På Kastanjetorvet i Hinnerup blev det fredag den 30. august fejret, at Jørgen ´Bager` Pedersen nu går på pension fra Bagergården i Hinnerup, og der var rigtigt mange, der var kommet for en pølse med brød, en fadøl, en kage og en snak med Jørgen, nu hvor det er officielt, at han ikke er i butikken ret meget mere.

Af Anders Godtfred-Rasmussen

Kastanjetorvet i Hinnerup var stuvende fuldt af mennesker fredag eftermiddag den 30. august. Der var børn, der legede i hoppeborgen, voksne der stod i kø til pølser, kager og fadøl og midt i det hele stod Jørgen Pedersen med et stort smil, og snakkede med alle dem, der kom forbi.

I et stille øjeblik spurgte jeg ham om, hvad han tænker om et arrangement, der fejrer hans mange år som bager i Hinnerup.

“Det er 42 år siden jeg begyndte som 19-årig og hjælpe mine forældre med bagerforretningen, så det er noget af en udvikling, både byen, men også Bagergården er gået igennem. I dag har min søn, Anders, overtaget og jeg sagde til ham for længe siden, at jeg ville have en fest på Kastanjetorvet, når jeg slutter, og det blev så i dag, men selvom jeg ikke er i butikken til daglig, så elsker jeg stadig at bage,” siger Jørgen med et stort smil.

Kager var der masser af, men de var også meget populære fredag eftermiddag den 30. august, da Jørgen Pedersen blev fejret efter 42 år i Bagergården i Hinnerup. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Han fortæller, at han igennem mange år har søgt inspiration udefra, og tog ideerne med til Hinnerup.

“Jeg var i Lyngby på et tidspunkt, og så at der var en lang kø ud fra en forretning, og her solgte de frisksmurte sandwich, og så tænkte jeg, at det skulle vi også prøve. Flere af mine medarbejdere troede, at jeg var bindegal, men det blev til en succes. Det sammen med vores mange forskellige kager, og en høj kvalitet har også gjort, at kunderne kommer igen og igen,” siger Jørgen, mens en af de mange mennesker afbryder os, fordi en kunde gerne vil sige tak for de mange år.

“Når du har været en fast del af Hinnerup i så mange år, så kommer du også til at kende mange mennesker. Det lokale fællesskab er vigtigt, det er også derfor, at vi er involveret som sponsor i HOG og andre steder, fordi vi også skal støtte op om de frivillige lokale fællesskaber. Ikke kun fordi, de skal købe deres brød her, men fordi det er vigtigt, at vi i de mindre lokale samfund holder sammen og støtter hinanden,” forklarer Jørgen.

Det er også derfor, at Bagergården er medlem af Hinnerup Handel, og altid bakker op om de lokale aktiviteter, som sker lokalt i byen, og specielt på Kastanjetorvet, som er det eneste bilfri torv i Hinnerup, og som Bagergården støder op til.

Klaus Lund fra ´Slagter Lund` var grillmester, og Jørgen havde selv kagerne med, og sammen kunne de nyde en fadøl og en god snak på Kastanjetorvet. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Klaus Lund fra ´Slagter Lund` var grillmester, og Jørgen havde selv kagerne med, og sammen kunne de nyde en fadøl og en god snak på Kastanjetorvet. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Claus og Anders

Mens Jørgen skal videre og tale med andre kunder og bekendte, så står hans søn, Anders Pedersen og Claus Hvass, der er indehaver af tøjforretningen, der også har facade ud til Kastanjetorvet, og snakker sammen.

Claus, hvorfor er du med til at fejre Jørgen?

“Det er jeg, fordi jeg siden min forretning flyttede til Kastanjetorvet, der har Jørgen, Anders og jeg givet hinanden håndslag på, at vi skal skabe flere aktiviteter i Hinnerup, og skabe noget mere liv på Kastanjetorvet, som tidligere var samlingspunktet i byen. Når der nu skulle være fest, så ville jeg også være med, med gode tilbud til kunderne,” siger Claus Hvass.

