Nervøsitet, mellemfornøjethed og to point i første kamp i anden division

Torsdag den 22. september spillede Team Favrskov Håndbold første holds herrer deres første kamp som oprykker til 2. division. Det var et lokalopgør mod Hammels bedste herrehold, og det blev også en intens fight med den rigtige sejrherre, men vejen derhen var lang, og i det følgende kan du læse om alt det der foregik før, under og efter kampen.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Jeg har aftalt med Team Favrskov Herrers (TFH) førsteholdtræner, Søren Krog, at han vil tage mig med til kampen i Hammel, så vi kan snakke sammen i bilen på vej derud. Så halvanden time før kampstart, der spørger jeg Søren om, hvordan det har været at skulle komme i gang med en sæson, hvor begge herrehold hos TFH rykkede op i 2. division og jyllandsserien.

“Det har været spændende endelig at skulle i gang igen, og vi startede også træningen op en uge, før vi plejer i august. Det har været lidt svært for de helt unge at komme i gang, så det har først rigtigt været de seneste uger at begge hold virkeligt har rykket sig, og nu er klar til at komme i gang med turneringen,” siger Søren.

Han har selv kun været træner på herresiden i den seneste sæson, så det hele er også stadig nyt for ham.

“Det har været en spændende proces, for jeg havde ikke prøvet at træne herrehold inden jeg begyndte før sidste sæson, men jeg har fået god hjælp fra spillerne, der kendte alle de hold vi mødte, og resten har jeg selv måttet lære og indhente. Til den nye sæson her, der har vi heldigvis også haft en god tilgang af spillere og målmænd fra andre klubber. Vi er nu altid nok spillere til kamp på to mål, og de unge sørger virkeligt også for, at der er knald på til træningen. Alle har rykket sig siden sidste år, så det er en fornøjelse at se på, og jeg glæder mig til at se, hvordan det folder sig ud i kampen i dag,” siger Søren.

Hvad har skullet laves om fra sidste års 3. division til at i nu spiller i 2. division?

“Egentlig ikke ret meget, heller ikke fra jeg kom til som træner, og indtil nu. Det er små ting, som hele tiden skal justeres, for at vi bliver bedre som hold og som enkelt spiller, men der er også en anden dynamik, nu hvor vi er mange til træning fra begge hold. Vi træner to gange om ugen, og det bliver vi ved med, spillerne kan og vil ikke mere, men jeg kan godt mærke, at der er kommet mere kvalitet ind i træningen. Det har også hjulpet, at vi har fået tilgang på målmandssiden og på spillersiden. Vi er nu 15 mand i førsteholdstruppen, og det gør også, at der er to spillere, der må sidder over i dag og spille med jyllandsserie herrerne, hvilket også gør, at deres niveau bliver løftet,” forklarer Søren.

Optakt til kampen

Vi er nu nået til Hammel, og jeg hjælper med at slæbe alt udstyret ind i hallen, hvor de fleste spillere allerede er ankommet og sidder i hal 2 og venter på at skulle klæde om. På vej ind støder Søren ind i Hammels assistenttræner, Karsten Korsgaard, og de snakker begge om optakt, hold, spillere, og om hvordan kampen måske kommer til at gå.

Hammel er ramt af spillermangel, fortæller Karsten, og om det er en taktisk manøvre, for at underspille Hammels styrke eller om det passer, det skal vise sig en times tid efter, når spillerne fra begge hold går på banen.

Jeg har fået at vide fra Søren, at omklædningsrummet er bandlyst for journalister og andre inden kampstart, men jeg når lige at tale med Frederik Andreasen og Mathias From:

Hvad tænker I om at skulle spille den første kamp i sæsonen her i Hammel?

“Det bliver rart at skulle starte på udebane, mod nogle mennesker og et hold, som vi tidligere har spillet mange gode kampe mod. Det er rart at have kendskab, til det første hold vi skal møde, og så er det spændende, at det er et lokalopgør i første kamp i sæsonen. Forhåbentlig går vi fra banen med to point på kontoen, men det må vi se om et par timer,” siger Frederik, inden Mathias også gerne vil tilføje noget:

“Nu har vi gjort det rigtigt godt i 3. division i mange år, så det bliver spændende at se niveauet i 2. division, om vi kan være med. Det regner vi med, at vi kan. Vi har trænet godt og spillet nogle gode træningskampe, så vi er fortrøstningsfulde,” siger Mathias, mens Frederik tilføjer, at de har spillet fem træningskampe, hvoraf fire af dem er mod andre 2. divisionshold i den nordlige pulje.

