På Præstemarkskolen i Søften har elever og lærere igennem lang tid arbejdet med biodiversitet inden for i klassen, men for at opleve dyr og planter, så skal undervisningen flyttes uden for. Det skete for nyligt på områderne omkring skolen, og det kan du læse mere om i det følgende.
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Der kommer høje lyde fra enden af fodboldbanen på Præstemarkskolen. Det er nogle høje dunk, men da jeg kommer tættere på, så forstår jeg bedre, hvorfor der står en elev og dunker med en mukkert på en stolpe. Det kræver nogle kræfter, at få stolpen banket ned i jorden, som du kan se her:
Mia Stochholm, der er selvstændig økologisk havekonsulent og denne dag underviser eleverne i, hvordan de skal bygge et kvashegn, står hele tilden klar til at hjælpe eleverne med deres opgave. Det gælder ikke kun at banke stolperne i jorden, der skal også lægges kvas og visne grene mellem stolperne, så kvashegnet kan blive færdigt.
Mia, Hvorfor er I ved at bygge et kvashegn?
“Vi er ved at give dyr og planter i området en håndsrækning, så de får flere levesteder i området. Hegnet kommer til at stå i kontrast med den store fodboldbane og den asfalterede parkeringsplads ved siden af skolen,” forklarer Mia, mens hun hjælper en elev med at få nogle grene på plads mellem stolperne.
Hvorfor lave et kvashegn?
“Kvashegnet bidrager til at skabe biodiversitet i området, så der kan tiltrækkes flere dyr og insekter, og hegnet giver dem bedre levemuligheder. Kvashegnet fungerer også som aflægningsplads for grene, som mange alligevel skærer ned. Jeg kan også mærke på eleverne her, at de har en rigtig god interesse i at være med til at lave et kvashegn. Det giver dem også en anden læring, end at skulle sidde inden for i klassen,” siger Mia, og fortsætter:
“Vi vil gerne inspirere andre til at gøre det samme hjemme i deres egne haver. Kvashegnet er nemt at kopiere og skalere både op og ned i størrelse. Har du lavet et kvashegn, så slipper du også for at køre på genbrugspladsen med alt fra staudetoppe til hækafklip og afskårne grene, samtidig med at du gør en indsats for livet i din have. Mange smådyr lever her, og de smådyr er super vigtige i hele fødekæden. Så hvis du laver levesteder for insekterne, så gør du også livet bedre for dem, der lever af insekterne,” fortæller Mia, inden jeg spørger et par af eleverne, hvad de synes om projektet:
“Vi mennesker bruger meget plads, rigtigt meget plads, så der er ikke plads til dyr og insekter. Derfor er det sjovt at lave det her i stedet for almindeligt skolearbejde,” siger Astrid fra 5.c.
Ved siden af hende står Mie fra 5.a, hun nyder også at være uden for:
“Vi laver et hegn til dyr og insekter, hvor de kan bo i fred for os andre, og jeg glæder mig til at se resultatet, når vi er helt færdige,” siger Mie, inden jeg siger farvel til gruppen for at gå om på den anden side af skolen og ned til Kærhuset, hvor en anden gruppe er i gang.
Dyr og planter samles ind
Jeg møder Dorthe Jørgensen, der er lærer på femte årgang, og som står og følger med i, hvad naturvejlederne fra Favrskov Kommune står og viser børnene:
“I dag er jeg med for at hjælpe eleverne, og undervisningen står Vibe Søndergaard for. Hun er naturvejleder og biolog, og har før været her på skolen og tale om biodiversitet. Undervisningen her er anderledes end i klassen. Det er sjovt. Nogle bliver virkeligt fanget af det, mens andre klatrer i træer. Vi har valgt at blande klasserne, for også at se, hvordan de fungerer sammen på tværs af klasserne, og heldigvis fungerer det godt i de tre grupper, de er delt op i. Det er tydeligt, at de hygger sammen,” siger Dorthe, mens vi begge kigger på de dyr og planter, som eleverne har samlet ind.
Vibe er lige færdig med at forklare en elev, at det er en 22 plettet mariehøne, som eleven har fundet, og mens jeg taler med hende kommer der hele tiden elever forbi med dyr og planter, som de har brug for hjælp til at finde ud af hvad er.
“Jeg er tit med ude på skoler som Præstemarkskolen og undervise børn og lærere, og det er dejligt at se den interesse, der er fra store og små om at lære om naturen. At se dem opleve den glæde, der kan være i at finde noget nyt, at opleve noget anderledes, og se det engagement det giver at finde ting, og gøre det til en leg at undersøge naturen. Indtil videre har de fundet 68 forskellige planter og dyr,” siger Vibe inden hun skal vise gruppen en edderkop, og forklare dem alle, hvordan de kan se forskel på en han og en hun (du kan kende en han edderkop fra en hun på den store pedipalper med ”boksehandsker” på enderne, red.)
Inden gruppen er færdig med undervisningen, så taler Vibe med eleverne om flåter, og hvorfor de er vigtige at få fjernet, hvis de har suget sig fast på huden:
“Det er ikke farligt at blive bidt af en flåt, kun hvis den er bærer af borelia, men derfor skal I alligevel kigge efter og få dem fjernet, hvis der sidder en på jer. Flåter er også en del af biodiversiteten, selvom de kan være trælse, men I har også indfanget mange andre dyr og I fundet rigtigt mange forskellige planter, så husk at kigge i naturen og tal om den, næste gang i er ude at gå med jeres venner eller forældre,” fortæller Vibe til eleverne, der er helt stille og hører efter, men også er en kende utålmodige for det er snart frokost, og det skal også passes, også for os andre, så jeg siger farvel til elever, lærer og naturvejleder og begiver mig hjem lidt klogere på naturen og hvorfor kvashegn er en god idé at lave hjemme i haven.
