Af Anders Godtfred-Rasmussen
Hvad tænker du på, når du hører ordet omsorg? Er det når du bliver passet og plejet, hvis du ligger syg derhjemme med influenza, eller er det når fodboldtræneren tager sig af at gøre dit barn bedre til fodbold, eller når du deltager i et frivilligt arrangement, og der er en, der har bagt kage?
Omsorg kan være rigtigt mange ting, og den foregår omkring os hele tiden og vi udøver den også selv, ofte helt uden at tænke over det i hverdagen.
Det er Ditte Winther-Lindquist, der er lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, der har skrevet denne måneds Tænkepause fra Aarhus Universitetsforlag, hvor de om bogen skriver, at ´Kærlighed kan flytte bjerge, men omsorg kan flytte mennesker`.
Hun nævner fire former for grundlæggende omsorg i bogen: Egenomsorg, andenomsorg, fællesomsorg og verdensomsorg.
Egenomsorgen er, når du gør noget godt for dig selv, om du går til yoga, går til fodbold, går i biffen eller læser en bog, for det er vigtigt, at du gør noget godt for dig selv, for at du kan gøre noget godt for andre.
Andenomsorgen er, når vi er noget for andre, både mennesker og dyr, fællesomsorgen er det vi gør for mennesker i en gruppe, fx at træne et fodboldhold, bage kage til klassearrangementet og eller hjælpe andre uden at få andet for det end at glæden ved at gøre det, som hun skriver.
Verdensomsorgen at vi tager os af naturen, dyrene og at vi passer på den verden, som vi befinder os i, at vi ikke overforbruger jordens ressourcer, som allerede sker i dag, men at vi tænker på, at meget at det vi gør, det går ud over nogle andre.
Ditte Winther-Lindquist bruger mange eksempler fra hendes eget liv og forskning i bogen, så vi som læsere kommer hele vejen rundt om omsorgens væsen i bogens 60 sider, men også eksempler som vi kan relatere til fra vores eget liv. Fra vores egen opdragelse i familiens skød, hvad opdragelse og nærhed betyder, og at omsorg og kærlighed følges ad i de relationer, som vi har livet igennem, også selvom det er to forskellige begreber.
At der godt kan være omsorg uden kærlighed, fx at den professionelle pædagog, social- og sundhedsassistent eller lærer drager omsorg for vores børn, unge og ældre, fordi det er en del af deres arbejde, men også fordi de gerne vil andre mennesker det godt, og at de også får en relation til mennesket, fordi det bliver fulgt i gennem lange perioder af livet.
Der er ingen tvivl om, at omsorgen er vigtig for os alle sammen i hverdagen, og derfor vil jeg også gerne rose Ditte Winther-Lindquist for at give os en indsigt i hendes forskning og oplevelser omkring omsorg, og tænke på omsorgen i hverdagen, når andre gør noget godt for mig og jeg prøver at gøre noget godt for andre. Du kan låne bogen på biblioteket, købe den i en boghandel eller
Faktaboks Tænkepauser er små bøger med store tanker. På kun 60 sider formidler forskere deres viden om netop det, de ved mest om. Der udkommer 10 Tænkepauser om året, og du kan købe dem online på Aarhus Universitetsforlag, eller i en boghandel og de kan også lånes på biblioteket eller via e-reolen. Tænkepauser findes som fysisk bog, e-bog og lydbog. Se mere via det her link. |