“Her har vi vundet tre kampe, og tabt en med et mål, mod et hold der blev nummer fire i sidste sæson i 2. division, og så har vi også slået et 3. divisionshold. Så det har været en god pegepil på, hvor vi ligger niveaumæssigt, men nu gælder det dagens kamp,” siger Frederik.

Hvordan ender den?

“Vi regner med, at vi vinder. Det bliver en tæt og fysisk kamp, og så er starten på sæsonen altid svær. Vi har før dummet os i den første kamp, så vi tager det her opgør meget seriøst, men det er meget spændende, når det er den første kamp i en ny sæson og vi spiller i en højere række,” siger Mathias, inden døren bliver lukket ind til omklædningsrummet, og jeg kan gå hen til Søren, der har sat sig og venter på, at spillerne klæder om.

Han ser meget seriøs og koncentreret ud, nu hvor der ikke er lang tid til kampstart, men jeg får ham til at svare på, hvordan han tror, at den første kamp kommer til at gå:

“Det er altid svært inden den første kamp. Vi har en fornemmelse for, hvor vi står formmæssigt og spillemæssigt. Hvordan vi står rent tændingsmæssigt, når kampen er i gang, det glæder jeg mig til at se. Hvis vi rammer det rigtige spændingsniveau. Så kan det blive rigtigt godt, hvis ikke, så kan det godt gå hen og blive noget nervøst og forkrampet, men vi tror på, at vi står godt og kommer resultatmæssigt godt ud af den første kamp i dag,” siger Søren.

Selve kampen

Begge holds spillere er inde på banen og varme op i god tid inden kampen skal i gang, i begge sider af hallen er tilskuerne i gang med at finde deres pladser, og fordi Hammel ligger så tæt på Søften og Hinnerup, så ender det med, at der er flere tilskuere, der hepper på udeholdet end der hepper på hjemmeholdet. Det er ikke ret ofte, at det sker, men til denne første kamp i sæsonen, der er TFH allerede foran med tilskueropbakningen.

Efter dommerne har fløjtet op, så starter begge nervøst ud, men ret hurtigt kommer TFH foran og efter otte minutter står der 5 – 2, og min sidemand siger til mig, at der vist ikke bliver nogen tvivl om, hvordan den her kamp ender.

Men som det kommer til at ske rigtigt mange gange i den kommende time, så har TFH en hel del udfald, og det er også, hvad der sker nu. De er foran 5 – 2 og det ser godt ud, og så glemmer de at spille håndbold, så de næste syv minutter rykker Hammel fra 2 – 5 til 6 – 5, hvorefter det endelig lykkedes at få balance i regnskabet med en scoring fra TFH. Tre minutter senere står det 9 – 6 til TFH, og de er endnu engang flyvende.

Sådan bølger det frem og tilbage, TFH spiller godt og kommer foran med 3 mål, men falder så tilbage og glemmer at spille håndbold, og Hammel kommer tæt på. Når det så er ved at være snert, så finder TFH spillet frem igen og spiller blændende håndbold. Sådan fortsætter det hele første halvleg, som ender med 14 – 11 til TFH. 

De sidste par minutter har følelserne hængt ude på tøjet på begge hold, en TFH spiller får en albue i hovedet ved en tackling, begge hold har haft spillere udvist, og der bliver givet og taget i begge ender. Følelsen er, at TFH har overtaget og kampen i hånden, men det er svært for holdet at holde koncentrationen i lang tid ad gangen, og det straffer Hammel dem for gang på gang.

Anden Halvleg

TFH starter lidt anden halvleg, som første sluttede, med manglende koncentration. De misser det første angreb, og Hammel får et hurtigt mål, de smider også angreb nummer to væk, selvom angrebet er næste halvandet minut langt. Heldigvis brænder Hammel på målmanden, og nu er TFH vågnet op til dåd igen, og det er Hammels tur til at melde sig ud af kampen de næste minutter.

På meget kort tid øger TFH til 20 – 14, og det ser rigtigt godt ud, men så glemmer de, hvorfor de egentligt er på banen, selvom der på tilskuerrækkerne er en kæmpestor opbakning til holdet. Hammel får scoret og efter 19 minutter står der 23 – 17. 

TFH får straffe, scorer, og Hammel misser. Der scores igen på samlebånd, TFH fører nu med 9, der står 26 – 17, og Hammel reducerer. I det samme angreb får TFH smidt to mand ud, så de er nu fire mod seks på banen, men det lykkedes alligevel at få sneget bolden ind bag Hammels målmand til 27 – 18 med under 10 minutter igen.

Kampen bølger frem og tilbage, men det er kun Hammel, der kan score, den store føring smuldrer langsomt væk mellem fingrene på TFH´s spillere, også selvom der er aldrig er tvivl om, at de vil vinde, så spiller TFH ikke sammen som hold længere. Det er som om, at nu har vi vundet, og så kan resten være lige meget. 

