Ulrik Bust er fra Hinnerup, og det meste af hans liv handler om lytte, spille og booke musik. Han er medlem af “Den Nye Salmetrio”, og de kan opleves den sjette marts 2022 i Uhresalen i Hinnerup Bibliotek og Kulturhus. Søften Nyt har mødt Ulrik til en snak om musik, hvorfor han elsker musik, og hvad Hinnerup og Søften har betydet for ham og hans egen musik igennem hans opvækst.
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Jeg går igennem Aarhus midtby en regnfuld februardag i, jeg skal interviewe en af mine barndomsvenner, Ulrik Bust, om den koncert som han og resten af “Den Nye Salmetrio” skal holde i Uhresalen i Hinnerup Bibliotek og kulturhus den sjette marts 2022. Ulrik er musiker og musikbooker i eget firma, We do Music, og mens jeg går gennem regnen spekulerer jeg på alle de mange koncerter jeg selv har været til i Aarhus…Voxhall, Train, Musikhuset, Vejlby Risskov Hallen og min favorit festival, Northside.
På vej op ad trappen til det kontorfællesskab, som We do Music er en del af i Borggade, tænker jeg over det pudsige i, at jeg aldrig har spurgt Ulrik om, hvor interessen for musik stammer fra da vi var unge, og at jeg glæder mig til at se ham og høre mere om, hvorfor musikken fylder en så stor del af hans liv.
“Velkommen til, Anders, kom ind og få en kop kaffe, mens jeg lige gør min samtale færdig”. Ulrik taler i telefon, da jeg kommer, og jeg stiller mig op og kigger på de mange musik plakater og guldpladen med Anne Linnet han har hængende på den ene væg. En plade, som han indspillede for Anne Linnet tilbage i 2005, da han stadig ejede et lydstudie, fortæller han mig lidt senere.
Jeg elsker musik
Vi sætter os ned i hjørnet af lokalet med en kop kaffe og taler om minder fra ungdommen i Hinnerup og Søften. Dengang der var “Ung Rock” koncerter i Præstemarkhallen, og musikøvelokalet lå på første sal i klubben. Jeg tænder for diktafonen og tager blokken frem, mens jeg stiller det første spørgsmål:
Hvorfor spiller du musik, Ulrik?
“Det gør jeg, fordi jeg elsker musik. Musik er en af de stærkeste udtryksformer, jeg kender. Du finder glæde, sorger, frygt og kærlighed i musik. Du kan blive rørt ved at lytte til det og se det udtrykt på en scene. Jeg er helt vil med at spille og høre musik, og jeg synes, at det er den bedste måde, at formidle følelser på,” siger Ulrik med et kæmpe smil, inden han fortsætter:
“At selv kunne spille musik for andre, og skabe den fede følelse fra scenen og blandt tilhørerne. Følelsen af at blive helt høj af det du hører, men også kan se. Der er så mange forskellige lag i musik, og jeg bliver aldrig træt af at lytte til det eller selv spille det,” fortæller Ulrik, mens jeg prøver at få samtalen ind på den kommende koncert i Uhresalen i Hinnerup, hvor han sammen med Anette Buonaventzen og Pojken Flensborg danner “Den Nye Salmetrio”, skal spille og synge danske salmer og Leonard Cohen sange.
Leonard Cohen og danske salmer, hvordan hænger det sammen?
“Jeg vil lige lægge ud med at sige, at vi laver egne fortolkninger af danske salmer, og vi fik Leonard Cohens sange med, fordi der indgår en hel del kirkelige referencer i hans tekster, så det mener vi giver god mening. Vi har faktisk taget udgangspunkt i en oversættelse af teksterne lavet af Anders Dohn, og som han udgav en plade med tilbage i 2014, og så har vi taget teksterne og lavet vores egen musik til egne fortolkninger. Normalt spiller vi i kirker, men i anledning af Favrskov Bibliotekers overordnede tema om tro, så skal vi spille i Uhresalen i Hinnerup. Det glæder vi os til, men også mig personligt, for jeg er vokset op i byen,” siger Ulrik.
Musik i Hinnerup og Søften
For Hinnerup er Ulriks hjemby, her er han vokset op, og det var også her jeg havde min ungdom sammen med ham, og derfor kommer samtalen igen ind på de gamle minder, som nu ligger 30 år tilbage i tiden, og det for mig til at spørge om, hvordan han egentlig kom i gang med at spille musik:
“Det var i Folkeskolen. Jeg havde en super god og inspirerende dansk og musiklærer, Preben Jørgensen på Haldum-Hinnerup Skolen, som præsenterede mig for musik. Han var sammen med Carsten Lund god til at sætte noget i gang og fastholde os unge i det. Det var her jeg opdagede saxofonen, som er mit foretrukne instrument at spille på, og her jeg lærte hvad fællesskab er omkring musik, både i folkeskolen, på musikskolen, men også når vi som band og musikere øvede sammen og blev bedre. Musikken blev et holdspil, hvor vi gjorde hinanden bedre, det var og er fantastisk at opleve,” forklarer Ulrik.
