud med at sige, “det er fordi, at jeg elsker at motivere andre mennesker til at motionere og træne og have det sjovt samtidigt. Det er vigtigt, at vi har det sjovt, mens vi træner, og som du kan se på mig, så behøver du heller ikke at være en ung tynd sild for at være instruktør. Det handler om, at give livsglæden videre,” siger Jeanette.
Hvordan kom du selv i gang?
“Jeg gik til Zumba hos en instruktør, der gik mest op i at se sig selv i et spejl, og ikke rigtigt ville ofre tid på alle dem, der gik hos hende. Det mente jeg, at det kunne jeg gøre bedre. Som sagt så gjort, og nu har jeg været i gang i næsten 12 år med Zumba her i Søften gennem Hinnerup Gymnastik Samvirke (HGS). Mange af dem, der er med på mit hold, de har også været med fra starten, så et eller andet sted, må de synes det er sjovt og at de får noget ud af det. Den yngste er 17 og den ældste er 85 her på holdet, så Zumba er for alle, for alle kan være med,” forklarer Jeanette, og som jeg selv skal opleve lidt senere på aftenen, da jeg skal være med til træningen.
Fødderne flytter sig af sig selv
Jeg kommer lidt for sent, for Jeanette og de mange kvinder på holdet er allerede i gang, da jeg kommer lidt over klokken 18. Jeg bliver budt velkommen af dem alle sammen, og kort efter står jeg selv i midten af det hele, og prøver at følge med i de mange fagter, som Jeanette viser os. Det er bestemt ikke nemt, men det er sjovt, og der går ikke længe inden smilet kommer frem på mine læber, selvom jeg ikke er ret ferm til at lave de samme fagter med hænder, arme og fødder, som de mange kvinder er.
Jeg lægger mærke til de mange fødder. Alle har sko på, røde, gule, grønne, grå og blå fødder. Alle laver de samme øvelser, som Jeanette gør, og det er interessant at kigge på de mange fødder, der prøver at følge med i Jeanettes tempo. Det lykkedes heldigvis for de fleste, og selvom det smutter indimellem, så betyder det intet, for som jeg selv kan mærke, så er der en glæde i at være med i træningen. Alle smiler hele tiden.
Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.
Der er meget få pauser gennem træningen, andet end dem jeg selv holder, når jeg skal tage billeder og observere undervejs, men ellers er det kun i overgangen fra et musiknummer til et andet, at de mange deltagere lige kan få pusten igen og en mundfuld vand. Alle ved her, at de er med på den præmis, som de selv kan klare.
55 minutter efter jeg er kommet, så er det hele færdigt. Jeg får alle kvinderne samlet i midten af salen og tager et billede af dem.
“Nåh, Anders, det gik da rigtigt godt, har du prøvet det før?,” spørger Jeanette mig efter jeg har lagt kameraet fra mig, hvilket jeg med det samme må sige nej til, men jeg svarer, at jeg godt kunne finde på at gøre det igen, for mit humør er virkeligt i top efter 55 minutters dans.
Pia Frimand Odgaard står og smiler ved siden af og siger:
“Det er sjovt at være her, og vi gør det alle sammen forskelligt. Vi gør det på det niveau, som vi er på, og så bakker vi hinanden op. Jeg går til Zumba fordi det er livsglæde. Jeg bliver glad i bolden og jeg får rørt mig. Jeg har også været med fra starten, og jeg har det rigtigt godt dagen efter Zumba, så jeg bliver ved med at komme og træne sammen med Jeanette,” siger Pia.
Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.
Lidt derfra står Pernille Astrup, hun er en af dem, der kom med efter det første år:
“Jeg bliver glad, selvom jeg kan være i dårligt humør, når jeg kommer. Den dovne mand, den trælse chef og de ugidelige unger, så bliver det hele glemt efter et par minutter sammen med Jeanette og alle de andre glade mennesker til træningen. Alt bliver blæst ud af hovedet, og du er i gang i fællesskabet. Det er fantastisk at komme her, og som du kan se, så smiler jeg og er glad nu,” siger Pernille.
På vej ud taler jeg med Jeanette om den seneste time:
“Det gik da rigtigt godt, og nu glæder jeg mig til at se, hvad du får ud af det Anders. Du er velkommen til at komme igen, der er altid plads til flere,” siger en meget smilende Jeanette, inden jeg siger farvel til hende, og på vejen hjem overvejer, om Zumba er noget for mig. En ting er helt sikkert, det var en god træning, og hold da op, hvor kom jeg i godt humør af en time på halgulvet denne onsdag i SKIC.
| Faktaboks Zumba er opstået på et eller andet tidspunkt i 1990´erne, hvor aerobic og danseinstruktøren Alberto “Beto” Perez havde glemt at få den rigtige musik med til hans Aerobic time. Derfor måtte han bruge det musik han havde, og så blev det til en time med dans og aerobic træning, derfra udviklede det sig. Zumba er en træningsform, hvor hele kroppen bliver trænet og i et tempo, hvor alle kan være med. Ordet kommer egentlig fra Rumba, men det blev lavet om til Zumba for at skabe en anderledes omtale omkring det. |