De gør det simpelthen for nemt for Hammel at reducere gang på gang, selvom også TFH´s målmand gør, alt det han kan ved at tage nogle gode redninger i de sidste minutter af kampen.

Efter 26 minutter får TFH spiller nummer 14, Michael Balling, sin tredje tominutters udvisning og må forlade banen med et rødt kort. I det næste angreb laver TFH angrebsfejl, og bolden sløses væk når TFH har den. Hammel kan score efter behag, selvom de brænder flere tilslut, og kampen ender med et slutresultat på 28 – 24 til TFH.

Det var helt sikkert en seværdig kamp, for der var rigtigt mange flotte kombinationer undervejs, men fra TFH´s side var der for mange udfald, som et bedre hold vil straffe meget hårdere, end Hammel og deres få spillere magtede at gøre denne torsdag i Hammel.

Efter kampen

THF´s spillere klapper af alle tilskuerne for den store opbakning, og mens jeg går blandt spillerne og tager billeder af dem, så kan jeg mærke glæden ved sejren, men også en mellemfornøjethed over, at det kunne de have gjort bedre. At de selv ved, at de kan spille bedre, men før jeg taler med dem om det, så skal de have en pause i omklædningsrummet, inden de bliver forstyrret af en journalist.

Jeg tager i stedet for fat i de to dommere, Mathias Krog og Jeppe Kirkensgaard. De vil gerne tale med mig, dog uden at komme ind på deres præstation på banen, men mere generelt om at være kommet i gang.

Hvordan er det at dømme en kamp mellem to lokale hold?

“Det er altid specielt at dømme den første kamp i en ny sæson, nu har vi begge dømt træningskampe, men der er en helt anden intensitet og en anden stemning i hallen, når turneringen starter,” siger Mathias.

Jeppe tilføjer, at det er en anden oplevelse, at komme ud og dømme lokalopgør på det her niveau, men at de har glædet sig meget:

“Vi har det lidt på samme måde, som hvis du spørger spillerne, vi har glædet os siden sidste sæson sluttede. Vores opstart er forløbet godt, men der kan selvfølgelig være lidt nervøsitet ved at skulle finde hinanden igen, både i træningskampene, men også nu i turneringen, men det er dejligt at være i gang igen.

Hvordan synes I, at det gik, I ser glade ud?

“Vi synes, at vi afvikler kampen på spillernes præmisser og dømmer, når vi skal dømme. Vi laver også fejl, det kan ikke undgås, men hvis vi skal kigge med helikopterblikket i dag, så er vi rigtigt godt tilfreds med vores præstation i dag,” siger Mathias, inden jeg skal tage et billede af dem og sige tak for indsatsen, mens Hammels assiterende træner, Karsten Korsgaard kommer forbi og også gerne vil sige lidt om, hvordan kampen gik fra Hammels synsvinkel:

“Team Favrskov Håndbold var bare bedre end os på dagen. De var mere klar, så vores spillere er meget skuffede lige nu, det er nok det ord, der rammer bedst. Vi er alle meget ærgerlige over, at vi præsterer så lidt i en sådan lokalkamp som den i dag,” siger Karsten tydeligt skuffet, og fortsætter:

“Det som er godt i år, det er, at TFH er kommet op, og at Hørning også er i 2. division, så vi får de her lokalopgør tæt på hinanden. Vi glæder os til at møde TFH igen, også med det megen liv, som der bliver skabt på tilskuerbænkene. Jeg håber bare på, at vi så kan slå dem på hjemmebane i Søften næste gang,” siger Karsten inden jeg siger farvel til ham.

Jeg banker på indtil omklædningsrummet, stemningen er virkelig god. De sidder alle sammen og får en øl og er glade over resultatet, men ikke så meget over kampen, den skal ikke glemmes, men de ved godt, at de skal spille bedre næste gang. Det spørger jeg også Mathias og Frederik om:

Hvad tænker I om oplevelsen?

“Vi er glade for de to point. Det blev en meget rodet kamp, og slet ikke den kønneste kamp, vi har spillet, men to point er to point i et lokalopgør. Vi burde og skulle have vundet større,” siger Mathias, mens Frederik tager over:

“Vi er glade for at have den første kamp overstået, men vi følte ikke helt, at vi ramte det niveau, som vi gjorde i træningskampene. Det er vi meget ærgerlige over, når der nu kom så mange trofaste støtter fra Søften og Hinnerup til kampen. Vi håber at kunne hæve niveauet betragteligt, når vi skal møde Sønderborg onsdag den 28. september i Søften. Det bliver en anden kamp, og med forhåbentligt en fuld hal af tilskuere, som hepper på os,” siger Frederik, mens Søren går forbi.