Det stoppede ikke her, som det ellers gør for mange, der spiller musik i ungdommen. Ulrik havde talent på saxofonen, og ham kom til at spille med andre ungdomsmusikere i Søften Ungdomsklub, hvor de efterhånden dannede bandet Across, sammen med Peter Stengaard, Jacob Mikkelsen, Thomas Pødenphant, Søren Lund, Morten Eriksen og Thomas Nesborg. Across var et band, der lavede sin egen musik og indspillede den selv.
Jeg har stadig det bånd, de dengang indspillede, og jeg tager det frem og viser det til Ulrik, jeg kan se på ham, at han får nogle fantastiske minder frem i erindringen, da han holder båndet i hænderne.
“Ha, ha, hvor er det sjovt. Det her band, Across, var det første rigtige musik, jeg var med til at lave og indspille. Det er vores egen musik og tekster, der er at finde her, og allerede dengang indspillede vi på en harddisk, som er det normale i dag, men som meget, meget få gjorde dengang. I Søften spillede vi i Ungdomsklubben, og her var nogle voksne som skabte nogle fantastiske rammer for os, hvor vi kunne udvikle os, vokse med opgaven og musikalsk til at komme til at stå på egne ben. Det var helt fantastisk. De var gode til at vurdere, hvad vi skulle bruge, så vi kunne udvikle os i den rigtige retning. Vi fik også øvelokale i Hinnerup, hvor vi også indspillede musik, men båndet her, mener jeg, vi indspillede hus DR,” siger Ulrik inden jeg gerne vil vide mere om, hvordan det er lykkedes for ham at gøre musikken til en karrierevej, der ikke er muligt for rigtigt mange, der ønsker at leve af deres musik.
Fra scene til bookingbureau
Ulrik nævner flere gange i samtalen, at han er meget taknemmelig over, at han kan leve af sin interesse for musik.
“Musik har altid været en passion for mig, og det at kunne leve af sin passion og have fået muligheden for at blive uddannet som saxofonist på konservatoriet (Det Jyske Musikkonservatorium, red.), turneret som musiker, have eget lydstudie og nu i dag ejer et bookingbureau, det føler jeg mig meget privilegeret over. Kombinationen var fantastisk, til dagligt kunne jeg være hjemme ved familien, passe lydstudiet og turnere i weekenderne, men som kom streaming, og så måtte jeg genopfinde mig selv,” siger Ulrik.
Lydstudiet hjemme i privaten blev lukket ned, for der blev ikke produceret det samme som før, nu hvor CD-salget raslede ned, og kunsterne skulle finde nye indtjeningsmuligheder. Ulrik valgte at tage en diplomuddannelse i Music Management på Det Jyske Musikkonservatorie.
“Her lærte jeg alle de ting, som var nødvendige for at kunne køre et bookingbureau. Økonomi, journalistik, markedsføring, kontrakter – undervisning i alle de ting, som ikke lige drejede sig om at spille et instrument på scenen. Jeg fik heldigvis ret hurtig succes, og We do Music, som mit bureau hedder, var ved at vokse mig over hovedet. Heldigvis har jeg fået de rigtige mennesker ansat til at hjælpe mig omkring det praktiske ved koncerter og spillesteder, og så koncentrerer jeg mig om at pleje artisterne, sælge koncerter og sætte turneer op,” forklarer Ulrik.
Ulrik spiller stadig, og ikke kun med “Den Nye Salmetrio”. Han står foran en længere turne med Anders Blichfeldt, hvor Ulrik er en del af backing bandet, og hvor han glæder sig til selv at stå på scenen og spille for andre, og ikke kun arbejde med at få musikerne op på scenen.
“Det gode ved mit arbejde er, at jeg har prøvet at være på alle pladser. Jeg har selv spillet der, jeg kender omgivelserne, så jeg kan rådgive artisterne og musikerne om, hvor og eventuelt også hvordan de skal spille det enkelte sted, hvis de ikke har været der før. We do Music er lavet, så de ansatte er folk med branchekendskab. Vores fornemtste opgave er, at parre den rigtige artist med det rigtige spillested, og derfor skal vi heller ikke have alt for mange artister ind i bureauet. Vi skal have dem, der passer til os og vores profil, og derfor må jeg også sige nej til mange,” siger Ulrik.
Samtalen er kommet tilbage til det private igen, Ulrik er 47 år gammel og godt gift med Anette, som han har to børn med. Daniel på 19 og Smilla på 15. Daniel spiller også musik, og bruger det gamle lydstudie til øvelokale. Smilla hedder Smilla, fordi det rimer på hans yndlingsfodboldklub i England – Aston Villa.
“Daniel hedder egentlig Zico til mellemnavn, opkaldt efter en kendt brasiliansk fodboldspiller, så mine børn har navne fra min anden store lidenskab, fodbold. Det er lidt hyggeligt. Alting skal heller ikke handle om musik, selvom musik er mit liv. Jeg glæder mig dog meget til at komme til Hinnerup, for det betyder meget for mig, at komme ud at spille for andre, og Anette og Pojken glæder sig også til at synge og spille for publikum den 6. marts 2022,” siger Ulrik Bust, inden jeg slukker for diktafonen, tager jakken på, går ud i regnen igen og nu er blevet en hel del klogere på, hvorfor Ulrik elsker musik, og hvorfor jeg selv nyder at lytte og opleve musik derhjemme og ude på spillestederne.
Her kan du høre en lille forsmag på, hvad “Den Nye Salmetrio” synger og spiller for publikum:
