26-årige Louise Koustrup er træner på fodboldskolen og i Søften GF fodbold, og det var trænergerningen, der gjorde, at hun nu er i gang med uddannelsen som skolelærer.
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Louise Koustrup er i gang med at sætte U16 pigeholdet i gang med at varme op på fodboldskolen i Søften. Det skal være lidt anderledes, så hun sætter to af pigerne til at danse, og så skal resten af pigerne følge med, og blive varme til musikken og dansen.
Imens trækker hun og jeg os lidt væk, så vi kan tale lidt om, hvorfor hun er fodboldskoletræner i Søften GFs fodboldafdeling.
“Jeg er træner, fordi jeg elsker at være sammen med pigerne. Jeg træner også de her piger til dagligt, så jeg kender dem godt, og de kender mig. Fodboldskolen er en essentiel del af fodboldfællesskabet og klubfællesskabet her i Søften. Vi har heldigvis rigtigt mange piger her på fodboldskolen, og på det her hold er de 21 spillere. Det siger en del om pigernes interesse i fodbold og fællesskab, og så giver det også mig rigtigt meget at være sammen med dem og lære dem noget,” siger Louise.
Hvad giver det dig som menneske, at være fodboldtræner?
“Da jeg startede som træner i klubben i 2018, da læste jeg egentlig på universitet, men droppede ret hurtigt ud, for jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle bruge studiet til eller, hvad jeg ville uddanne mig til. Langsomt fandt jeg ud af, at når jeg havde trænet pigerne, så føltes det som noget af det vigtigste for mig. Alene det at kunne se lykken i deres øjne, når de lærte at heade til en bold. Det var en lille ting, men for dem var det megastort. Det var så givende for mig. Langsomt indså jeg, at det var det jeg skulle. Jeg skulle undervise børn og unge. Derfor går jeg nu på lærerseminariet. Læring er meget bredt, og der er rigtigt mange koblinger fra fodboldtrænergerningen til lærerstudiet og omvendt. Derfor holder jeg også fat i at være træner, mens jeg læser til lærer,” forklarer Louise.
Hun skal lige holde en pause i interviewet for nogle af pigerne deltager ikke længere i opvarmningen, de synes det er meget mere spændende, hvad hun bliver interviewet om.
Hun kalder to af pigerne over, Stine Kabus og Kathrine Bjeld Trap, så de kan fortælle lidt om, hvordan det er, at være med på fodboldskolen.
Hvorfor er I med?
“Fordi det er rigtigt sjovt at være med, og vi har begge været med flere gange før. Jeg spiller godt nok i Hinnerup til dagligt, men mange af mine veninder er med her, og så er det ikke så langt hjemmefra,” siger Stine, mens Kathrine står og tripper lidt, og også gerne vil sige noget:
“På vores hold, der er vi to årgange, der er slået sammen, fordi det har været svært at samle spillere nok sammen til to hold, men så er det godt, at vi kan træne og spille sammen. Det sjoveste her på fodboldskolen er at være sammen med sine venner og det kedeligste er, når vi skal løbe til opvarmningen. Runder kalder vi det, det er kedeligt,” siger Kathrine, inden de begge skal fortsætte med danseopvarmningen.
Louise kommer over til mig igen, men hun skal lige give en besked til resten af pigerne, der er gået lidt i stå:
“Kom nu igang igen, piger, vi finder boldene frem om lidt, men I skal lige være varme først,” råber hun til dem, mens jeg tager billeder af Louise og de dansende piger.
Oplever du, at der kommer flere piger og unge kvinder og spiller fodbold her i Søften?
“Ind imellem, der har det været svært, at samle spillere nok til et hold, det er også derfor, at vi har slået årgange sammen. Jeg kan sammenligne det lidt med dengang, jeg selv begyndte at spille i klubben, der var vi ikke så mange. Derfor prøver vi også at gøre andet, end bare at træne fodbold for pigerne. Vi har været afsted til kvindelandskamp i Viborg. Det gav dem rigtigt meget at se, at der er nogen, som de kan se op til, og se at de er lige så berettigede til at være her, træne og spille som drengene. Vi har også piger, som spiller mod drengene, og nogle gange bliver pigerne også lånt ud til vores drengehold, hvis de mangler spillere. Det er megafedt at se, at der kommer en anden ligevægt. Fysikken vil altid være anderledes, men indstillingen til kvindefodbold er ved at ændre sig. Det er tydeligt at mærke, og jeg kan selv se, at det giver pigerne mere blod på tanden,” forklarer Louise, inden jeg siger farvel og hun råber til pigerne, at de lige skal løbe en runde rundt om banen, inden selve træningen på fodboldskolen begynder.