Jeg får lov til at blive i omklædningsrummet, mens spillerne og træneren hygger. Nye spillere skal holde tale for andre, og der bliver grinet rundt omkring. Stemningen er løssluppen, men jeg kan godt mærke, at de ikke er helt tilfredse selv. Det taler Søren og jeg også om, da vi kort tid efter kører tilbage mod Søften:

 “Vi var der, og vi havde en tro på, at vi ville vinde. Der skete bare det, at hver gang vi trak fra, og det havde vi ingen problemer med, så blev vi fanget i det. Vi bliver lullet i søvn og vi investerer ikke nok i det. Vi havde snakket om det inden, at hvis vi var dygtige nok til at komme foran, så skulle vi blive ved. Der falder vi i stedet ned i tempo, og vil hellere frem og lave flere mål, i stedet for at blive tilbage og gøre det færdigt forsvarsmæssigt,” forklarer Søren.

Hvad skete der i første halvleg?

“Der er nogle situationer, hvor vi får dækket fint af og hvor de afslutter og skyder forbi, men Hammel får nogle nemme tremeterkast. Der føler jeg, at vi dækker godt af, og gør det vi skal, men at Hammel så alligevel bliver belønnet på nogle halve chancer og de scorer nogle nemme mål. I flere perioder, der ser det rigtigt nemt ud for os, og det er desværre det, som vi falder ned på. Vi oplevede det også i sidste sæson, at når vi føler, at vi sidder på modstanderen, så falder vi sammen i en periode. I dag lader vi dem også gå flere gange fra fløjen, hvor de er kloge nok til at ramme os, og de så får straffe og scorer. Samtidigt med at giver for mange udvisninger. Det er et spørgsmål om manglende parathed, og noget rutine med ikke at gøre tingene ordentligt færdigt,” siger Søren.

Hvordan lykkedes det jer at finde teten igen?

“Jeg kan se på banen, at spillerne render rundt med selvsikkerhed. Det er super positivt, men når vi har momentum, så skal vi beholde det og ikke falde sammen, i stedet for a lalle og fx en mod en i stedet for at spille som et hold. Selvsikkerheden gør også, at vi kommer tilbage hver gang, også når vi laver omstillinger og spiller i en opstilling, som vi ikke har prøvet før. Så lykkedes det efter en tid, og heldigvis har vi en bred bænk, hvor alle kan gå ind og gøre en forskel, selvom det ikke var alle, der gjorde det i dag. Det blev meget forkrampet flere gange, og vi havde svært ved at spille i flow hele tiden,” siger Søren.

I førte med 9 og vinder med 4, skulle kampen ikke have været lukket meget før?

“Det ærgrer mig, at vi ikke får lukket og slukket kampen. Vi er så langt foran, men så gider vi ikke løbe hjem, vi snakker op ad banen og laller igen. Så bliver vi ramt af flere udvisninger, og her kan jeg mærke, at der kommer en utryghed blandt spillerne, fordi dommerlinjen, der bliver lagt er meget uens set over kampen. Det har vi en snak om bagefter, for jeg synes ikke, at det var lige i begge ender. Hammel har mere lyd på, og spiller mere på det, når de var i angreb, det var vi ikke dygtige nok til,” siger Søren.

Hvad gør I så, når I skal møde en bedre modstander end Hammel?

“Nu skal det ikke lyde som om, at det hele var skidt. De første point er altid de sværeste, og vi vidste godt på forhånd, at vi ville få det svært. At vi kan sidde og være ærgerlige over at vinde med fire mål i den første kamp på udebane i sæsonen, det er vel et tegn på sundhed, må jeg sige. Jeg er meget fortrøstningsfuld. Vi har en gruppe spillere, der viser, at når de møder modstand, der på papiret er bedre end os, så spiller vi også bedre, det ved jeg. Hammel spillede ikke det håndbold, som vi er vant til, de gjorde nogle ting, som vi slet ikke forventede, og det skal vi også lære af, så vi er bedre forberedt. Der er altid udfordringer med den første kamp, men vi fik to point, og det er vi glade for. Vi skal fremadrettet nok skrabe point nok sammen til, at vi kan blive i 2. division, men vores kunstpauser var for lange og for mange i kampen mod Hammel. Det skal vi have meget bedre styr på, men hvor var det fantastisk at se så mange tilskuere fra Søften og Hinnerup, der var ikke mange Hammel folk på lægterne i dag,” siger Søren, inden jeg siger farvel foran mit hjem, godt mæt efter en svær første kamp for TFH i deres første sæson i 2. division.