Tirsdag den 17. januar 2023 var det tid til den årlige trofæaften i Hinnerup og Omegns Jagtforening, hvor foreningen havde inviteret alle interesserede til at se gevirer fra årets jagter, samt høre egne og andres på jagt- og røverhistorier, og det hele sluttede af med et foredrag af Freddy Wulf, eventyrer og jæger.
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Da klokken var slået 19:00 tirsdag den 17. januar blæste fem jægere fra Hinnerup og Omegns Jagtforening velkommen i deres jagthorn, og så var trofæaftenen sat i gang. På to af væggene i Uhresalen hang der gevirer i flere størrelser, og ved de opstillede borde sad 65 fremmødte jægere og andre interesserede for at være med til at bestemme, hvem der havde de flotteste gevirer med fra årets jagter i 2022.
Da jægerne var færdige med at blæse velkommen tog jeg en snak med Peter Sørensen fra jagtforeningens bestyrelse om, hvorfor de holder trofæaften:
“Det er en gammel tradition. Jægere er vilde med at gå på jagt, men de elsker også at fortælle om det bagefter, og ikke mindst at fremvise, hvad de har nedlagt. Derfor har vi i mange år haft den tradition, at vi mødes en gang om året og præsenterer de trofæer, der er nedlagt i den forgangne sæson. Røverhistorierne er selvfølgelig også en stor del af det, men det giver også en mulighed for at mødes med venner, bekendte og kollegaer om jagt, uden at gå på jagt. Det er dejligt at se, at der er mødt så mange frem i aften,” siger Peter Sørensen, som har været med til at arrangere trofæaftenen.
I den næste halve time, der havde de fremmødte rig lejlighed til at kigge de mange gevirer efter, så de kunne bedømme dem og afgive en stemme efter, hvem de syntes, der skulle vinde årets præmie.
Ved et af bordene sidder Daniel Andersen. Han er 29 år gammel og tog for nyligt jagttegn i Hinnerup og Omegns Jagtforening, og jeg taler med ham om, hvorfor han er med til trofæaftenen:
“Der er flere i min familie der har jagttegn, men det var ikke før jeg flyttede til Hinnerup, at jeg selv fik det taget. Fællesskabet i foreningen har også gjort at jeg er kommet til at kende flere lokalt og fået et bedre netværk, og så har jeg været med på flere af de jagter, som foreningen afholder. Jeg er heldigvis også blevet taget rigtigt godt i mod, så det er ikke sidste gang at jeg kommer med til trofæaften,” siger Daniel.
Jagthorn
Arne Pilgaard er lige blevet færdig med at stemme, da jeg prikker ham på skulderen for at høre lidt om det jagthorn, som han lidt tidligere stod og blæste i.
“Hvorfor jeg blæser i jagthorn? Det gør jeg i respekt for vildtet og jægerne. Vi bruger jagthorn når jagten starter og imellem hver såt (læs om hvad en såt er, hvis du ikke er inde i jagtterminologien). Du kan kalde jaghornet for jægernes mobiltelefon. Hvis vi står ude i skoven og råber at vi er klar nu, så forsvinder vildtet. Derfor blæser vi i hornet, når vi er klar og så slippes hundene også løs. Jeg blæser i hornet igen, når jagten er færdig,” siger Arne.
Jeg vil gerne høre mere om det, og spørger Arne om, hvad den lokale jagtforening gør for at uddanne flere til at blæse på jagthorn.
“Vi startede med at tilbyde undervisning i jagthorn tilbage i 1991, dengang var vi seks personer. I dag er vi 29, og vi tager nye blæsere ind hver år i januar. I år kom der 11 nye. Vi øver hver torsdag på Rønbækskolen i Hinnerup, og vi er også afsted til konkurrencer og vi optræder også flere gange om året. Vi har været til Smukfest i Skanderborg, Musikteatret i Vejle og mange andre steder, men kom forbi til en af de gange vi øver, så kan du få mere at vide,” siger Arne til mig.
Afstemningen om årets trofæ er færdig, og de to udpegede tællere er i fuld gang med at tælle stemmerne op. Spændingen stiger da resultatet bliver givet videre til Jesper Nøjsen fra bestyrelsen, der skal overgive præmierne til vinderne.
En efter en bliver vinderne kaldt frem, og da præmierne er overrakt er der en enkelt jæger, der har vundet to gange. Da de hver især går frem for at modtage præmien, så skal de fortælle, hvordan jagten på det dyr og gevir de vandt på foregik.
Det er her jagthistorierne igen kommer til sin ret, for de mange historier er også en del af det at gå på jagt. Det er et fællesskab, som handler om rigtigt meget andet end at skyde et dyr, det har jeg også selv erfaret i de 18 år jeg selv har været jæger. Derfor bliver historierne heller ikke gengivet her, dem må du selv ud og høre fra vinderne om, eller selv komme og høre dem, når der bliver fortalt nye historier til trofæaftenen om et år.
Da præmierne var delt ud og klapsalverne forstummede var det tid til aftenens hovedattraktion, et foredrag med eventyreren Freddy Wulf, som rigtigt mange af tilhørerne havde hørt om og også var kommet for at høre. Freddy Wulff er kendt, blandt andet, fra Ugens Rapport i 1980´erne, hvor hans mange historier fra hans tid som jæger i New Zealand, og mange andre eventyr han har været på blev fortalt. Freddy havde selv tre egne bøger med, som tilhørerne kunne købe og få en autograf i, og det var der mange, der gjorde.