Anders Pedersen, søn af Jørgen, og Claus Hvass har arrangeret festen til ære før Jørgen Pedersen, og var begge to rigtigt glade for, at så mange havde valgt at bruge deres fredag eftermiddag på Kastanjetorvet i Hinnerup, for at fejre Jørgen Pedersen. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt.
Anders Pedersen, søn af Jørgen, og Claus Hvass har arrangeret festen til ære før Jørgen Pedersen, og var begge to rigtigt glade for, at så mange havde valgt at bruge deres fredag eftermiddag på Kastanjetorvet i Hinnerup, for at fejre Jørgen Pedersen. Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – Søften Nyt.

Anders tager en mundfuld kaffe, som bager har han været tidligt oppe, og han har kun lige været hjemme og sove en time, inden han skulle være med til at fejre sin far.

Hvorfor blev du bager, Anders?

“Det skulle jeg heller ikke, jeg har en anden uddannelse som tømrer, men da min far begyndte at kigge efter en afløser til butikken, så var der ikke rigtigt nogen, der havde lyst. Der er ikke så mange, der vil være bagere længere. Jeg tænkte, at det var utroligt ærgerligt, at en butik som Bagergården ikke skulle videreføres, og så blev vi enige om et generationsskifte,” siger Anders.

Anders tog selv en masse ideer med, og da det blev muligt at overtage den tidligere frisørsalon og indrette det til café, så tegnede han selv alle stregerne til det, fortæller han.

“Min far har været virkelig dygtig til at udvide og udvikle Bagergården, og heldigvis er mine ideer også taget godt i mod, og så er det også sjovt at være med til, selvom jeg skal tidligt op hver morgen, men mon ikke også min far stadig kommer forbi og hjælper til indimellem, når vi har brug for det,” siger Anders med et smil, mens Claus er i gang med at give et rigtigt godt tilbud til en kunde, der har behov for nye bukser.

Annonce – Vi støtter Søften Nyt

  • www.frankhoedt.com

Læserbrev: Vi skal gøre mere for hjertestartere i Favrskov

andersgodtfredokt 16, 20243 min read
Læserbrev: Vi skal gøre mere for hjertestartere i Favrskov

Den 16. oktober er det hjertestarterdag, og det sætter fokus på, hvor afgørende det er at have hurtig adgang til en hjertestarter, hvis et menneske…

Onsdagens Ord: Ny daginstitution i Søftens midte

andersgodtfredokt 16, 20246 min read
Anders Godtfred-Rasmussen - Søften Nyt - Onsdagens Ord

Det er altid en god nyhed, når kommuner ønsker at bygge nye daginstitutioner, skoler og andet, der kan hjælpe kommunens indbyggere. Det betyder at området…

30 børn og unge svømmede i 12 timer

andersgodtfredokt 15, 20249 min read
12-timers svømmestævne - Søften Nyt - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen

Fredag den 11. oktober afholdt konkurrenceafdelingen i HOG svømning det traditionsrige 12-timers svømmestævne i Hinnerup Badet, hvor der i 12 timer i streg fra klokken…

Morten Bang har fundet sit nye parti

andersgodtfredokt 11, 20243 min read
Morten Bang - Medlem af byrådet i Favrskov Kommune og Formand for Kultur- og Fritidsudvalget, og repræsenterer nu Danmarksdemokraterne i byrådet - Søften Nyt - Foto: Morten Bang.

Siden februar 2024 har Morten Bang stået uden for partierne i Favrskov Byråd, men nu har han fundet sit nye politiske ståsted. Han har i…

Læserbrev: Socialdemokratiet vil det brede samarbejde – Liberal Alliance ønsker blå blokpolitik

andersgodtfredokt 11, 20242 min read
Socialdemokratiets ni medlemmer af Favrskov Byråd - A-holdet - Søften Nyt - Pressefoto.

Favrskov Kommunes budget for 2025-2028 er nu vedtaget. Allerede da budgetforslaget blev sendt i høring tilkendegav jeg, at vi fra den socialdemokratiske byrådsgruppe havde et…

Læserbrev: Styrket idræt og selvejende haller i Favrskov

andersgodtfredokt 10, 20244 min read
Morten Bang - Medlem af byrådet i Favrskov Kommune og Formand for Kultur- og Fritidsudvalget, og repræsenterer nu Danmarksdemokraterne i byrådet - Søften Nyt - Foto: Morten Bang.

I forbindelse med årets budget har byrådet afsat midler til en række vigtige bygningsmæssige forbedringer. Først og fremmest vil et nyt gulv i Hal 2…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også